Fertilitetsklinikker lagt ned af henvendelser: Mange higer efter svar på, hvor længe de kan udskyde at få børn

"Der er en del, der spørger, hvor lang tid de har til at finde en partner, hvis de nu skal have en kernefamilie. Og det er jo bare utrolig svært at rådgive om."

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Efterspørgslen er kun voksende, fortæller Betina Boel Povlsen, formand for Dansk Fertilitetsselskab.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Der er to spørgsmål, fertilitetslægerne får igen og igen. 

Det ene er: "Hvordan ser det ud med min fertilitet?"

Efterfulgt af: "Hvor længe kan jeg så jeg vente med at få børn?"

Spørgsmålene presser sig på hos så mange kvinder og par i hovedstadsområdet, at fertilitetsklinikkerne på ingen måde har tid til at tage sig af dem alle. 

Mange af dem vil gerne vide, hvordan det står til med dem, og hvor længe de kan tillade sig at vente med at få børn

— Betina Boel Povlsen, formand for Dansk Fertilitetsselskab

Efterspørgslen på fertilitetstjek er enorm, viser en rundspørge, som TV 2 Kosmopol har lavet blandt en række offentlige og private klinikker i sendeområdet. 

- Det er selvfølgelig populært med de her tjek, fordi det kan give en lille smule ro i sjælen, hvis man får at vide, at man ser normal ud, siger Bugge Nøhr, overlæge og klinikleder hos Fertilitetsklinikken på Herlev Hospital. 

- Der har været høj efterspørgsel i flere år, og der er mange flere, der ringer ind, end der kan få en tid. Vi kunne sagtens fylde hele ambulatoriet ud med udelukkende fertilitetstjek for kvinder og par, fordi det er så populært. 

Glødende telefoner

Rigshospitalets fertilitetsklinik får mellem 150 og 230 opkald i den time 15 gange om året, de holder telefonen åben, fra personer der ønsker fertilitetstjek.

Rigshospitalet oplyser, at de besvarer så mange opkald som muligt, og at de har omkring 48 patienter til fertilitetstjek om måneden. 

Fertilitetsklinikken på Herlev Hospital får mellem 120 og 200 opkald den time om måneden, de har telefontid, og de når i gennemsnit at besvare omkring 40 opkald. 26 af dem kan få en tid til fertilitetstjek måneden efter, da de kun kender lægernes kalender en måned frem. 

Og på den private klinik Trianglen får de to-tre henvendelser vedrørende fertilitetstjek dagligt og har omkring tre måneders ventetid. 

Efterspørgslen er kun voksende, fortæller Betina Boel Povlsen, formand for Dansk Fertilitetsselskab. 

- Mange af dem vil gerne vide, hvordan det står til med dem, og hvor længe de kan tillade sig at vente med at få børn, siger hun: 

- Her i Danmark bliver vi jo ældre og ældre, inden vi får børn, hvilket er et kæmpe problem. Og det tror jeg, de unge mennesker har hørt, og så bliver de lidt sådan: "Uha, altså jeg ville da gerne have et barn, bare ikke lige nu". 

Bombarderet 

Betina Boel Povlsen vurderer, at politikernes og mediernes opmærksomhed på problemet med den dalende fertilitet og de manglende babyer har påvirket efterspørgslen på fertilitetstjekkene, fordi mange sidder derude og tænker, om de mon er en del af statistikken. 

- Man bliver jo nærmest bombarderet med det i nyhederne, siger hun. 

Og så er der tale om en generation, der har fået tudet ørerne fulde med, at de skal passe på med ikke at blive gravide, mener hun. 

- I skolen er det jo det, det hele handler om - hvordan man beskytter sig selv. Der har ikke været så meget fokus på, at det faktisk også kan være et problem at blive gravid. Men det er forhåbentlig ved at vende nu, siger Betina Boel Povlsen. 

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Massiv nedgang

At danskerne føder færre og færre børn er efterhånden en gammel nyhed. 

Antallet af børn, som kvinder i gennemsnit føder, har været faldende siden 2008. I 2023 fødte danske kvinder lige under 1,5 barn i gennemsnit, viser tal fra Danmarks Statistik. 

Samme udvikling ses i en række andre europæiske lande - Italien ligger i bund med 1,2 barn per kvinde, viser forskning fra Rockwool Fonden

Ifølge tal fra Finansministeriet vil de manglende babyer på sigt kunne aflæses i både bruttonationalproduktet og arbejdskraften.

- Tallene viser, at selvom vi bliver ved med at skrue folkepensionsalderen op og får indvandring, vil det slet ikke være nok til at sikre beskæftigelsen, hvis vi bliver ved med at få så få børn som nu, sagde seniorøkonom Thomas Gress til TV 2 tilbage i april

I år blev danskernes fertilitet for alvor en varm kartoffel, da statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale fortalte, at regeringen vil indføre gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to, og regeringen et par dage senere meddelte, at de vil sætte et trecifret millionbeløb af til at bekæmpe barnløshed. 

Tirsdag blev det politiske ønske om flere fødsler understreget i statsministerens tale ved Folketingets åbning. 

- Hvis det fortsætter som nu med samme middellevealder og fertilitet som i dag og fraregnet ind- og udvandring, så risikerer den danske befolkning at skrumpe til 2,5 millioner indbyggere i år 2100, sagde Mette Frederiksen fra talerstolen. 

Slut før 40

Fertilitet er i høj grad et spørgsmål om alder, understreger overlæge Bugge Nøhr. 

Det er nemmere for en 25-årig at blive gravid, end det er for en 30-årig. Og det er nemmere for en 30-årig at blive gravid, end det er for en 35-årig. Hos 40-årige er det kun to procent, der bliver gravide spontant. 

- Dem, som kommer i fertilitetsbehandling og er infertile, er typisk sidst i 30'erne. Men der er også nogle, der er yngre, siger han. 

Der er en del, der spørger, hvor lang tid de har til at finde en partner, hvis de nu skal have en kernefamilie

— Bugge Nøhr, overlæge og klinikleder for Fertilitetsklinikken på Herlev Hospital

Mange af dem, som kommer til et fertilitetstjek hos ham, vil gerne have svar på, hvor mange år de kan vente med at få børn, før det er for sent. Og det kan han ikke sige. 

- Jeg siger til dem, at "vi ved jo ikke, hvor svært det er for dig at blive gravid. Vi kan se, at du har en normal æg-reserve på nuværende tidspunkt", og så viser vi typisk de statistikker, der er for kvinder og deres alder, siger Bugge Nøhr. 

Meget på spil

Bugge Nøhr ved godt, at virkeligheden for mange af hans patienter er noget mere indviklet end fertilitetsstatistikker. 

For én ting er, at det fertilitetsmæssigt ville være smartest for de fleste at blive gravide omkring 25-års-alderen - noget andet er, at mange gerne vil vente, til de er et bestemt sted i deres liv, og måske har fundet den helt rigtige partner at få barnet med. 

- Der er en del, der spørger, hvor lang tid de har til at finde en partner, hvis de nu skal have en kernefamilie. Og det er jo bare utrolig svært at rådgive om. For som fertilitetslæge vil man jo bare sige, at de skal komme i gang. Men vi ved jo godt, at der er så mange andre perspektiver i det, siger Bugge Nøhr. 

- Og så er der selvfølgelig dem, der viser sig at have en nedsat fertilitet, hvor vi siger, at det vil være en god idé at komme i gang lidt hurtigt. De har måske ikke så lang tid til at finde en ny partner. Måske kun få år, før de skal begynde at overveje behandling som solomor. 

Link kopieret!

Seneste nyt

12-årig pige antastet af mand på vej hjem fra skole

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 12-årig pige blev forleden antastet af en mand i en bil, da hun var på vej hjem fra skole i Værløse.

Det skriver Nordsjællands Politi på X.

På baggrund af hændelsen vil politiet fredag eftermiddag i tidsrummet fra 13.00 til 15.00 være tilstede med en mobil politistation ved Hareskov Skole i Værløse.

- Her er både børn og voksne velkomne til at komme forbi og få en snak om tryghed, skriver politiet.

Link kopieret!

Mand stjal 47 plader chokolade

En 22-årig mand fra Rumænien blev torsdag aften anholdt i Køge og sigtet for butikstyveri, da han havde stjålet 47 plader Marabou-chokolade til en samlet værdi af 1598 kroner.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Sagen blev afgjort med en bøde.

Link kopieret!

Skolemad er på finansloven, erfarer TV 2

Arkivfoto.
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Et udsnit af landets folkeskoleelever kan fremover se frem til offentligt betalt mad i folkeskolerne. Det har partierne bag finansloven forhandlet sig frem til, erfarer TV 2. 

Partierne er blevet enige om at afsætte 850 millioner kroner frem mod 2028 til en national forsøgsordning med skolemad.

Det er uvist, hvor mange af landets knap 500.000 folkeskoleelever, der kan se frem til ordningen. Det skal partierne forhandle på plads på et senere tidspunkt.

Det bliver imidlertid langt fra alle. Børne- og Undervisningsministeriet har i 2021 estimeret, at en indførelse af skolemad på landets folkeskoler vil koste omkring 3,3 milliarder kroner.

Link kopieret!

Vinterens første lokale isdøgn er en realitet

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vinterens første lokale isdøgn er en realitet.

Et isdøgn er defineret ved, at temperaturen ikke kommer over frysepunktet på noget tidspunkt i løbet af døgnets 24 timer.

Og det blev en realitet ved Roskilde Lufthavn.

Her toppede temperaturen med minus 0,9 grader i torsdagsdøgnet.

Link kopieret!

Sådan bliver weekendens vejr

Weekenden byder på et markant skifte i vejret.

For mens fredag i det meste af landet begynder med slud og sne, stiger temperaturerne søndag, så de i hele landet efterhånden kommer over ti grader.

Det fortæller Martin Lindberg som fredag morgen er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Lørdag begynder med enkelte byger med sne eller slud. I løbet af dagen klarer det op med sol, og det holder tørt i det meste af landet, mens vinden aftager.

Temperaturerne vil lørdag ligge over frysepunktet, og det bliver mellem en til seks grades varme.

Natten til søndag og søndag ser størstedelen af landet ud til at blive ramt af omfattende regnbyger.

Link kopieret!

Finansministeren indkalder til pressemøde

Finansloven for 2025 præsenteres fredag klokken 10.00 i Finansministeriet, lyder det i en pressemeddelelse.

Foruden finansministeren vil også økonomiminister Stephanie Lose (V), uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) samt repræsentanter fra Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre deltage.

Link kopieret!

Vejdirektoratet advarer om sne- og isglatte veje

(Arkivfoto).
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fredag er der igen risiko for sne- og sludbyger og temperaturer under frysepunktet, og derfor advarer Vejdirektoratet om isglatte veje.

- Det betyder risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre og kør efter forholdene, skriver direktoratet tidligt fredag morgen på X.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google