Michella fik både tvillinger og trillinger på tre år: Hendes kamp for længere barsel har ramt en mur

Michella havde ikke ret til længere barsel, da hun først fik tvillinger og derefter trillinger. Nu kan forældre med trillinger eller firlinger få længere barsel, men det ser ikke ud til at ændre sig for forældre med tvillinger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Da Michella Meier-Morsi var 19 år, fik hun konstateret PCOS og måtte derfor have hjælp til at få børn. Med kunstig befrugtning stiger chancen dog for flerlinger, hvilket parret nu har oplevet hele to gange.
Foto: Niels Knuth Winterfeldt/TV 2 Lorry

Først var der to.

Så var der tre mere.

Michella Meier-Morsi fik fem børn på tre år. Men hun var kun på to barsler af samme længde som forældre, der får et enkelt barn, fordi hun først fik tvillinger og derefter trillinger.

Havde hun fået dem én efter én, havde hun haft ret til fem barsler.

Det er dog ikke det, hun efterspørger. Men hun er en af medstillerne til et borgerforslag, der ønsker at udvide tvillinge- og flerlinge familiers barsel med 26 uger, hvor en normal barsel varer 52 uger.

Forældre til tvillinger er nu de eneste med flere børn, der ikke får længere barsel 

Da borgerforslaget blev stillet sidste forår, var det således rettet mod både forældre til tvillinger, trillinger og firlinger, men politikerne tog hurtigt affære på den del af forslaget, der rettede sig mod trillinger og firlinger. Derfor er forældre til trillinger og firlinger fra første januar i år sikret 26 ugers ekstra barsel.

Men det gælder altså ikke forældre til tvillinger.

Og da forslaget blev behandlet for første gang i Folketinget torsdag, tegnede der sig ikke umiddelbart et flertal for den del af forslaget, der giver forældre til tvillinger 26 ugers ekstra barsel.

Fra 2008-2018 var der i gennemsnit 10 trillingefødsler og 1159 tvillingefødsler om året.

Tvillinge- trillinge- og firlingefødsler

Gennemsnitligt antal årlige fødsler 2008-2018

Enkeltfødsler: 58.210

Tvillingefødsler: 1159

Trillingefødsler: 10,3

Firlingefødsler: 0,18

Kilde: Danmarks Statistik

Michella Meier-Morsi havde et enormt behov for længere barsel, da hun fik trillinger, men hun var også stærkt udfordret, da hun som førstegangsmor fik tvillinger. Derfor er hun helt uforstående over for politikernes tøven, når det gælder længere barsel til forældre med tvillinger. 

- Jeg har kun ét sæt øjne, og når der er to sæt øjne, der hele tiden kigger på dig og har behov for lige meget opmærksomhed, er det mega hårdt. Det er så psykisk opslidende at skulle vælge sit barn fra, siger hun.

Regeringspartier er imod - mangler pengene 

I Folketinget torsdag ville Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne på nuværende tidspunkt ikke stemme for borgerforslaget. Resten af Folketingets partier støtter enten forslaget eller stemmer for, på nær Radikale Venstre som ikke var til stede og derfor ikke havde en bemærkning.

Hovedargumentet for ikke at stemme for fra regeringspartiernes side er, at der ikke på nuværende tidspunkt er fundet finansiering til at føre forslaget ud i livet.

Forslaget skønnes at have en meromkostning fra statskassen på mellem 70 og 90 millioner kroner årligt, og i den nuværende situation med krigen i Ukraine, er det ikke noget, der kan findes penge til, sagde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i Folketinget torsdag.

- I den nuværende situation, med en lang række øgede usikkerheder – herunder vores fælles forsvar og sikkerhed – er det ikke et forslag, som regeringen kan prioritere i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, sagde ministeren.

Det argument bakker Venstre og Moderaterne op om. Og det kritiserer Michella Meier-Morsi.

- Det er jo ikke borgernes opgave at finde finansieringen, det er de folkevalgte politikeres. De må kigge derhen, hvor man ville kigge hen, hvis de her børn blev født hver for sig, og der skulle være penge til flere barsler, ligesom da der blev født flere børn i 2021. Jeg er nødt til at tro og håbe på, at finansieringen bliver fundet, siger hun.

Moderaterne vil gerne - men kan ikke 

Der er dog en lille åbning fra Moderaternes politiske ordfører Monika Rubin, som er positiv over for forslaget, men ser den manglende finansiering som den eneste stopklods.

I et Facebook-opslag skriver Monika Rubin (M), at hun nærmest ikke har fantasi til at forestille sig, hvor hårdt det må være at have to spædbørn på armen under en barsel.

- Forslaget er en super god idé. Jeg er selv mor til to. Og på trods af, at de ikke er tvillinger - men “blot” pseudotvillinger - så føler jeg til tider, at jeg ikke har hænder nok fri til at sørge for, at de begge er glade og tilfredse og føler sig set.

Hun skriver videre, at det er i Moderaternes interesse at skabe de bedst mulige rammebetingelser for flerlingefamilier, men at ”vi også skal være ærlige og økonomisk ansvarlige”.

- Og forslaget om udvidet barsel kommer ikke med finansiering, skriver Monika Rubin.

Hun vil dog kæmpe for, at der bliver arbejdet videre med forslaget. TV 2 Kosmopol har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Monika Rubin, men det har ikke været muligt. 

Selvom regeringspartierne ikke umiddelbart vil stemme for, så er Michella Meier-Morsi fortsat optimistisk.

- Vi er ikke klar til at give op. Jeg er i gang med at fylde kalenderen op med kaffeaftaler for at snakke med politikerne om, hvordan vi finder finansiering til det her. Der er en flot åbning fra moderaterne, og jeg skal også snakke med en fra socialdemokratiet, som sidder i beskæftigelsesudvalget, siger hun.

Nabolande giver længere barsel 

Michella Meier-Morsi mener, det er diskriminerende, at regeringspartierne vil støtte forældre, der får trillinger eller firlinger, men altså ikke umiddelbart vil gøre det samme for forældre til tvillinger. Og i sidste ende går det ud over børnene, mener hun.

-Vi føler vores børn bliver diskrimineret og forskelsbehandlet, og det er simpelthen ikke okay, siger hun.

Psykolog Helle Birkholm-Buch har specialiseret sig i arbejdet med tvillinger og deres forældre. Det er også effekten på børnene, der bekymrer hende mest.

- Det mest bekymrende for mig, er, at det også påvirker tvillingerne og deres mulighed for at få en tæt tilknytning. Og vi ved, at en tryg tilknytning giver en psykologisk robusthed, der har betydning for deres videre udvikling, siger hun til DR.

I vores nabolande Norge og Sverige får man tildelt barsel efter, hvor mange børn man føder.

I Sverige kan man få helt op til 180 dages ekstra barsel, hvis man får tvillinger – dog med nogle dage på nedsat sats. Alt efter, hvor mange dage man bruger om ugen, giver det mellem seks og ni måneders ekstra barsel.

I Norge får man 17 ugers ekstra barsel, hvis man får tvillinger – altså godt fire måneder ekstra. 

Link kopieret!

Seneste nyt

Biler kan ikke sætte i gang på sneglat motorvej

DMI melder om risiko for glatte veje flere steder.
Foto: Presse-fotos.dk

Problemerne på Helsingørmotorvejen fredag eftermiddag er endnu ikke forbi.

For selvom vejhjælp er ude for at hjælpe strandede biler videre, kan mange fortsat ikke sætte i gang op ad bakkerne. Det skriver DR P4 Trafik.

Det har blandt andet den umiddelbare konsekvens, at Hørsholm by er presset af trafik, da mange søger udenom motorvejen.

Ifølge P4 Trafik er meldingen her dog, at flere biler ikke kan komme videre fra rundkørslerne på grund af det glatte føre.

Det er særligt i sydgående retning, at problemerne hober sig op.

Link kopieret!

Vej ryddet efter uheld - men køen har vokset sig enorm

Isterødvejen var spærret i begge retninger som følge af et uheld på strækningen.

Der er nu ryddet op efter uheldet, men køen er fortsat massiv, beretter DR.

Link kopieret!

Fængselsdom til mand med LTF-tatovering i ansigtet

En 28-årig mand er fredag idømt 60 dages ubetinget fængsel for at have fået tatoveret "LTF" under sit ene øje, efter at banden var blevet opløst ved dom, oplyser specialanklager Andreas Christensen fra Københavns Politi til Ritzau.

Link kopieret!
Lige nu

Flere meldinger om havarerede biler på isglat motorvej

Arkivfoto.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ifølge Vejdirektoratet er der fredag eftermiddag ganske glat på de nordsjællandske motorveje.

Således fremgår det, at flere biler i øjeblikket er havareret på Helsingørmotorvejen i retning mod København.

Uheldene skal særligt være sket mellem afkørsel 7 Kokkedal og Rasteplads Isterød Vest.

Også på hovedvejen Isterødvejen i Hillerød er det sket et uheld som har spærret hele vejen.

"Vintervejret har især ramt vejene på Nordsjælland. På statsvejsnettet, herunder Helsingørmotorvejen, kører vintertjenesten og fjerner sneen og glatførebekæmper. Trafikanter bør væbne sig med tålmodighed og være forberedt på forsinkelser i området", skriver Vejdirektoratet på X.

Link kopieret!

Tidligere badmintondronning sætter millionvilla til salg

Den tidligere danske badmintonstjerne Camilla Martin har sat sin villa i Holte til salg.

Det skriver Boliga.

For intet mindre end 11.995.000 kroner får du en bolig på 230 kvadratmeter, der er fordelt på syv værelser over to plan.

Camilla Martin købte villaen i Holte tilbage i 2017 for 7.800.000 kroner. Hvis salgsprisen holder, står hun til en imponerende boliggevinst på 4.195.000 kroner.

Link kopieret!

Uheld spærrer central hovedvej ved Hillerød

Et uheld på Isterødvejen mellem Hillerød Nord og Hillerød Øst spærrer fredag eftermiddag vejen i sydgående retning.

Det beretter P4 Trafik.

Både politi og redning er ankommet til stedet, men selvom uheldet er sket i ét spor, er der praktisk talt spærret i begge retninger, da så få kan komme forbi.

Se opdatering her.

Link kopieret!

40-årig tilstår besiddelse af 68 kilo amfetamin

En 40-årig mand fra Amager er fredag blevet idømt ti års fængsel for besiddelse af en større mængde amfetamin samt ecstasy.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Dommen er faldet ved Retten i Holbæk, hvor den 40-årige tilstod, at han 11. april 2024 modtog 68 kilo amfetamin og 5,4 kilo ecstasy på en parkeringsplads i Ringsted.

Herefter transporterede han efter aftale med andre narkotikaen til først Tårnby Torv i én bil, hvorefter han i en anden bil sammen med en anden sigtet i sagskomplekset fragtede den ulovlige last til Svallerup Kirke ved Kalundborg.

Her mødtes den dømte ifølge sin tilståelse med en tredje person, hvorefter narkotikaen blev kørt til en landejendom syd for Kalundborg.

Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til eventuel anke af dommen. Han blev varetægtsfængslet efter dom.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google