Mens regeringen på et pressemøde præsenterer en ny pakke med 39 tiltag til bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet – hvoraf en del beror på strengere straffe – viser de seneste opgørelser et lidt mindre dystert billede end det, man ellers kunne få indtryk af.
Antallet af medlemmer af enten en rocker- eller en bandegruppering har således ligget på et stabilt niveau de seneste syv-otte år. For ti år siden var 1.759 personer registreret som tilknyttet miljøet – et tal, der ved slutningen af juni i år lå på 1.322.
Samtidig viser tal fra Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd, at konfliktniveauet i rocker- og bandemiljøet generelt set har været faldende siden 2017.
Sidste år blev der eksempelvis registreret 18 skudepisoder med kobling til miljøet, mens man beslaglagde 20 våben i sager med personer med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering.
Førstnævnte var det laveste antal siden 2015, mens sidstnævnte var det laveste antal beslaglagte rocker- eller bandevåben i et kalenderår, siden Rigspolitiet i 2007 begyndte at udgive årlige rapporter om rocker- og bandesituationen i Danmark.
Blandt andet derfor undrer det også eksperter på området, når regeringens seneste bandepakke hovedsageligt har fokus på hårdere straffe.
En af dem er Mette-Louise Eskildsen Johansen, der er seniorforsker i kriminalitet og forebyggelse i VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.
- Der er simpelthen ingen forskning, der viser, at man bliver mindre kriminel af at komme i fængsel. Al forskning viser, at hårdere straffe ikke gør folk mindre kriminelle, siger Mette-Louise Eskildsen Johansen til TV 2 Kosmopol.
Den pointe er flere andre eksperter tidligere på ugen også kommet med i forbindelse med rocker- og bandedebatten.
- Når man kigger på de få eksempler, der er på dobbeltstraf, er der ikke noget, der viser, at det har været en effektiv metode, sagde David Sausdal, der er kriminolog og politiforsker ved Lunds Universitet, om regeringens forslag om dobbeltstraf omkring Christiania.
Adam Diderichsen, der er politiforsker ved Institut for Statskundskab på SDU, kaldte i Politiken samme lovforslag for ”pinligt og uambitiøst”.
(Artiklen fortsætter efter boksen.)
Det sagde Mette Frederisen om hårdere straffe
Da regeringen tirsdag fremlagde sit udspil til en ny bandepakke blev statsminister Mette Frederiksen (S) spurgt:
I vil stramme grebet og øge konsekvenserne for bandekriminalitet blandt andet med hårdere og skærpet straf. Kan I komme med navnet på den forsker på området, der har fortalt jer, at der har en præventiv effekt mod bandekriminalitet?
- Jeg har iagttaget den diskussion. Den er interessant, fordi man jo kan kigge til andre lande og se, hvor galt det kan gå på det her område. Som det blev sagt før (tidligere på pressemødet, red.), så er det ikke gået så galt i Danmark, men problemerne er i vores øjne alligevel for store – så det har jo virket, det vi har gjort.
- Det har jo virket. Vi har ikke de bandeproblemer, som man har i andre lande. Det vil vi ikke have. Vi vil ikke have det i Danmark, fordi det er ødelæggende for et samfund. Selvfølgelig har det en betydning, når en hvis andel af de mest hårdkogte kriminelle sidder i fængsel i stedet for at være på gader og stræder. Det er jo bare at bruge sin sunde fornuft – og den tillader vi os at bruge på vegne af Danmark. Det her er noget af det, der kan ødelægge et samfund. Det kan man have mange abstrakte akademiske diskussioner omkring, men man kan også bare kigge ud ad vundet. Som regering er det vores ansvar at sikre, at Danmark er så trygt, som det overhoved kan lade sig gøre. Derfor vælger vi selvfølgelig at skærpe straffen.
Ved kun at straffe hårdere, skyder man problemet foran sig
Hvorfor nægter man at blive klogere?
Blandt regeringens tiltag mod den organiserede kriminalitet er blandt andet en fordobling i strammerammen for brud på knivloven, skærpede straffe for ydmygelsesoverfald og økonomisk kriminalitet samt særlige strafzoner, hvori man kan få dobbeltstraf for eksempelvis handel og besiddelse af hash.
- Der var en gang, hvor vi i Danmark ikke havde behov for at straffe så hårdt. Det har ændret sig, desværre, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) blandt andet på tirsdagens pressemøde.
Men ikke hvis man spørger Mette-Louise Eskildsen Johansen, hvis forskningsområde blandt andet kredser om exitprogrammer for tidligere bandemedlemmer.
- Med bandepakken her lægger regeringen overvejende vægten på strafskærpelse, og det har man sådan set gjort hver gang, man har kommet med en ny bandepakke. Det er ikke overraskende, men det er heller ikke særlig visionært, siger hun og påpeger, at det er veldokumenteret, at forskning på feltet gang på gang har tilbagevist argumentet om hårdere straffe.
- Jeg savner helt klart at se initiativer med et længere sigte og med mere omtanke på at få folk til at forlade miljøerne og begå mindre voldelig kriminalitet. Undersøgelser viser at afskrækkelsespolitik bedst virker, hvis den kobles med andre tiltag som tilbud om hjælp og støtte samt resocialisering. Ved kun at straffe hårdere skyder man problemet foran sig.
Seniorforskeren tilføjer, at undersøgelser fra udlandet viser, at det netop ikke er lange fængselsdomme, der løser problemet, men derimod at konsekvensen kommer hurtigt efter begået kriminalitet, og at den samtidig er koblet med et tilbud om støtte og social inklusion for at hjælpe folk til at stoppe med at begå kriminalitet.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Ny bandepakke indebærer hårdere straffe og udvisning
Regeringen har tirsdag på Københavns Politigård præsenteret et udspil til en bandepakke med 39 forslag. Herunder får du et overblik over nogle af de ting, som regeringen spiller ud med:
Bedre hånd om unge på kanten af bandekriminalitet:
Herunder indgår blandt andet, at børn og unge nemmere skal kunne henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, som arbejder med at forebygge ungdomskriminalitet.
Det sker ifølge regeringen for at bryde bandernes fødekæder.
Strammere greb, hårdere konsekvens og større retfærdighed:
Herunder indgår blandt andet skærpet straf for ydmygelsesvold, der har til hensigt at ydmyge offeret og eventuelt optage det og dele det.
Derudover skal dømte bandemedlemmer kunne fratages børne- og ungeydelser, ligesom der skal være skærpet kontrol og tilsyn med prøveløsladte bandemedlemmer.
Våben væk fra gaden:
Herunder indgår blandt andet at skærpe straffen for ulovlig besiddelse af knive. Det vil sige, at førstegangstilfælde som udgangspunkt skal straffes med 14 dages fængsel i stedet for 7 dages fængsel.
Derudover vil strafferammen for våbenlagre blive fordoblet.
Opgør med bandernes økonomiske kriminalitet:
Herunder indgår blandt andet dobbeltstraf, hvis en kriminel bande står bag økonomisk kriminalitet - eksempelvis ved sager om bedrageri eller hvidvask.
Flere og bedre værktøjer i kampen mod banderne:
Herunder indgår blandt andet, at politiets mulighed for telefonaflytning skal udvides, ligesom politiets mulighed for at anvende civile agenter også skal udvides.
Styrket indsats over for bandernes grænseoverskridende kriminalitet:
Herunder indgår blandt andet, at flere udenlandske bandemedlemmer end i dag potentielt skal være omfattet af muligheden for at blive udvist af Danmark.
Kilde: Justitsministeriet.
2023 kan dog blive et statistisk år, der muligvis går imod den ellers positive tendens.
Indtil videre findes der kun tal for årets første seks måneder, men hvis udviklingen fra det første halvår fortsætter, kan der ved årets slutning være sket en stigning i antallet af skudepisoder og sager med sårede og dræbte i rocker- og bandemiljøet. Man skal dog være varsom med at lave den slags regnestykker.
Utryghed eller ej
Mens regeringen lancerer sit bud på en ny bandepakke, ulmer en bandekonflikt i København mellem rockergruppen Hells Angels og den forbudte bande Loyal To Familia.
Den udsætter "tilfældige mennesker for fare", lød det fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).
Også statsministeren præsenterede pakken som en nødvendighed for at sikre trygheden.
- Uanset hvor man bor i Danmark, og uanset hvor man er, skal man kunne føle sig tryg og sikker. Sådan er det desværre ikke i dag, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) også på pressemødet.
I lige netop København går det dog ualmindeligt godt med trygheden, viser den seneste såkaldte tryghedsundersøgelse, som Københavns Kommune årligt udarbejder.
Denne vise, at den oplevede tryghed blandt borgerne i hovedstaden er på sit højeste niveau siden 2016 – og særligt i aften- og nattetimerne føler man sig i stigende grad tryg i København.
