Nu skal udvalgte bilister betale fiktive vejafgifter i hovedstadsområdet
For at blive klogere på trængsel på vejene skal en udvalgt gruppe bilister betale fiktive vejafgifter den kommende tid.
Vil du droppe bilen, hvis du skal betale ekstra, når du skal fra a til b i myldretiden?
Nu udrulles første del af et ambitiøst forsøg, der skal teste, om bilister vil køre mindre på trafiktunge tidspunkter, hvis de skal betale en vejafgift.
Mandag morgen begyndte forsøget for de første omkring 100 forsøgsdeltagere. I alt 2.200 skal i alt deltage i forsøget, der især er koncentreret om trafikken i Aarhus og København.
Og der er grund til at tro, at varierende vejafgifter vil få nogle til at droppe bilen helt eller undgå myldretiden, lyder det fra forsker bag forsøget:
- Fordi man har mulighed for at gøre det dyrere at køre på de tidspunkter, hvor der er mest trængsel, så vil det også betyde, at nogen bilister måske flytter tidspunktet for turen, at de tager et andet transportmiddel, eller at de kører et helt andet sted hen, siger forsker på DTU, Ninette Pilegaard til DR.dk.
Hun bakkes op af Harry Lahrmann, der er trafikforsker ved Aalborg Universitet. Han mener, at roadpricing kan få stor betydning for en by som København.
- Det kan betyde rigtig meget for en storby som København, fordi vi ved, at der simpelthen er for mange, der har lyst til at køre i bil, siger Harry Lahrmann til TV 2 Kosmopol og uddyber:
- Hvis vi gør det dyrere at køre i bil i København - og specielt i myldretiden - så er der nogle, der vælger at cykle, bruge den kollektive trafik, tage en hjemmearbejdsdag eller køre sammen.
Der kan være god grund til at se på, hvordan biltrafikken kan mindskes eller fordeles i hovedstadsområdet. For der kommer langt flere biler - faktisk forventes antallet af biler at vokse med op til 18 procent frem mod 2035, ifølge den seneste mobilitetsredegørelse fra Københavns Kommune.
Hvordan fungerer forsøget?
I forsøget vil deltagerne få installeret en særlig app, hvor de skal registrere deres kørsel i en periode på syv til 11 uger. Det kan enten gøres automatisk via GPS og Bluetooth eller ved at taste rejsen ind efterfølgende.
Ud fra rutens længde og tidspunkt på dagen vil en vejafgift blive udregnet og opkrævet via appen, hvor der fra start er sat et fiktivt beløb ind.
I første omgang er det dog kun fiktive penge, som forsøgsdeltagerne skal betale for køreturene. Men hvis der stadig er penge tilbage, når forsøget er slut, vil deltagerne få dem udbetalt i rigtige penge.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Eksempel: Fra Virum til Indre By
Mandag morgen kostede det 24 kroner i fiktiv vejafgift at køre fra Virum til København i myldretiden:
Afgifterne fordelte sig således:
Kørsel uden for afgiftszone: 4,18 kilometer = 0 kroner
Kørsel i forstadszone: 5,72 kilometer = 8,58 kroner
Kørsel i cityzone: 6,22 kilometer = 15,55 kroner
Priseksempel fra Sund & Bælt
På kortet her kan du se de to zoner i hovedstadsområdet, der er med i forsøget. For begge zoner vil afgiften være højest på hverdage mellem klokken 07.00 og 09.00 og 15.00 og 18.00.
(Artiklen fortsætter under kortet.)
Foto: Grafik: Mia Cassens
Minutter eller kilometer
Forskerne tester to typer af vejafgifter i forsøget, det ene udregnes ud fra, hvor mange kilometer bilisten kører, og det andet ud fra antallet af minutter.
Men hvor meget vil det så koste?
Minutbaseret vejafgift:
Her betales for det antal minutter, der køres. Taksterne i afgiftszonerne vil ligge mellem 0,5 og 2 kroner per minut.
Kilometerbaseret vejafgift:
Her betales for de kilometer, der køres. Taksterne i afgiftszonerne vil ligge mellem 0,5 og 3,25 kroner per kilometer.
Det vil sige, at en køretur på ti kilometer i myldretiden vil koste op mod 32 kroner i vejafgift, eller at en tyve minutters kø på vej hjem fra arbejde kan koste 40 kroner.
Vejkameraer, som normalt registrerer bilers nummerplader for at håndhæve miljøzoner, skal bruges til at sikre, at forsøgsdeltagerne ikke snyder og "glemmer" at registrere en køretur.
Hvis de glemmer det, vil de blive opkrævet en fiktiv bøde i appen.
Det er DTU i samarbejde med Sund & Bælt, der står for forsøget med vejafgifter, som efterplanen skal køre frem til 2025.
Forsøget med roadpricing er sat i gang af den daværende S-regering, der sammen med SF Enhedslisten og Radikale Venstre blev enige om at afsætte 20 millioner til projektet.
Sådan gør de i andre storbyer
Mens man i hovedstadsområdet ikke har en betalingsafgift for bilister eller nogen anden form for roadpricing, så står det anderledes til i en række andre europæiske storbyer.
I de svenske byer Stockholm og Göteborg har man eksempelvis bompenge, men man i Oslo og London kan blive mødt en trængselsafgift.
Man kan dog ikke sammenligne dem med den, man netop nu afprøver i København, forklarer Harry Lahrmann, der er trafikforsker Aalborg Universitet, til TV 2 Kosmopol.
- Den model, man afprøver i København, er mere avanceret. Den er up to date og det er den nyeste teknologi Den er mere fintfølende end det, man har de andre steder.