Jønke om bandeforbud: Effekten kan være direkte skadelig
Den tidligere mangeårige toprocker, drabsdømte og nuværende partistifter Jørn ”Jønke” Nielsen kalder det "et skråplan for retsstaten" at begynde at forbyde bander og rockerklubber. Han mener, at effekten kan være modsat af politikernes ønske.
- Jeg synes, det er et skråplan for retsstaten at komme ud i. Det er jo slet ikke dansk. Det er jo et skred for hele retspolitikken, konstaterer Jørn Nielsen hovedrystende som en reaktion på, at justitsministeren i onsdags annoncerede, at myndighederne vil gå i gang med en opløsning af rockergruppen Bandidos.
I tæt på 40 år var Jørn Nielsen en aktiv del af rockermiljøet og igennem mange år én af toprockerne i Hells Angels (HA). Kendt under navnet Jønke. Og landskendt efter at han i 1984 dræbte en konkurrerende rocker, hvilket han blev idømt 16 års fængsel for.
I dag er han ekskluderet af HA, drømmer om en politisk karriere og stiftede i september sidste år partiet Stabilt Demokrati.
TV 2 Kosmopol har interviewet ham for at få en eks-rockers blik på, hvad et forbud kan betyde.
Jørn Nielsen tror ikke på, at forbuddet vil have en gavnlig effekt:
- Navnet har de stadigvæk. Det kan du aldrig tage fra dem. Ligegyldigt hvad du gør, så kan du ikke tage fra dem, at de er Bandidos.
Hvad vil du så foreslå?
- Den, der begår forbrydelsen, skal straffes. Ikke hans ven, hans kammerat eller én, der ligner. Det her er ren signalpolitik for at skaffe flere stemmer, mener Jørn Nielsen.
Jeg er imod den slags kollektiv straffe. For jeg mener ikke, at politikerne skal blande sig i politiets arbejde.
Han mener heller ikke, forbuddet mod banden Loyal To Familia (LTF), som Højesteret stadfæstede i september 2021, har gjort en forskel.
- Vi ser det jo netop med LTF. De er der stadigvæk, selvom de er blevet forbudt. Jeg er imod den slags kollektive straffe. For jeg mener ikke, at politikerne skal blande sig i politiets arbejde. De skal hjælpe dem. Og de har jo allerede givet dem stort set alle de redskaber, som de skal have.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) sagde på onsdagens pressemøde:
- Bandernes uvæsen hører ikke til i Danmark. Vi skal tage alle tænkelige muligheder i brug i kampen mod kriminalitet.
- Vi skal ikke acceptere en udvikling, som vi har set i Sverige. Her beskriver den svenske justitsminister de svenske tilstande som en borgerkrig.
- Kriminelle grupperinger skal ikke gemmes bag Grundloven, pointerede Peter Hummelgaard blandt andet på pressemødet om Bandidos.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Forbud kan ifølge Jørn Nielsen endda have den modsatte effekt, så det styrker bandemiljøernes kriminelle aktivitet.
- De får stadigvæk ikke problemer med at hverve medlemmer, fordi der er nogen, der elsker det der med forbud. De er antiautoritære. De får bare nogle andre medlemmer, og jeg tror, det er nogle dårligere medlemmer end dem, de har, argumenterer eks-rockeren Jørn Nielsen.
- Når vi snakker om bander, så er de bedøvende ligeglade med, om de er forbudt eller ej, siger han.
Jønke: Rygmærker betyder mindre
Jørn Nielsen mener, at rocker- og bandemiljøet har udviklet sig, sådan at rygmærker og andre gruppe-symboler ikke betyder det samme, som det gjorde, da han selv var toprocker.
- Jeg kan godt huske, da jeg selv var i den situation, at jeg blev medlem af en rockerklub for mange år siden. Vi var glade for og stolte af - og det var vi virkelig - at vi kunne bære mærket, forklarer Jørn Nielsen.
Hvor svækket vil en klub som Bandidos blive, hvis de bliver gjort forbudt?
- Det vil som udgangspunkt komme lidt som en chok-effekt, at man pludselig er forbudt, og man ikke må vise sit mærke. Men det betyder ikke mere end, at når det er forbudt, så er det jo sådan - så må man leve med det.
Man radikaliserer dem i virkeligheden og gør dem farligere
Rygmærkerne og de andre bande-symboler er ifølge Jørn Nielsen ikke så vigtige som bandenavnet. Og det – påstår han – fjerner man ikke med et forbud.
- Der er jo ingen, der færdes med deres rygmærke på, når de laver noget kriminelt. Så de (politikerne, red.) opnår ingen effekt med forbuddet.
- Alle dem, de kriminelle bandemedlemmer skal ud til - en narkohandler for eksempel - behøver ikke se noget rygmærke, for at vide at vedkommende kommer fra den gruppe. Og det gør pusheren også, hvis gruppen er forbudt.
Men Jørn Nielsen, der er det jo ikke kun rygmærket, men også navnet, der bliver forbudt.
- Ja, men du kan ikke forbyde navnet. Det eneste, du kan gøre, er at sige: I må ikke samles. Og det vil de så gøre alligevel.
- Og det vil sige, at man radikaliserer dem i virkeligheden og gør dem farligere. Og derfor er jeg imod forbud af enhver afskygning, siger Jørn Nielsen med baggrund i fire årtiers rockerliv og et godt halvt år som partistifter.
