Ny stregkode kan reducere dagligvarebutikkers madspild
Det oplyser GS1 Danmark. GS1 er en global standardiseringsorganisation.
Og der er en flere grunde til den nye stregkode. For man kan putte meget mere data ind i en QR-kode. Det kan blandt andet hjælpe dagligvarebutikker med at reducere madspild og guide forbrugerne.
QR-koden kan nemlig give information om, hvordan produktet er blevet til, og hvordan en vare påvirker kloden, oplyser Mads Kibsgaard, som er ansvarlig for standarder, bæredygtighedsindsatsen og partnerskabsdannelse i både industri og samfund i GS1.
- Det bliver revolutionerende i den forstand, at det giver alle forbrugere bedre mulighed for at træffe nogle informerede valg om, hvordan vi forbruger, og hvad vi forbruger, siger han.
Det blot ved at skanne den lille firkant på en vare, som er magen til den kode, man allerede nu finder på receptpligtig medicin.
Der er lavet forsøg i Norge og Australien med den opdaterede version af den stregkode, som man allerede kender fra alt til madvare, tøj og medicin. I Norge har forsøget i forsøgsbutikkerne medført, at butikkerne har reduceret madspild med 18 procent og i Australien med over 44 procent, oplyser GS1.
Den nye stregkode er begyndt at dukke op på enkelte varer, og skal i starten stå ved siden af den gamle, siger Mads Kibsgaard.
Planen er, at 2D-stregkoden helt skal erstatte den velkendte stregkode, men den gamle stregkode vil stadig være der. Den vil bare være usynlig gemt inde i den nye version.