Ingen forbereder os på alderdommen: "Vi bliver fuldstændig overrumplet"
Der er ingen, der forbereder os på, at vores forældre bliver gamle og skal herfra. Vi ved det godt, men velfærdsstaten yder en falsk tryghed, mener præst.
- Vi er blevet fremmedgjort for meget fra de sårbare situationer.
Sådan lyder det fra præsten Kathrine Lilleør, når man taler med hende om den livsfase, vi alle skal igennem.
Der er nemlig ingen, der forbereder os på, at vores forældre bliver ældre og skal herfra.
- Ingen er forberedt på det. Hverken dem, der skal på plejehjem eller de voksne børn, der skal tage sig af dem, siger Kathrine Lilleør til TV 2 Kosmopol
Ifølge hende har velfærdssystemet gjort, at man ikke længere ved, hvad det vil sige, at ældes - og at pleje dem, der ældes.
- Vi har betalt det over skattebilletten. Og så tænker man, at det bliver behageligt nok, fordi nogen nok skal hjælpe. I dag er vi ikke længere opdraget og forberedt på selv at tage opgaven på os, siger hun.
Gode råd til at forberede dig
Så hvordan forbereder man sig egentlig bedst på, at mor og far bliver gamle - og at det sandsynligvis er en selv, der pludselig skal stå til rådighed?
Det er der ikke ét svar på. Men ifølge psykoterapeut Karin Westh Langgaard, er det vigtigt at forberede sig i en eller anden facon.
For mange kommer det nemlig som et lyn fra en klar himmel, hvor gammel mor eller far egentlig er blevet.
- Nogle gange tror jeg, der skal en hændelse til. Noget der viser, at okay, far kan faktisk ikke det der, og det er fordi han er gammel, fortæller hun.
Og det er hårdt at erkende, at de voksne i vores liv ikke kan agere voksne længere.
- Det kan være svært at tage voksenrollen på sig når han eller hun Ikke længere kan det, de har kunnet og som de har brug for at kunne. Man er begynder i netop dette, når det er første gang, ens forældre bliver gamle. Det er en kunst at gøre det uden at overskride hverken forældrenes eller ens egne grænser. Og her er der brug for hele tiden at huske på medfølelsen, med den ældre - og med sig selv. siger hun og tilføjer:
- Hvis man selv som voksent barn er oppe i årene, så har man set sin forælder blive mere og mere træt. Måske bliver man irriteret over, at de ikke kan det, de plejer, fordi det har de da altid kunnet. Der er mange, der glemmer medfølelsen, når det sker.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Noget kan dog gøres. Man kan nemlig bede sine nærmeste om at oprette en såkaldt fremtidsfuldmagt.
En fremtidsfuldmagt er et godt redskab, hvis du som forælder gerne vil sikre dig, at det er nemmere for dine voksne børn at træffe beslutninger på dine vegne, når du ikke selv kan.
Når de gamle flytter ud
Og én af de situationer, man kan have særligt brug for hjælp til er, når mor eller far måske skal på plejehjem.
Både fordi det er en erkendelse af, at vores forældre ikke længere kan tage vare på sig selv, men også fordi der er en masse praktiske såvel som emotionelle ting at forholde sig til, mener Helle Ingemann, som er socialrådgiver hos Ældresagen.
Hun modtager mange henvendelser fra pårørende, der ikke ved, hvordan det foregår, når forældrene skal på plejehjem.
- Det er mest af alt en stor stressperiode. De skal skrive under på dokumenter, måske er der en bolig, der skal opsiges, et indskudslån, der skal tages og en masse andre praktiske ting oveni alle de følelser, der i forvejen fylder, forklarer hun.
Og så er der sandsynligvis også et hjem fyldt med minder, som den pårørende skal sortere til og fra i.
- Mange ringer ind, fordi de ikke ved, hvordan de skal vælge tingene ud, som den ældre skal have med på plejehjemmet eller i plejeboligen. Det er virkelig en proces for mange, fordi det ofte også er den pårørendes egne minder, der skal sorteres i, siger Helle Ingemann.
Sådan er du med til at sikre en god indflytning på plejehjem:
Bed om en indflytningssamtale
Nogle plejehjem afholder indflytningssamtaler, som kan hjælpe med at forstå alt det praktiske i forbindelse med indflytningen.
Den kan også bruges til at forventningsafstemme tiden på plejehjemmet. På den måde kan personalet også bedre tilrettelægge plejen efter beboerens behov.
Tag det med ro
Selvom det kan virke tiltalende at få flytningen overstået hurtigt, så er det en god idé at tage den med ro. En hovedkulds eller forjaget flytning kan stresse den, der skal flytte, og give en dårlig begyndelse på plejehjemmet. Inddrag den, der skal flytte i flytningen, i det omfang, det er muligt.
Sortér ud - hvad skal med?
En plejebolig er tit mindre end det hjem, man flytter fra. Derfor er den nye beboer på plejehjemmet muligvis nødt til at efterlade møbler og personlige ejendele eller helt skille sig af med det.
Det kan være en følsom proces og psykisk belastende, så tag hensyn, udvis forståelse og prøv at nå frem til gode løsninger og kompromiser.
Det personlige præg
Det er godt at udvælge møbler og andre ting, som din ægtefælle, far eller mor genkender fra sit tidligere hjem. Tingene skaber en hjemlig og rar atmosfære i den nye bolig. Sørg for, at billeder af familie og venner flytter med i den nye bolig.
Samarbejd med personalet
Et plejehjem er et hjem. Men det er også en arbejdsplads med en hverdag med rutiner og regler. Det kan tage tid at vænne sig til de nye forhold.
Personalet kan have andre holdninger, forudsætninger og forventninger, end I har. I nogle tilfælde kan det lede til misforståelser og nogle gange konflikter. Derfor er det vigtigt med gensidig forståelse og respekt mellem pårørende og personale.
Tag kontakt til andre pårørende:
På mange plejehjem findes der caféarrangementer og grupper, hvor pårørende taler med hinanden om deres oplevelser.
Det kan være til stor glæde at være i kontakt med andre pårørende på samme plejehjem. Som pårørende kan I tale om forskellige emner og problemstillinger.
Spørg, om der allerede er etableret møder og aktiviteter for pårørende. Hvis ikke, kan du spørge ind til, hvordan I sammen kan tage initiativ til et fællesskab.
Kilde: Ældresagen.dk
Ifølge Karin Westh Langgaard kan man også forberede sig mentalt gennem livet, så man ikke bliver lige så overvældet, når tiden kommer.
- Det handler om at anerkende, at det her er en del af livet. Og nu skal man finde ud af, hvem man er efter det forandrede liv. Vi skal anerkende forandringerne og at vores forældre ikke altid vil være her, forklarer hun.
Danmarks Statistik forventer, at aldersgruppen på 80 år og ældre stiger vil stige fra de nuværende fem procent af befolkningen til at udgøre 10 procent frem mod 2047.