Der er menighedsrådsvalg den 17. september. Ved de seneste valg har stemmeprocenten været på omkring 15.
Det er således de færreste, der vælger at afgive deres stemme, når nye menighedsråd skal konstitueres.
Ifølge Kirsten Jørgensen, der er provst hos Folkekirken Frederiksberg, skyldes den lave valgdeltagelse, at der mangler viden om, hvad valget egentlig går ud på.
- Det er nok ikke nogen hemmelighed, at den generelle interesse ikke er så stor.
- Det er nok ikke nogen hemmelighed, at den generelle interesse ikke er så stor, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Derfor har de hos Folkekirken Frederiksberg i år valgt at hænge valgplakater op, der skal gøre opmærksom på valget.
- Jeg tror, at der er mange, der ikke ved, at der er menighedsrådsvalg den 17. september. Derfor forsøger vi os i år med valgplakater, siger hun.
Og det er der en grund til. Menighedsrådsvalget vedrører nemlig folk mere, end de lige tror, mener provsten.
Hvad laver et menighedsråd?
Et menighedsråd har flere forskellige ansvarsområder. De står blandt andet for at forvalte millioner af skattekroner, når de skal fordele kirkeskatten fra sognets medlemmer.
Flere steder løber det beløb op i over fem millioner kroner.
Med de midler skal de blandt andet stå for at vedligeholde kirkebygningerne, der ofte er historisk gamle.
Derudover står menighedsrådene for den daglige gang i kirkerne, og det har en direkte indflydelse på eksempelvis dåb, bryllupper, begravelser og konfirmationer.
- Der foregår jo rigtig meget i den lokale kirke, som er til gavn for mange mennesker. Uanset om det er det kirkelige, kulturelle eller det sociale, så gør kirken jo et stort arbejde i lokalsamfundet, forklarer Kirsten Jørgensen.
Menighedsrådet er også arbejdsgiver og står blandt andet for at udpege præster og ansætte organister.
Derfor er det ifølge Kirsten Jørgensen vigtigt, at man får afgivet sin stemme til valget.
Hvordan stemmer jeg til menighedsrådsvalget?
Der er altså en række ansvarsområder i det lokale kirkelige samfund, som man kan få indflydelse på, hvis man vælger at stemme til menighedsrådsvalget.
Men hvordan stemmer man egentlig til valget?
Valget foregår på en lidt anden måde end de velkendte folketingsvalg og kommunalvalg.
Til et menighedsrådsvalg er der ingen stemmeseddel, hvor man afgiver sin stemme ved at sætte sit kryds, som de fleste nok er vant til.
I stedet skal man møde op til en valgforsamling i sit sogn. Det vil oftest være i kirken eller tilhørende bygninger.
På mødet vil kandidater til menighedsrådet præsentere sig, og der vil være mulighed for debat mellem de fremmødte.
Til slut gennemføres en hemmelig, skriftlig afstemning. Det er her man stemmer på den kandidat, som man gerne vil have valgt ind i sit lokale menighedsråd.
Herefter bliver stemmerne talt op og resultatet annonceres.
Kan jeg brevstemme til menighedsrådsvalget?
Det er oftest ikke muligt at brevstemme eller stemme med en fuldmagt til menighedsrådsvalget.
Det skyldes, at kandidater kan vælge at stille op til udvalget på selve valgdagen. Derfor vil det ikke være muligt at stemme før valgdagen.
Der er dog enkelte tilfælde, hvor man kan få lov til at stemme med en fuldmagt.
Det kan man, hvis man kan dokumentere, at man for eksempel er indlagt på et sygehus, indsat i fængsel eller på på plejehjem.
Det er valgbestyrelsen, der på valgforsamlingen beslutter om en fuldmagt er gyldig eller ej.
Man kan kun have én fuldmagt med til valgforsamlingen.
