Særlig våben-aktion skulle svække banderne – men det virker slet ikke, siger forsker
Frit lejde-aktioner er en del af kampen mod banderne – men forskning viser, at den slags aktioner slet ikke har nogen effekt på bandekriminalitet.
Gennem hele november måned har politikredse i hele landet åbnet dørene for indlevering af ulovlige våben uden risiko for straf ved den såkaldte frit lejde-aktion.
Formålet var at fjerne så mange våben fra gaden som muligt, så de ikke havner i hænderne på bandekriminelle.
Over 24.000 effekter er blevet indleveret i aktionen, hvoraf godt 7.000 af våbnene kommer fra hovedstadsområdet.
- Formålet med aktionen er at reducere mængden af ulovlige våben i samfundet, så våbnene ikke kan havne i de forkerte hænder, lød det fra Rigspolitiets politikommissær Sune Fletcher Hjortel, som var med til at koordinere aktionen for et par dage siden.
Men forskningen viser, at aktioner som frit lejde nærmest ikke ændrer voldsstatistikkerne med brug af våben eller får våbnene væk fra kriminelle.
Sådan lyder kritikken fra David Sausdal, som er kriminolog ved Lunds Universitet.
Bandepakke årsag til våben-aktion
Det er interessant, fordi det netop er regeringen og aftalepartierne bag Bandepakke IV, der er årsag til den landsdækkende våbenaktion som en del af de ”initiativer, der skal begrænse og slå hårdere ned på bandernes ulovlige våbenbrug.”
Forskning viser kort sagt, at det ikke har nogen effekt.
- Forskning viser kort sagt, at det ikke har nogen effekt. Hverken på bandekriminaliteten eller på kriminaliteten bredt set, siger David Sausdal til TV 2 Kosmopol.
- Det er simpelthen forkert at tro, at det kommer til at gøre en forskel i forhold til den vold, og de forskellige former af kriminalitet, der er i Danmark, fordi der er nogle enkelte våben derhjemme ved bedstefar, som han går ned og afleverer nu her.
Derfor er regeringens og politiets argumenter ganske enkelt ikke gangbare, forklarer han.
Sausdal peger endda på, at den anerkendte professor og politiforsker Jerry Ratcliffe, som dansk politi ifølge kriminologen bruger som sparringspartner på baggrund af hans evidensbaserede forskning, har foretaget store studier af netop denne type aktioner og er kommet frem til det samme: Det virker simpelthen ikke – end ikke, hvis folk betales for at aflevere deres våben.
Han bakkes op af Poul Kellberg, der er direktør i Comeback – en organisation, som arbejder med udsatte unge og voksne, som er involveret i rocker- og bandekriminalitet.
Hvis du er en del af en kriminel gruppering, så går du ikke hen og afleverer et våben, fordi du har mulighed for at gøre det.
- Jeg vil sige det sådan, at hvis det er formålet med frit lejde, at man får våben væk fra gaden i forhold til banderne, så har jeg lidt svært ved at gennemskue det.
- Hvis du er en del af en kriminel gruppering, så går du ikke hen og afleverer et våben, fordi du har mulighed for at gøre det. Det er ikke den oplevelse, jeg har, af de mennesker, jeg arbejder med, siger Poul Kellberg.
Hummelgaard: Flere faktorer i spil i krig mod bander
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) understreger over for TV 2 Kosmopol, at han ikke tror, at ”bandekriminaliteten forsvinder, fordi vi får indlevereret mange våben rundt omkring fra almindelige borgere i Danmark”.
Alligevel mener han, at aktionen kan bidrage til færre voldsepisoder med våben i det kriminelle miljø. Også selvom forskningen viser noget andet.
- Det kan godt være, at man kan sidde og studere sig selv til, at det ikke har nogen effekt. Jeg vil alligevel vove at påstå, at hvis vi sammenligner med andre lande ude omkring i verden, de samfund, hvor der er størst tilgængelighed til våben, det er også der, hvor man har de højeste rater af skuddrab og skudepisoder, siger ministeren til TV 2 Kosmopol.
Det kan godt være, at man kan sidde og studere sig selv til, at det ikke har nogen effekt.
Frit lejde-aktionen er blot ét af en række tiltag, som bandepakken satte fokus på for at nedbringe volden med våben i det kriminelle miljø, hvor også hårdere straffe for ulovlig besiddelse af kniv og fordobling af strafferammen for våbenlagre er en del af pakken.
Ifølge Peter Hummelgaard er det en vigtig nuance i snakken om, hvorvidt frit lejde-aktionen er en succes.
- Generelt, så er hele bandepakken spækket med initiativer, hvor det er, at vi strammer op i indsatsen omkring banderne, også i våbenlovgivningen, siger ministeren.
Og hvor vigtig er frit lejde-aktionen i den kamp?
- Det er også en vigtig del, men det er selvfølgelig klart, at den jo ikke kan ses isoleret fra alt det andet. Frit lejde-aktionen i sig selv handler om at minimere almindelige danskeres adgang til ulovlige våben, men også kriminelles adgang til ulovlige våben, som måtte ligge og flyde frit rundt omkring i samfundet, tilføjer han.
Drabeligt 2024
Bandekriminaliteten er en velkendt del af den ulovlige underverden, særligt i hovedstadsområdet.
Året 2024 er ingen undtagelse i den sammenhæng, hvor drab og drabsforsøg ved knivstikkerier, skyderier og håndgranater har fyldt i nyhedsbilledet.
TV 2 Kosmopol fortalte i august måned, at mindst 12 alvorlige sager hos politiet i perioden april til august 2024 omhandlede svenske bandekriminelle med våben.
Læg dertil konflikten mellem Hells Angels og den forbudte bande Loyal To Familia, som fortsat er aktiv.
Drabsstatistikkerne taler også sit tydelige sprog. En rapport fra justitsministeriet fra starten af året kortlagde, at 53 drab - næsten hvert fjerde i perioden 2017 og 2021 – blev begået i bande, rocker- og narkokredse.
