I dagene omkring skiftet fra september til oktober er der højsæson for et af de mest spektakulære himmelfænomener:
Nordlys. På latinsk aurora borealis.
Lørdag var der efterårsjævndøgn, og det er ifølge TV 2 Vejret en af de tider på året, hvor der er bedst chance for at se kraftigt nordlys.
Der findes nemlig to deciderede nordlyssæsoner, der begge er forbundet med jævndøgnsskiftet, nemlig marts-april og september-oktober.
For under jævndøgn er der en generelt højere geomagnetisk aktivitet, hvilket medfører større chance for nordlys.
Normalt kan man i Danmark kun se nordlys med det blotte øje som et svagt ulmende lys mod nord. Og i praksis er som regel kun ude over havet, eller et sted uden lysforurening, man normalt vil kunne skimte det. Men nogle gange kan man være heldig.
Og har man et kamera med lang lukketid, kan fænomenet give et flot resultat.
Det fik flere borgere i hovedstadsområdet at se med egne øjne og kameraer natten til mandag.
Nedenfor kan du se nogle af de flotte billeder, der er blevet taget i hovedstadsområdet.
Sådan opstår nordlys
Nordlys befinder sig over de arktiske områder i den såkaldte ionosfære i mellem 90 og 500 kilometers højde.
Som det fremgår af nedenstående satellitfoto, kunne nordlyset ses fra rummet som en lysende stribe på tværs af Skandinavien.
Lyset udløses af elektrisk ladede partikler fra solen, der rammer Jordens magnetfelt i forbindelse med kraftige eksplosioner i Solens øvre atmosfære. Disse eksplosioner kaldes også for solstorme.
De elektrisk ladede partikler går i forbindelse med ioniserede atomer og udsender det fluorescerende lys, som kan ses på himlen.
Farverne afhænger af, hvilke stoffer der påvirkes. Den mest normale farve er grøn, hvilket udløses af iltatomer. Rødlige farver udløses af ioniseret nitrogen.