Forsinket vejarbejde rammer butikker hårdt - men det er ekstremt svært at få erstatning
Længerevarende vejarbejder presser og stresser hovedstadens erhvervsdrivende. Flere gader er ramt af forsinkede anlægsprojekter og renoveringer, som har stået på i årevis. Men selvom butikkerne mister omsætning, er det næsten umuligt at blive kompenseret for den manglende indtjening.
Det er højsæson for hummer, pighvar og rødspætte. Men det er i øjeblikket ikke mange fisk og skaldyr, som bliver langet over disken i fiskehandlen Sømunken på Rantzausgade i København.
Det er pisseirriterende!
For hele gaden ligner en slagmark. Den er gravet op, og der er lukket for cykler og bilister.
- Vi er super pressede lige nu. Jeg har mistet 20 procent af min kundetilstrømning, fordi hverken cykler eller biler kan komme ind på gaden i åbningstiden, siger fiskehandleren Christoffer Skov Pedersen, som af de lokale på Nørrebro bliver kaldt 'Sømunken'.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Murbrokker og forsinkelser
Rantzausgade har igennem flere år gentagende gange været gravet op i forbindelse med et byfornyelsesprojekt. Renoveringen skulle have været færdig i sommeren 2023, men på grund af forsinkelser bliver slutdatoen nu september 2024. Altså mere end et år forsinket.
Det sætter den økonomiske kniv for struben af gadens erhvervsdrivende. Særligt når man som Sømunken betaler omkring en million kroner i husleje om året.
- Samlet set har der været vejarbejde i mere end to år af de seks år, jeg har haft fiskehandel her på gaden. Det slider og betyder, at vi nu efterhånden er oppe i det røde felt, siger Christoffer Skov Pedersen.
Nørrebro Lokaludvalg er også godt indebrændt over det "uendelige" gravearbejde.
- Det er pisseirriterende. Nu har vi passeret smertegrænsen. Projektet skulle oprindeligt have været færdigt på syv måneder. Nu er der gået to år. Vi risikerer at forretninger må lukke, siger forperson for Nørrebro Lokaludvalg, Mogens Petersen.
De erhvervsdrivende på Nørrebro er ikke de eneste, som plages af anlægsprojekter og gaderenoveringer. I øjeblikket er der mere end 3000 graveprojekter i gang i København.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Et andet sted i byen, hvor de har været hårdt plaget af vejarbejder er Hausers Plads.
Her har der de seneste fem år været adskillige renoveringer og opgravninger.
- Der har været konstant meget byggerod, byggelarm, vejarbejde og opgravning. I en grad så vores kunder flygter. De køber en god kop kaffe, men de rejser sig igen, når det larmer så meget. Problemet er jo, at så kommer de ikke igen, siger indehaveren af caféen Bar Hauser, Lene Torp, som er særlig ærgerlig over at renoveringsprojekterne rammer deres udesæson, hvor størstedelen af deres indtjening ligger.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Privatfoto
- Jeg savner bedre koordinering og planlægning i Københavns Kommune. Og jeg savner, at man kontakter os i planlægningsfasen og siger, hvornår vil det passe jer? Man kan faktisk se, at der ryger halvdelen, måske en tredjedel af omsætningen på en dag, hvor de larmer, påpeger Lene Torp.
Områdechef for Byvedligehold og Tilsyn i Københavns Kommune, Jane Snog, siger at de gør rigtig meget for at planlægge og koordinere deres gravearbejder. Men hun erkender, at der er steder, hvor de kunne gøre det bedre.
- Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores samarbejde og koordinering. Men vi oplever gang på gang, at der er uforudsete ting i jorden, som vi ikke kan se, og det forsinker projekterne, siger Jane Snog.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Umuligt at få erstatning
Ifølge Dansk Erhverv er det et stort tilbagevendende problem for de erhvervsdrivende, når anlægsprojekter strækker sig over længere perioder og samtidig forsinkes. De så gerne, at der skulle være en bedre mulighed for økonomisk kompensation for de forretninger, som rammes hårdest.
- Lige nu er det rigtig svært, at få erstatning. Vi så gerne, at man kiggede på lovgivning og gjorde det muligt for dem, der bliver rigtig hårdt ramt, at få økonomisk kompensation for den tabte indtjening, siger Jesper Højte Stenbæk, fagchef for transport og infrastruktur i Dansk Erhverv.
Områdechef Jane Snog påpeger, at der er mulighed for at søge erstatning, men hun vedkender, at det er yderst sjældent, at erstatning bliver tildelt ansøgerne.
Det er ifølge Københavns Kommune mere end 10 år siden, at der sidst er blevet tildelt erstatning. Det var under det store metrobyggeri.
Vil det så ikke være på sin plads, at man gav en kompensation, en form for erstatning til dem, der lider under det her?
- Det er sådan, at der er mulighed for, at man kan søge en erstatning til vores juridiske afdeling, og så vil de enkelte sager blive behandlet enkeltvis.
Men er det realistisk, at man får en kompensation, hvis man søger?
- Jeg vil sige, at det er meget sjældent, at man får en kompensation. I en by som København må det som udgangspunkt betragtes som sædvanligt, at der er vejarbejder af både kortere og længere varighed og omfang, og ifølge retspraksis skal der normalt meget til, før gener fra vejarbejder giver ret til erstatning. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering af den enkelte sag, siger Jane Snog.
Det er ikke kun Københavns Kommune, der står bag den massive mængde vejarbejde.
Store virksomheder som eksempelvis Hofor og TDC er også indehavere af gravetilladelser, der kræves for at udføre vejarbejde.
