Sofie Rosenørn Wolsgaard har i fire år arbejdet som sygeplejerske på Bispebjerg Hospital. Hun brænder for sit fag, og det daglige arbejde får hende til at føle sig stolt.
- Når en patient siger til mig, at de endelig har haft en dag, hvor de havde det godt, så får jeg næsten sommerfugle i maven, siger Sofie Rosenørn Wolsgaard til TV 2 Kosmopol.
Men trods glæden for at gøre en forskel for patienterne, har hun alligevel truffet en svær beslutning.
- Jeg har desværre taget valgt om at stoppe med at være sygeplejerske. Som det er nu, er arbejdsvilkårene simpelthen blevet for ringe, i forhold til at jeg kan yde den gode sygepleje, som jeg gerne vil yde, siger Sofie Rosenørn Wolsgaard.
Stort pres førte til sygemelding
I dag arbejder Sofie Rosenørn Wolsgaard som fast vikar, men inden da var hun fastansat på en afdeling. Og her oplevede hun, at arbejdspresset blev for stort, og at hun derfor begyndte at få hovedpine og smerter. Da hun bad om hjælp, var den ikke mulig at få.
- Jeg havde behov for at kunne skrue lidt ned for den vagtbyrde, som jeg skulle tage. Men fordi mine daværende chefer også er pressede sygeplejersker, der også prøver at få tingene til at hænge sammen, havde de ikke nogen ressourcer, som de kunne give mig. Og det gjorde desværre, at jeg var nødt til at sygemelde mig, siger Sofie Rosenørn Wolsgaard.
Siden blev hun altså fast vikar, men nu har hun sagt op og stopper helt til september.
Jeg er rigtig ked af, at det er nødvendigt. Jeg spørger mig selv flere gange dagligt, om jeg har truffet det rigtige valg. For når jeg er på arbejdspladsen, så synes jeg jo, at det er fedt
Færre sygeplejersker i det offentlige
Sofie Rosenørn Wolsgaard er langt fra den eneste der forlader det offentlige sundhedsvæsen.
En ny opgørelse fra Kommunernes- og Regionernes Løndatakontor viser, at der er cirka 1200 færre sygeplejersker ansat i regionerne i dag i forhold til for to år siden. Og det er ifølge fagfolk et problem.
- Det vi ser, er jo, at sygeplejersker ikke kan holde til at være i det offentlige sundhedsvæsen, siger Nana Vaaben, der forsker i arbejdsliv og den offentlige sektor på Københavns Professionshøjskole til TV 2 Kosmopol.
435 sygeplejersker fortæller hvorfor de har forladt det offentlige
I en ny stor undersøgelse har forskere på Københavns Professionshøjskole undersøgt, hvorfor sygeplejerskerne forlader det offentlige sundhedsvæsen.
- Sygeplejerskerne er bekymrede for patientsikkerheden. De er bekymrede for deres eget helbred, og for om de kan holde til det. Og så er de faktisk også bekymrede for deres familieliv, som de har rigtig svært ved at få til at hænge sammen, sådan som det offentlige sundhedsvæsen kører nu, siger Nana Vaaben, som har været med til at lave undersøgelsen.
Det er ikke fordi, de ikke kan lide deres fag. Det er heller ikke fordi, at de synes det offentlige sundhedsvæsen er uvigtigt. Det er fordi, de ikke kan holde til at være i det
I undersøgelsen fortæller 435 sygeplejersker, hvorfor de har forladt det offentlige sundhedsvæsen, og hvad der skal til for at de kommer tilbage.
Cirka halvdelen ønsker bedre løn. 28 procent siger, at det er afgørende for dem, at der kommer bedre ledelse og organisering på sygehusene. Og så peger 25 procent på, at det er afgørende med mere fleksibilitet i arbejdstiderne – altså færre skæve vagter og mindre tvang til at tage vagter.
- Det er ikke fordi, de ikke kan lide deres fag. Det er heller ikke fordi, at de synes det offentlige sundhedsvæsen er uvigtigt. Det er fordi, de ikke kan holde til at være i det, siger Nana Vaaben.
Her er sygeplejerskerne i dag
435 sygeplejersker fortæller hvad de laver nu, efter de er stoppet i offentlige sundhedsvæsen.
18% arbejder hos en praktiserende læge
17% arbejder i andre sygeplejerske-stillinger ”i det private” herunder på et privathospital eller -klinik
11% er startet på uddannelse
11% har skiftet branche. Herunder til forsikringsbranchen
10% arbejder fortsat i det offentlige i stillinger som f.eks. underviser på SOSU-uddannelsen, på plejehjem eller på kontor
8% er gået på pension. Nogle få er gået på pension før planlagt
6% arbejder i et vikarbureau – en del af dem i Norge. Her arbejder de stadig som sygeplejersker, men har mere fleksibilitet og selvbestemmelse
6% arbejder i medicinalindustrien
4% er sygemeldt og ikke i beskæftigelse
Kilde: Undersøgelsen "Hvorfor stopper sygeplejerskerne i det offentlige sundhedsvæsen?". Udgivet af Københavns Professionshøjskole
Der er håb for det offentlige
Cirka 25% af de sygeplejersker, som har forladt det offentlige, siger i undersøgelsen, at de aldrig vil vende tilbage. Men det betyder også, at der er et håb for det offentlige. Flere er nemlig villige til at vende tilbage, hvis forholdene bliver bedre.
- Det giver trods alt en lille smule håb, at mange af dem som har fundet bedre vilkår i andre brancher, stadig synes at deres nye stillinger mangler noget, siger Nana Vaaben.
Det er især kontakten til patienterne, som sygeplejerskerne savner. Lysten til at redde liv, yde pleje og omsorg kan ifølge undersøgelsen give en fordel for det offentlige sundhedsvæsen. For det meningsfyldte i arbejdet kan være et trækplaster.
- Her har det offentlige sundhedsvæsen måske et lille trumfkort. Men det kræver, at man kan nå dertil, hvor man kan matche vilkårene med nogle af de jobs, som sygeplejerskerne kan finde tilsvarende steder, siger Nana Vaaben.
Sofie vil ikke udelukke at vende tilbage – men det kræver forandringer
Til september hænger Sofie Rosenørn Wolsgaard sin kittel for i stedet at læse tværvidenskabelige sundhedsstudier på universitetet. Selvom hun glæder sig, så er hun også ked af, at skulle forlade jobbet som sygeplejerske.
- Jeg er rigtig ked af, at det er nødvendigt. Jeg spørger mig selv flere gange dagligt, om jeg har truffet det rigtige valg. For når jeg er på arbejdspladsen, så synes jeg jo, at det er fedt, siger Sofie Rosenørn Wolsgaard.
Det er ikke utænkeligt for hende på et tidspunkt at vende tilbage, men det kræver store forandringer.
- Altså lønnen skal selvfølgelig følge med. Men arbejdsvilkårene er klart dem, som der skal strammes op på nu. Fordi det er det, der gør, at de fleste sygeplejersker ikke kan se sig selv være en del af faget i længere tid, siger hun.
Og så kræver det også flere kollegaer.
- Det handler om, at der skal være flere uddannede sygeplejersker, som er fast på afdelingerne, så man kan dække alle vagter. Det er vigtigt, at vi ikke bare får varme hænder, men også får fagligt dygtigt personale, siger Sofie Rosenørn Wolsgaard.
