Socialborgmester kræver ændring af lov, der fjerner støtte til handicappede børn

- Ja.

Svaret falder prompte, da TV 2 Kosmopol spørger Københavns socialborgmester, Karina Vestergård Madsen (EL), om lovgivningen bør ændres, så støtten til børn med handicap ikke ændres markant den dag, de fylder 18 år.

- Det er næsten altid sådan, at den støtte, børn med handicap får, bliver fjernet, når den handicappede bliver 18 år. Det er lovgivningen, der tvinger kommunerne til at følge nogle andre lovbestemmelser, som giver mindre støtte. 

- Og det er et kæmpe problem. Derfor skal loven ændres, lyder det klart fra Karina Vestergård Madsen.

Udmeldingen fra socialborgmesteren kommer, efter TV 2 Kosmopol mandag kunne fortælle om 18-årige Karla From Pedersen. Borgmesteren vil ikke kommentere den konkrete sag, som er fra hendes egen kommune, men reaktionen kommer i kølvandet på historien.

18-årige Karla From Pedersen har intet sprog og skal være under konstant opsyn, ellers risikerer hun at komme til skade eller smøre sig ind i afføring. 

Hun er hele sit liv blevet passet af sine forældre i deres hjem på Østerbro. Forældrene har fået tabt arbejdsfortjeneste for at passe deres datter og derudover støtte i hjemmet fra kommunen. 

Men da Karla From Pedersen for nylig blev 18 år, mistede forældrene retten til tabt arbejdsfortjeneste, og pludselig troppede kommunen op i hjemmet med et stopur. For behovet for hjælp er blevet målt i sekunder og minutter. 

- Hvorfor er der lavet en lov, der gør, at kommunerne kan køre den her form for minuttyranni? Man skal kæmpe sådan her for at få fem minutter ekstra her og der. Jeg begriber det simpelthen ikke, siger Maria From Pedersen.

Handicaporganisation efterlyser handling

Selvom socialborgmesteren i Københavns Kommune, Karina Vestergård Madsen, ikke vil forholde sig til konkrete borgersager, erkender hun, at handicapfamilierne står i en svær situation, når barnet bliver 18 år og overgår til voksenbestemmelserne i serviceloven.

- Det er en rigtig svær situation, når barnet og forældrene lige pludselig ikke kan få den støtte, som de plejede.

- Man kan ikke sætte barnet ind i et eller andet Excel-ark, eller tro, at en alder gør den store forskel. Det er altså ikke sådan, at man kan putte mennesker ind i kasser. Det burde ikke være alderen, der afgør omfanget af hjælp, slår socialborgmesteren fast. 

Hun indrømmer, at økonomi spiller en stor rolle, og derfor er lovkrav afgørende:

- Altså, jeg kan i hvert fald se på, at når der mangler penge på socialområdet, som vi jo har gjort også i Københavns Kommune de sidste fire-fem år, så har det faktisk en betydning, om noget er et krav.

Socialborgmesteren står ikke alene med et ønske om at ændre lovgivningen. Græsrodsbevægelsen 'Enmillionstemmer', som består af flere tusinde handicapfamilier, mener at det er tid til politisk handling

- Der mangler en politisk stillingtagen til, om lovgivningen er korrekt og hensigtsmæssig. Man kunne jo vælge at fjerne den her aldersgrænse, så støtten og hjælpen bliver givet ud fra funktionsniveau og ikke alder, siger Monica Lylloff, som er jurist og stifter af Enmillionstemmer.

Socialborgmesteren er enig i, at det burde være hjælpebehovet og ikke en juridisk alder, som burde bestemme, hvilken hjælp handicappede får. 

- Din livsituation ændrer sig jo ikke i det øjeblik, du bliver 18 år, siger Karina Vestergård Madsen.

Socialminister har tidligere lovet mere smidighed

Under valgkampen i 2019 lovede Socialdemokratiets daværende socialordfører og nuværende socialminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at hun ville kigge nærmere på overgangsproblematikken, når en person med handicap pludselig går fra barn til voksen.

- Vi skal ind og tage stilling til idéen om de flydende overgange. Hvor har man gjort det mest smidigt, og hvor kan man gøre det på handicapområdet, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil to dage før folketingsvalget i juni 2019. 

TV 2 Kosmopol ville derfor gerne have spurgt ministeren, hvad hun har tænkt at gøre for at løse problemet, som, hun allerede i 2019 erkendte, var et problem. Men hendes presserådgiver oplyser tirsdag, at Pernille Rosenkrantz Theil ikke har tid til et interview.

Intet tyder på, at regeringen vil følge socialborgmesterens opfordring til at ændre lovgivningen, så børn med handicap undgår 18-års-fælden.

Nærmest tværtimod. For regeringen er i gang med at forringe rettighederne for børn med handicap, der fylder 18 år.

I den kommende økonomiaftale for kommunerne foreslår regeringen, at man dropper det lovkrav, som sikrer, at kommunerne har lavet en handleplan måneder før, barnet bliver 18 år, så ingen handicappede står uden hjælp, når de bliver voksne.

Forargelse hos handicaporganisationer

Den ændring vækker kritik og undren fra handicaporganisationer.

- Det er noget af det mest tossede, jeg har set, udtaler Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer: 

Juristen hos Enmillionstemmer Monica Lylloff er forarget:

- Det er dybt mærkeligt. Det er sådan en mærkværdig idé at få. Den giver simpelthen ingen mening, at der nu ikke skal ligge en plan for familien.

- Den her regel er jo sådan set sat op for at hjælpe kommunerne, så de kan tilrettelægge deres arbejde. For de skal stå klar med hjælp, når barnet bliver 18 år, siger hun.

Begrundelsen for at fjerne lovkravet er, at man vil regelforenkle, og det vil spare kommunerne for 2,9 millioner kroner årligt.

- Hvis man taler om afbureaukratisering, så er det kun inde hos Finansministeriet, at man kan se det som en afbureaukratisering. For borgerne er det en forringelse, pointerer Thorkild Olesen.

Og den københavnske socialminister stemmer i:

- Jeg er selv en af de borgmestre, som har været ude at sige: Lad os nu regelforenkle. Men vi skal jo ikke fjerne regler, som er nødvendige for, at de handicappede får den nødvendige hjælp, udtaler Karina Vestergård Madsen.