Frygt for farlig sygdom får antallet af vacciner til at eksplodere

Andelen af borgere i hovedstadsområdet, der blev vaccineret mod den flåtbårne TBE-virus steg markant i 2023. Og der har i april i år været større efterspørgsel på vaccinen end nogensinde før, lyder det fra Danske Lægers Vaccinations Service.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Arkivfoto.
Foto: Bertrand Guay/AFP/Ritzau Scanpix

Borgere i hovedstadsområdet søgte i stor stil mod vaccinationscentre og apoteker for at blive vaccineret mod TBE-virus i 2023.

Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI), som blev udgivet ved udgangen af 2023.

TBE-virus fra flåter har været kendt på Bornholm de seneste 50 år, men i 2019 blev der for første gang konstateret et tilfælde i Tisvilde Hegn i Nordsjælland.

Tick Borne Encephalitis (TBE)

  • Tick Borne Encephalitis (TBE) er en virusinfektion i hjernen og rygmarven, som kan overføres ved bid af en skovflåt, der er inficeret med virusset

  • TBE forekommer i Skandinavien, Centraleuropa, Baltikum, Rusland, Sibirien og på Balkan

  • Der findes ingen specifik behandling af sygdommen, men i langt de fleste tilfælde går den over af sig selv

  • Kun ca. én ud af ti til tolv af dem, som smittes med TBE-virus udvikler hjernebetændelse

  • Omkring 35 procent af de patienter, som får alvorlige indlæggelseskrævende symptomer med hjernebetændelse, får permanente senfølger med koncentrationsbesvær, høretab, problemer med balancen og lammelser

  • Dødeligheden er lav

  • Der findes en effektiv vaccine mod TBE, men det vigtigste er at beskytte sig mod at blive bidt af flåter

Kilde: Sundhed.dk og SSI

Opgørelsen fra SSI viser, at det siden 2016 har været på Bornholm, at flest borgere i forhold til indbyggertal er blevet vaccineret mod den alvorlige virus, der kan give hjernebetændelse.

Men i 2023 blev flere borgere vaccineret mod TBE-virus i både København, Københavns Omegn og i Nordsjælland. Særligt i Nordsjælland eksploderede antallet af vaccinationer fra lidt mere end 500 i 2022 til omkring 2.000 vaccinationer per 100.000 indbyggere i 2023.

Samtidig er antallet af vaccinationer i København og Københavns omegn mere end fordoblet.

Udvikling i antal vaccinerede.
Foto: Statens Serum Institut

SSI oplyser til TV 2 Kosmopol, at der på landsplan blev givet 89.148 doser i 2023 - det er cirka tre gange så mange som et normalt årligt forbrug.

Har spredt sig

I sommeren 2023 kom det frem, at flåter med TBE-virus havde spredt sig i det sammenhængende skovområde fra Tisvilde Hegn og helt ned til Hareskoven og Hørsholm. Ved årsskiftet stod det klart, at der i 2023 var 12 tilfælde af smitte med TBE-virus mod fem året før.

Samtidig slog SSI fast, at der er 11 kommuner i landet, hvor skov- og naturområder er udpeget til at være TBE-risikoområder. Foruden Bornholm er der tale om 10 nordsjællandske kommuner, hvor i alt 480.000 borgere vurderes at bruge skov- og naturområder regelmæssigt:

  • Lyngby-Taarbæk

  • Allerød

  • Fredensborg

  • Furesø

  • Gribskov

  • Halsnæs

  • Helsingør

  • Hillerød

  • Hørsholm

  • Rudersdal

Samlet set har der siden 2020 været smittetilfælde i Tisvilde Hegn, Asserbo, Gribskov, Tokkekøb Hegn, Ravnsholt Skov, Allerød, Hørsholm og Hareskoven i hovedstadsområdet. Derudover har der været tilfælde på Bornholm og enkelte på Sydsjælland.

Øget efterspørgsel

Efterspørgslen efter vaccine mod TBE-virus ser ud til bare at fortsætter i 2024. I Danske Lægers Vaccinations Service oplever man således i øjeblikket “en meget stor efterspørgsel” på vaccine mod TBE-virus, lyder det fra Group CEO, Tanja Sølvkjær.

- Den er større end nogensinde før, og i april måned har der været ekstra travlt, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Danske Lægers Vaccinations Service har 47 klinikker på tværs af landet og vaccinerede i 2023 25.000 borgere mod TBE-virus. I år har man indtil videre vaccineret 11.550 personer - det er tre en halv gange flere vaccinationer sammenlignet med samme periode sidste år. 75 procent af vaccinationerne er foretaget på sjællandske klinikker.

Hvem anbefaler Statens Serum Institut vaccineres mod TBE-virus - og hvad koster det?

Vaccination

  • Færdes man jævnligt i et kendt risikoområde uden for stier i vegetation, hvor rådyr, og dermed koncentrationen af flåter med potentiel TBE-smitte er høj, kan man overveje at lade sig vaccinere. Det kan eksempelvis være jægere, campere, svampesamlere, orienteringsløbere og skovarbejdere.

  • SSI vurderer fortsat, at de primære risikoområder i Danmark er på Bornholm og Tisvilde Hegn og omegn.

  • SSI følger udviklingen i de mulige nye mikrofoci andre steder i Nordsjælland tæt og vil løbende melde eventuelt udvidede vaccinationsanbefalinger ud.

  • Det er dog vigtigt at vide, at vaccination heller ikke giver 100 procent beskyttelse.

Kilde: SSI

Pris

  • Hos Danske Lægers Vaccinations Service koster en vaccine 525 kroner per dose for voksne (man skal have tre doser). Dertil kommer et grundhonorar på 175 kroner per konsultation.

  • Hos apoteket koster én dose 594 kroner, oplyser apoteker ved Frederikssund Apotek, Lise Larsen

De fleste efterspørger vaccinationer, fordi de enten skal rejse til eksempelvis Sverige eller fordi de skal ud i naturen i Danmark, lyder forklaringen.

- Vi ser en øget efterspørgsel i de områder, hvor der er højere koncentration af smittetilfælde, siger Tanja Sølvkjær til TV 2 Kosmopol.

Det er også muligt at blive vaccineret mod TBE-virus på apoteket, men Apotekerforeningen oplyser, at man ikke aktuelt har mulighed for fortælle om antallet af vaccinationer.

På Frederikssund Apotek bliver der dog stukket løs med TBE-vaccine for tiden, oplyser apoteker og vaccinatør, Lise Larsen.

- Efterspørgslen er klart stigende. Sidste år kunne vi også fornemme det, da der var medieomtale af TBE-virus, siger Lise Larsen.

Hun oplyser, at mange efterspørger vaccinen i foråret for at være klar til at drage ud i naturen i løbet af sommeren. Sidste år vaccinerede apoteket i Frederikssund fire i april måned. Indtil videre har Lise Larsen og kollegerne stukket 38 alene i april i år.

Hun oplever også, at det kan være svært at skaffe vaccinationer nok.

- Vi har lidt problemer med det, det er ikke helt godt, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

De rigtige skal vaccineres

I SSI er afdelingslæge og afsnitsleder Peter Henrik Andersen positiv over for at flere bliver vaccineret, “hvis det er de rigtige, der bliver vaccineret.”

- Hvis man færdes jævnligt i skovene, hvor der er påvist flåter med TBE-virus - og hvis man går i krat og vegetation uden for stierne - så kan det være relevant at overveje, om man skal lade sig vaccinere, siger Peter Henrik Andersen til TV 2 Kosmopol.

Er du et sted med mange flåter bør du:

  • Dække kroppen med tøj (bukser, lange ærmer, sokker, støvler)

  • Anvende DEET-holdigt myggebalsam på tøj og bar hud

  • Fjerne flåten så hurtigt som muligt, hvis du bliver bidt (se mere nedenfor)

  • Undersøge dig selv for flåter hyppigt

Kilde: Sundhed.dk

Det gælder både for folk, der bor i kommuner med risikoområder og for eksempelvis borgere i København, der kan have sommerhus i Tisvilde. Det er dog altid en god idé at tale med sin læge om behovet for vaccination, lyder det fra Peter Henrik Andersen.

Han mener også, at vaccinationssteder har forpligtigelse til at sikre, at det kun er borgere i reel risiko, der lader sig vaccinere.

- Jeg håber, at de fleste klinikker kun vaccinerer, hvor det giver faglig mening. Men der er tale om et køber og sælger-forhold, så du kan jo bare købe dig til det, siger Peter Henrik Andersen.

I Danske Lægers Vaccinations Service understreger Tanja Sølvkjær, at man følger de vurderinger, der ligger fra SSI.

- Vi fortæller, hvad anbefalingerne og risikoprofilen er, og så kan folk træffe en beslutning på det bedst mulige grundlag. Men hvis man ønsker at blive vaccineret, så bliver man det, siger Tanja Sølvkjær. 

Link kopieret!

Seneste nyt

FCK erobrer førstepladsen efter sejr over Lyngby

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København erobrede søndag førstepladsen i Superligaen med en kneben 2-1-sejr over Lyngby i Parken.

Med sejren satte FCK samtidig en stopper for en serie af tre uafgjorte ligakampe i træk op til søndagens opgør.

FCK topper nu rækken med 30 point efter 16 kampe. Det er tre point mere end AGF, Randers og FC Midtjylland, der er de nærmeste forfølgere. FCM har spillet en kamp færre og tager mandag imod Silkeborg.

For Lyngby betyder nederlaget til FCK, at klubben fortsat befinder sig i den tunge ende af tabellen på en 11. plads.

Link kopieret!

Fly fra København til Oslo måtte vende om

Et Norwegian-fly, der lettede søndag fra Københavns Lufthavn i Kastrup med kurs mod Oslo måtte vende om på grund af dårligt vejr.

Det skriver det svenske medie Expressen.

Flyet blev omdirigeret ved Gøteborg i Sverige og måtte vende om.

Endnu et Norwegian-fly, som var lettet fra Oslo med kurs mod Trondheim, måtte søndag vende om på grund af vejret.

Link kopieret!

Særlige fliser skal løse konflikt mellem cyklister og buspassagerer

Her ses en såkaldt bushelle. I situationen her skal buspassagerer holde tilbage for cyklister.
Foto: Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune lancerer nu en kampagne, der skal sætte fokus på sikkerheden cyklister og buspassagerer imellem.

I hovedstadsenklaven oplever man nemlig alt for ofte, at cyklister og buspassagerer kommer i tvivl om, hvem der skal holde tilbage for hvem under af- og påstigning ved busstoppesteder, hvor en cykelsti adskiller fortov og bussens holdested.

Her er reglerne simple: Stiger man af på en helle, er det buspassagererne, som skal holde tilbage for cyklister. Omvendt er det cyklisterne, der skal holde tilbage, hvis passagererne stiger af direkte på en cykelsti.

I en pressemeddelelse skriver kommunen, at man nu har anlagt yderligere tre busheller – altså fliser til af- og påstigning – langs rute 2A på Godthåbsvej, hvorfor man i samme ombæring lancerer oplysningskampagnen i samarbejde med trafikselskabet Movia.

- Vi er superglade for de nye heller på Frederiksberg, som kommer til at sikre øget tryghed for vores passagerer. Men uanset om man er ny i trafikken eller en garvet trafikant, er det altid godt at få genopfrisket reglerne, udtaler Stine Sander, Movias direktør for kunder og kommunikation.

Oplysningskampagnen er synlig de kommende tre uger frem.

Link kopieret!

Brøndby smider tomålsføring mod Sønderjyske og dumper ud af top-6

Brøndby førte med 2-0 efter en gave fra Sønderjyskes keeper, men Brøndby mistede grebet og fik blot uafgjort.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Brøndby havde kurs mod en sejr i Sønderjyske, men må rejse slukøret hjem efter 2-2.

Således førte Brøndby med 2-0 i anden halvleg, men mistede helt grebet i kampens sidste del.

Mads Agger blev den store helt for Sønderjyske, da han i det 84. minut driblede sig på skudhold og udlignede med en skarp afslutning.

Målet sender foreløbigt Brøndby ud af top-6 efter 16 runder - seks runder før top og bund deles over i to.

Brøndby er blot nummer syv med 24 point, mens Sønderjyske ligger nummer ti med 13 point.

Link kopieret!

Mor og datter reddet fri af mudder

Foto: Presse-fotos.dk

En søndagstur i naturen i nærheden af Kongelundsfortet på den sydligste del af Amager udviklede sig dramatisk søndag eftermiddag.

Her måtte politi og beredskab rykke hastigt ud til anmeldelser om, at personer var blevet fanget i dyb mudder.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab til B.T.

- En mor og hendes datter sad fast i mudder til knæene. Vi fik så hjulpet dem op, og det var rimelig hurtigt overstået, siger Hans Jørgen Larsen, der er operationschef ved Hovedstadens Beredskab, til B.T.

- Hvis man bliver suget ned, kan det være svært at komme op. Og hvis man har sin lille datter med, kan man godt i panik, siger han videre.

Hverken mor eller datter kom noget til, om end deres tøj må formodes af at været blevet pløret.

Link kopieret!

Nyt studie afslører, hvor tunene i Øresund kommer fra

Tunens tilbagekomst til Øresund har blandt andet ført til, at Øresundsakvariet med stor succes har indført såkaldte tunsafarier i sensommermånederne.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

De seneste år har tun i høj grad gjort et comeback i de danske farvande, og særligt Øresund har oplevet en bemærkelsesværdig tilstrømning af de store fisk i sensommeren og frem til oktober.

Nu kortlægger et nyt studie fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, tunens rejse til de danske farvande.

Det skriver Videnskab.dk.

Studiet viser, at mindst 9 ud af 10 tun i danske farvande kommer hertil fra Middelhavet. Det har forskerne blandt andet fundet frem til ved at tage DNA-prøver og ved at følge GPS-sendere sat på de store fisk.

Ifølge DTU-professoren Einar Eg Nielsen kan studiet hjælpe med at kontrollere og bevare bestanden af tun i Danmark.

- I og med at vi nu har demonstreret, at næsten alle tun i Danmark kommer fra Middelhavet – og ikke alle mulige andre steder – så ved vi, hvilke lande vi skal samarbejde og forhandle med om at kontrollere bestanden, siger han til Videnskab.dk.

Link kopieret!

Færgeoverfart risikerer at lukke: Ingen vil have jobbet som skipper

Færgen M/F Columbus har siden 1962 forbundet Halsnæs og Hornsherred gennem overarten mellem Kulhuse og Sølager. (Arkivfoto).
Foto: Rune Johansen/Ritzau Scanpix

Færgeruten over indløbet til Roskilde Fjord mellem Kulhuse i Hornsherred og Sølager i Halsnæs risikerer at have sejlet sin sidste tur.

Færgen Columbus, der nok er nedslidt og næsten 80 år gammel - men dog har kommunal finansiering til at fortsætte de kommende år, kan nemlig ikke tiltrække en ny skipper.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Den nuværende skipper på færgen stoppede ved udgangen af oktober måned, hvorfor Frederikssund Kommune, der ejer færgen, har sendt driften i udbud i håb om, at en ny skipper ville melde sig på banen og overtage sejladsen.

Med ved ansøgningsfristen den 28. oktober havde ingen søgt jobbet, skriver Sjællandske Nyheder. Dermed er der ingen til at sejle færgen, når overfarten efter planen skal genoptages til foråret.

Udvalget for Plan og Teknik i Frederikssund Kommune skal derfor på et kommende udvalgsmøde beslutte, om færgeruten helt skal nedlægges, eller om kommunen skal forsøge at overtage sejladsen som en kommunal opgave.

Link kopieret!

Jes Dorph takker for donationer til kommende retssag

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersen takker på sin Facebookside alle, der har støttet hans crowdfunding til en kommende retssag.

- Sagens kerne er naturligvis den advokatundersøgelse, der i 2020 kostede mig karrieren. Jeg har lagt sag an mod advokat Yvonne Frederiksen, som jeg mener handlede groft ansvarspådragende og derfor nåede frem til en forkert og uretfærdig konklusion, skriver Jes Dorph.

Tidligere i denne uge kom det frem, at han havde udsendt en mail til venner, kolleger, eks-kolleger, bekendte og familiemedlemmer, hvor han bad om økonomisk hjælp til sagen. Og det har umiddelbart båret frugt, ifølge journalisten selv.

Jes Dorph mistede tilbage i 2020 sit job som studievært efter en intern undersøgelse om seksuelt krænkende adfærd på TV 2.

Retssagen begynder i januar 2025.

Link kopieret!

Danish Crown tilbagekalder hakket oksekød efter fund af salmonella

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danish Crown tilbagekalder hakket oksekød, der er blevet solgt i flere supermarkedskæder.

Årsagen er, at der er påvist salmonella. Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Oksekødet er produceret 19. november og er bedst før 26. november.

Det er blevet solgt i Bilka, Føtex, Netto, Rema 1000, Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb, Løvbjerg og på Nemlig.com. Danish Crown oplyser, at man ikke har et overblik over, hvor mange pakker hakket oksekød det konkret drejer sig om.

Det skyldes, at det er flere forskellige varianter - både i forhold til vægt og fedtprocent.

Slagteriet oplyser desuden, at alle supermarkedskæder er blevet informeret om, at de skal fjerne kødet.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google