Simon var fremmedlegionær – nu svarer han på de spørgsmål, flest stiller ham

Simon Nielsen er brandmand i Hovedstadens Beredskabs Specialtjeneste, men hans cv tæller også fem års tjeneste i Fremmedlegionen, en enhed under det franske forsvar.

Simon Nielsen meldte sig til Fremmedlegionen, da et slagsmål i hans hjemby Faxe satte en stopper for hans karriere som soldat i Danmark.

I sommeren 2024 bragte vi historien om Simon Nielsens vej fra slagsbror i Faxe til legionær i Fremmedlegionen. Videoen gik viralt på vores YouTube-kanal, hvor mange fandt hans evne til at lægge sit liv om inspirerende.

Det fik os til at invitere vores brugere på YouTube til at stille Simon Nielsen spørgsmål.

Her kan du læse hans svar.

"Hvordan tog venner og familie imod din deltagelse i Fremmedlegionen?"

- Jeg tror ikke helt, de troede på, at jeg egentlig ville gøre det. Men de var meget støttende omkring det. Min far tog med mig ud i lufthavnen i Kastrup og sagde farvel. Og så gik der næsten ét år, før jeg ringede hjem til min familie første gang.

Det var jo en lettelse for min familie at vide, at jeg faktisk havde det godt. Efterfølgende sørgede jeg for at ringe hjem én gang om ugen og fortælle om mine oplevelser og at legionen faktisk var et godt sted at være. Fordi det var det, men det var selvfølgelig også for at berolige min familie.

"Hvilke forhold undergik du i din tid i Fremmedlegionen, som ikke havde gået i Danmark?"

- Man kan sige, at legionen er meget sin egen, i forhold til disciplin, regler og rammer. Jeg tror, at de her forhold, som vi har i legionen, den her ekstreme knytnæve-pædagogik og den her ekstreme disciplin, den var aldrig nogensinde gået i Danmark.

Man kan jo opleve at blive slået for noget så skørt, som at have glemt at sætte sin t-shirt ned i shortsene, når man skal ud og løbe om morgenen. Jamen så kan man få en mavepuster eller en flad for det.

Så det er jo sådan nogle helt simple ting. Men så lærer man hurtigt, at den slags ikke accepteres. Man gør 100 procent, hvad der bliver sagt og man bryder ikke nogen regler. Man indordner sig. Rettigheder er ikke noget, man har. Man gør kun det, man får besked på at gøre og intet andet. Det er helt klart en stor forskel.

"Hvordan er hverdagen i legionen?"

- Inde på de franske kaserner i legionen er det legionærerne, der laver alt arbejdet selv. Det vil sige, at det er os, der sidder på kontorerne, det er os, der laver maden, og det er os, der folder faldskærmene.

Det er en hård arbejdsdag, hvor man står op klokken seks om morgenen, har rengøring, så har man en morgenappel, hvor man mødes og synger og rejser det franske flag. Derudover så starter man altid med sport. Det vil sige, at man har den her løbe-disciplin på mellem 10 og 20 kilometer. Så laver man styrketræning og så er dagen ligesom i gang.

Man har rengøringsopgaver, man har skydninger, man har førstehjælp, man har franskundervisning. Der er mange kompetencer, man skal have som soldat, og alle de her kompetencer, de skal holdes ved lige.

"Følte du, at Fremmedlegionen blev brugt som kanonføde i forhold til den franske hær?"

- Fremmedlegionen bliver helt sikkert brugt som en form for spydspids for den franske hær. Det vil sige, det er legionen, der bliver sat ind som den første hærenhed, inden den franske hær kommer ind. Jeg ved ikke, om det altid vil være sådan, men imens jeg var der, så var det i hvert fald det, vi oplevede, da vi var udsendt i Chad og Niger.

Vi var det første hold inde og rekognoscere på de områder, der var usikre i forhold til, om der var aktivitet fra Boko Haram. Det er ikke fordi, vi skulle være kanonføde, det var fordi, vi skulle skabe en vis frygt for, at nu var legionen i det her område.

Men den franske hær kan også nogle gange være en del af førsteindsatsen. Men det er helt klart, at man bruger legionen som det første skud i bøssen og andet skud i bøssen, det er så den franske hær.

"Hvordan var det at sove ude i junglen? Tænker på alle de farlige dyr, altså slanger, edderkopper osv."

- Når vi var udsendt til Fransk Guyana og var ude i junglen, så var vores værste fjende faktisk krybdyrene. Vi skulle kontrollere alt, inden vi tog det på; om det så var en rygsæk eller en jakke eller et våben.

Man tager selvfølgelig sine forholdsregler, når man laver en camp inde i junglen. Det vil sige, at vi rydder den, og vi sørger for, at der ikke er farlige dyr, der hvor vi ligger. Så har vi også nogle forskellige måder, som vi hænger vores hængekøjer på, og vi sprøjter dem med nogle kemikalier, der gør, at vi er sikre på, at der ikke er nogen dyr, der kommer ind til os, når vi ligger i vores hængekøjer.

Så vi tager vores forholdsregler, men vi er så trætte, at når vi først sover, så sover vi.

"Forestiller du dig nogle gange, hvordan dit liv ville se ud uden Fremmedlegionen?"

- Legionen var jo det sted, der gjorde mig til en bedre version af mig selv og lærte mig, at jeg kan sætte nogle mål og udføre dem. Så nej, jeg kunne faktisk ikke forestille mig et liv uden legionen.

Hvordan tror du, dit liv ville have set ud, hvis ikke du havde tilsluttet dig Fremmedlegionen?

- Jeg har aldrig tænkt den tanke. Det var som om, at skæbnen på en eller anden måde ville have mig til legionen. Så jeg tror heller ikke, at jeg har haft brug for at tænke, hvordan mit liv ville have set ud, hvis jeg ikke var endt i legionen.

"Er du nogensinde blevet ramt af skud?"

- Nej, heldigvis er jeg aldrig nogensinde blevet ramt af skud. Og jeg vil sige, det også er meget få situationer, hvor vi har været i skududveksling. En enkelt gang i Fransk Guyana, lavede vi en indtrængning på en illegal guldmine en meget tidlig morgen, hvor der stadig var mørkt.

Vi prøvede at tage de lejesoldater, der lå rundt om i campen, og der var én af dem stået op. Han spottede os, da vi luskede frem i løbet af den tidlige morgen. Han afgav nogle skud, men så løb han faktisk igen.

Han kastede simpelthen sit gevær, efter han havde skudt på os, for han vidste godt, at hvis han ikke havde et gevær i hånden, så måtte vi ikke skyde ham.

På de her missioner, der har vi ikke skudsikre veste eller hjelme på, fordi vi vil være så lette som muligt og så mobile som muligt. Så det er også her, der er størst risiko for, at vi faktisk bliver dræbt af skud.

Vi var ikke tæt på at blive ramt, men det fik alligevel adrenalinen højt op. Der var faktisk fare for, at vi ville blive ramt af skud.

"Hvordan håndterer man frygt og stress i en kampsituation?"

- I løbet af min tid i legionen, der blev vi blandt andet udsendt til Afrika, hvor vi oplevede ekstreme ting. Her skulle man ligesom lære at kontrollere sig selv i stressede situationer. Jeg brugte blandt andet vejrtrækningsteknikker, som vi lærte af vores overordnede, til at berolige mig selv.

Én af de nemme, som jeg plejer at bruge, det er at man trækker vejret ind stille og roligt igennem næsen i cirka fire sekunder. Her holder man så vejret inde og så puster man ud i otte sekunder.

Man bruger teknikken, inden man går ind i en kampsituation eller efter kampsituationen. Under kampsituationen, der vil man ikke have tid eller overskud til det, og der vil jeg sige, at man ikke engang tænker over det. Så det er en før- og efterbearbejdelse.

Man skulle også lære at snakke med de andre om de oplevelser, man havde haft, så man var klar til en ny oplevelse eller en ny mission dagen efter. Jeg bruger stadigvæk nogle af de her teknikker i dag. Både i min hverdag, men også når jeg er brandmand inde i Specialtjenesten.

"Har du prøvet at slå ihjel?"

- Man plejer jo at sige, at soldater ikke bliver sat i verden for at slå ihjel, de bliver sat i verden for at skabe fred. Og nej, jeg har aldrig slået nogen ihjel.

Har du været i situationer, hvor du kom tæt på?

Ja, det har jeg. Flere gange i junglen, hvor vi er trængt på de her guldminer. Som soldater har vi rules of engagement - hvad må vi, og hvad må vi ikke - og den her magtanvendelse med at skyde et andet menneske, det er jo den sidste udvej, vi tager, når vi udfører vores opgave.

Jeg har stået med mit våben ladt, hvor jeg har været klar til at skyde en person. Det er ikke fordi, man som soldat har brug for at slå ihjel. Det er der mange, der tænker. Og hver gang man kommer hjem fra en udsendelse, er det det første ens venner spørger om; har man slået nogle ihjel?

Det er jo egentlig lidt sjovt, for det er faktisk ikke det, missionerne har handlet om. Det har de aldrig handlet om, lige meget hvor vi blev udsendt henne.

Der var dog en situation, hvor vi var ude i junglen og var trængt ind i en camp. Der var en af modpartens soldater, der faktisk stod med en riffel i hånden. Og fiølge rules of engagement, når vi er i junglen, det er at vi må skyde, hvis de har et våben.

Men lige inden jeg skal til at skyde, der kommer der tre børn hen og omfavner ham. Så han lægger faktisk sit våben. De her soldater, de har nemlig deres familie med ude i junglen, når de er ude i de her guldminer.

Hvordan havde du det lige der?

- Jeg havde høj puls, fordi det var et valg, jeg skulle træffe, og det skulle gå hurtigt. Var der gået få sekunder mere, før de her børn var kommet, jamen, så havde jeg skudt.

Men det var selvfølgelig en lettelse. Det er som sagt den sidste magtanvendelse, og vi har faktisk ikke lyst til at bruge den, medmindre vi føler, at det er nødvendigt. Så jeg var glad for, at jeg ikke skulle affyre mit våben. Missionen er bedre klaret, hvis vi ikke affyrer vores våben.

"Hvis man står som ung gut i dag og gerne vil prøve grænser af og udvikle sig, ville du opfordre én til at prøve det den dag i dag?"

- Man skal være klar på, hvad man tager ned til. Hvis man står et sted i sit liv og man gerne vil opnå et mål om at blive en del af legionen, altså man har en stærk indre motivation for at udføre det at blive legionær, så vil jeg gerne opfordre til det.

Men man skal også vide, at legionen ikke er for alle. Den her rå disciplin, og det her med at man ikke har nogen rettigheder, det kan være svært at acceptere. Og dem, der ikke kan indfinde sig med det, det er også nogle af dem, som ikke kan gennemgå uddannelsen.

Legionærers historie er meget forskellig. Så min historie som legionær vil aldrig blive den samme historie, som en anden, der tager ned og bliver legionær. Og det skal man vide, inden man tager derned.