Sofie elsker at være sygeplejerske, men stopper alligevel - og hun er langt fra den eneste

435 sygeplejersker fortæller i en ny undersøgelse, hvorfor de forlader det offentlige. Den gode nyhed er, at mange er villige til at komme tilbage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Sofie Rosenørn Wolsgaard elsker sit arbejde som sygeplejerske, men har alligevel valgt at stoppe
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Sofie Rosenørn Wolsgaard har i fire år arbejdet som sygeplejerske på Bispebjerg Hospital. Hun brænder for sit fag, og det daglige arbejde får hende til at føle sig stolt.

- Når en patient siger til mig, at de endelig har haft en dag, hvor de havde det godt, så får jeg næsten sommerfugle i maven, siger Sofie Rosenørn Wolsgaard til TV 2 Kosmopol.

Men trods glæden for at gøre en forskel for patienterne, har hun alligevel truffet en svær beslutning.

- Jeg har desværre taget valgt om at stoppe med at være sygeplejerske. Som det er nu, er arbejdsvilkårene simpelthen blevet for ringe, i forhold til at jeg kan yde den gode sygepleje, som jeg gerne vil yde, siger Sofie Rosenørn Wolsgaard.

Stort pres førte til sygemelding

I dag arbejder Sofie Rosenørn Wolsgaard som fast vikar, men inden da var hun fastansat på en afdeling. Og her oplevede hun, at arbejdspresset blev for stort, og at hun derfor begyndte at få hovedpine og smerter. Da hun bad om hjælp, var den ikke mulig at få.

- Jeg havde behov for at kunne skrue lidt ned for den vagtbyrde, som jeg skulle tage. Men fordi mine daværende chefer også er pressede sygeplejersker, der også prøver at få tingene til at hænge sammen, havde de ikke nogen ressourcer, som de kunne give mig. Og det gjorde desværre, at jeg var nødt til at sygemelde mig, siger Sofie Rosenørn Wolsgaard.

Siden blev hun altså fast vikar, men nu har hun sagt op og stopper helt til september.

Jeg er rigtig ked af, at det er nødvendigt. Jeg spørger mig selv flere gange dagligt, om jeg har truffet det rigtige valg. For når jeg er på arbejdspladsen, så synes jeg jo, at det er fedt

— Sofie Rosenørn Wolsgaard, sygeplejerske på Bispebjerg Hospital

Færre sygeplejersker i det offentlige

Sofie Rosenørn Wolsgaard er langt fra den eneste der forlader det offentlige sundhedsvæsen. 

En ny opgørelse fra Kommunernes- og Regionernes Løndatakontor viser, at der er cirka 1200 færre sygeplejersker ansat i regionerne i dag i forhold til for to år siden. Og det er ifølge fagfolk et problem. 

- Det vi ser, er jo, at sygeplejersker ikke kan holde til at være i det offentlige sundhedsvæsen, siger Nana Vaaben, der forsker i arbejdsliv og den offentlige sektor på Københavns Professionshøjskole til TV 2 Kosmopol.

435 sygeplejersker fortæller hvorfor de har forladt det offentlige

I en ny stor undersøgelse har forskere på Københavns Professionshøjskole undersøgt, hvorfor sygeplejerskerne forlader det offentlige sundhedsvæsen.

- Sygeplejerskerne er bekymrede for patientsikkerheden. De er bekymrede for deres eget helbred, og for om de kan holde til det. Og så er de faktisk også bekymrede for deres familieliv, som de har rigtig svært ved at få til at hænge sammen, sådan som det offentlige sundhedsvæsen kører nu, siger Nana Vaaben, som har været med til at lave undersøgelsen.

Det er ikke fordi, de ikke kan lide deres fag. Det er heller ikke fordi, at de synes det offentlige sundhedsvæsen er uvigtigt. Det er fordi, de ikke kan holde til at være i det

— Nana Vaaben, forsker, Københavns Professionshøjskole

I undersøgelsen fortæller 435 sygeplejersker, hvorfor de har forladt det offentlige sundhedsvæsen, og hvad der skal til for at de kommer tilbage.

Cirka halvdelen ønsker bedre løn. 28 procent siger, at det er afgørende for dem, at der kommer bedre ledelse og organisering på sygehusene. Og så peger 25 procent på, at det er afgørende med mere fleksibilitet i arbejdstiderne – altså færre skæve vagter og mindre tvang til at tage vagter.

- Det er ikke fordi, de ikke kan lide deres fag. Det er heller ikke fordi, at de synes det offentlige sundhedsvæsen er uvigtigt. Det er fordi, de ikke kan holde til at være i det, siger Nana Vaaben.

Her er sygeplejerskerne i dag

435 sygeplejersker fortæller hvad de laver nu, efter de er stoppet i offentlige sundhedsvæsen.

  • 18% arbejder hos en praktiserende læge

  • 17% arbejder i andre sygeplejerske-stillinger ”i det private” herunder på et privathospital eller -klinik

  • 11% er startet på uddannelse

  • 11% har skiftet branche. Herunder til forsikringsbranchen

  • 10% arbejder fortsat i det offentlige i stillinger som f.eks. underviser på SOSU-uddannelsen, på plejehjem eller på kontor

  • 8% er gået på pension. Nogle få er gået på pension før planlagt

  • 6% arbejder i et vikarbureau – en del af dem i Norge. Her arbejder de stadig som sygeplejersker, men har mere fleksibilitet og selvbestemmelse

  • 6% arbejder i medicinalindustrien

  • 4% er sygemeldt og ikke i beskæftigelse

Kilde: Undersøgelsen "Hvorfor stopper sygeplejerskerne i det offentlige sundhedsvæsen?". Udgivet af Københavns Professionshøjskole

Der er håb for det offentlige

Cirka 25% af de sygeplejersker, som har forladt det offentlige, siger i undersøgelsen, at de aldrig vil vende tilbage. Men det betyder også, at der er et håb for det offentlige. Flere er nemlig villige til at vende tilbage, hvis forholdene bliver bedre.

- Det giver trods alt en lille smule håb, at mange af dem som har fundet bedre vilkår i andre brancher, stadig synes at deres nye stillinger mangler noget, siger Nana Vaaben.

Det er især kontakten til patienterne, som sygeplejerskerne savner. Lysten til at redde liv, yde pleje og omsorg kan ifølge undersøgelsen give en fordel for det offentlige sundhedsvæsen. For det meningsfyldte i arbejdet kan være et trækplaster.

- Her har det offentlige sundhedsvæsen måske et lille trumfkort. Men det kræver, at man kan nå dertil, hvor man kan matche vilkårene med nogle af de jobs, som sygeplejerskerne kan finde tilsvarende steder, siger Nana Vaaben.

Sofie vil ikke udelukke at vende tilbage – men det kræver forandringer

Til september hænger Sofie Rosenørn Wolsgaard sin kittel for i stedet at læse tværvidenskabelige sundhedsstudier på universitetet. Selvom hun glæder sig, så er hun også ked af, at skulle forlade jobbet som sygeplejerske.

- Jeg er rigtig ked af, at det er nødvendigt. Jeg spørger mig selv flere gange dagligt, om jeg har truffet det rigtige valg. For når jeg er på arbejdspladsen, så synes jeg jo, at det er fedt, siger Sofie Rosenørn Wolsgaard.

Det er ikke utænkeligt for hende på et tidspunkt at vende tilbage, men det kræver store forandringer.

- Altså lønnen skal selvfølgelig følge med. Men arbejdsvilkårene er klart dem, som der skal strammes op på nu. Fordi det er det, der gør, at de fleste sygeplejersker ikke kan se sig selv være en del af faget i længere tid, siger hun.

Og så kræver det også flere kollegaer.

- Det handler om, at der skal være flere uddannede sygeplejersker, som er fast på afdelingerne, så man kan dække alle vagter. Det er vigtigt, at vi ikke bare får varme hænder, men også får fagligt dygtigt personale, siger Sofie Rosenørn Wolsgaard.

Link kopieret!

Seneste nyt

Biljagt i København - mindreårig anholdt

Hændelsen skete omkring Ålholmvej i Vanløse.
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet har mandag eftermiddag eftersat et stjålet køretøj omkring Ålholmvej i Vanløse.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen til TV 2.

I bilen var der fire personer, og efter standsning kørte de fra stedet.

Efter 100 meter standser bilen, og de løber fra stedet.

Det lykkedes politiet at få fat i tre af de fire personer.

Alle tre var mindreårige, og føreren af bilen er sigtet for brugstyveri og kørsel uden førerret, oplyser vagtchefen.

Link kopieret!

København har fået en ny statue. Motivet er noget så sjældent som en kvinde

Dronning Mary var med til at løfte sløret for Københavns nyeste statue.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mandag er Københavns byrum blevet en statue rigere – af noget så sjældent som en kvinde.

Dronning Mary var sammen med kunstneren Kirsten Justesen med til at afsløre et bronzemonument for grevinde Danner ved en seance, hvor kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) samt Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL) også deltog.

Statuen er sat placeret på hjørnet af Vester Søgade og Gyldenløvesgade tæt ved Dannerhuset, som netop Grevinde Danner stiftede i 1873.

Datoen for monumentets indvielse eller heller ikke tilfældig. Mandag den 25. november er nemlig FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder – en sag, som grevinde Danner kæmpede for, og som Dannerhuset i dag fører videre.

Grevinde Danner var gift med kong Frederik 7. og blev i sin samtid en vigtig velgører for fattige og marginaliserede kvinder.

Tidligere har det været fremme, at forsvindende få statuer de danske byrum hylder kvinder. Tilbage i 2021 skrev Politiken, at blot 28 ud af 2.500 monumenter, statuer og mindesmærker over hele landet forestiller kvinder. Dermed var der altså langt flere fabeldyr end kvinder afbilledet skulpturelt. Af deciderede statuer fandtes da kun seks styks, der portrætterer navngivne kvinder.

Link kopieret!

Byrådspolitikere politianmelder kollega for at lække fortrolige oplysninger

(Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Formanden for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Greve Kommune, Hans-Jørgen Kirstein (M), anmelder udvalgsmedlemmet og byrådskollegaen Torben Hoffmann (V) til politiet.

Det oplyser Moderaterne i en pressemeddelelse, hvor partiet skriver, at anmeldelsen sker sammen med John T. Olsen fra Socialdemokratiet samt Det Konservative Folkepartis byrådsgruppe.

Ifølge parterne er årsagen til politianmeldelsen, at Torben Hoffmann har videregivet fortrolige oplysninger fra et lukket udvalgsmøde til en bygherre, der har fået ophævet en byggetilladelse efter en række naboklager, og hvis sag netop behandles i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget.

- Det her handler om ordentlighed i vores øjne. Vi har som politikere pligt til at adskille vores private interesser og relationer fra vores politiske arbejde, og vi skal altid sikre et respektfuldt og fortroligt samarbejde i Byrådet og udvalgene. Det samarbejde er umuligt, når fortroligheden brydes, udtaler Hans-Jørgen Kirstein (M) i en pressemeddelelse.

Torben Hoffmann (V) skriver på Facebook, at han per dags dato har sygemeldt sig fra Greve Byråd. Det sker dog med henvisning til et forløb med livsforlængende behandling mod kræft, som byrådspolitikeren har været igennem.

- Jeg har modvilligt indgivet min sygemelding, som også omfatter en række bestyrelses-, udvalgs- og rådsposter. Disse opgaver vil blive varetaget af suppleanter i mit fravær, skriver han.

Link kopieret!

24-årig idømt 12 års fængsel for hvidvask af 140 millioner kroner fra narkohandel

Den dømte har anket dommen fra Københavns Byret.
Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix

En 24-årig mand fra København er mandag blevet idømt 12 års fængsel i en sag om hvidvask af samlet knap 140 millioner kroner fra narkotikahandel.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, i en pressemeddelelse.

Den 24-årige, som regnes for at være hovedmanden bag et hvidvaskforetagende, er dømt for både at have faciliteret hvidvask samt for at have medvirket til den egentlige handel med narkotika, skriver NSK.

Ifølge politiet modtog den 24-årige typisk penge, der stammede fra kriminalitet, på adresser centralt i København, hvor han selv arbejdede som ejer af guldsmedeforretninger. Herefter blev pengene vekslet til euro og siden fragtet ud af landet i biler med skjulte rum.

En 59-årig mand, der er i familie med den 24-årige, er tidligere idømt 3,5 års fængsel i sagen for hvidvask.

Den dømte har anket dommen.

Link kopieret!

Stor vej i København spærret: 17-årig dreng ramt af knivstik

Amagerbrogade var mandag eftermiddag spærret for trafik efter et knivstikkeri, hvor en 17-årig blev stukket i siden.
Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Københavns Politi har mandag eftermiddag spærret Amagerbrogade ved Tingvej for trafik i begge retninger på grund af et knivstikkeri.

Her er en 17-årig dreng blevet stukket i siden, oplyser vagtchef Jesper Frandsen til Ritzau.

Drengens tilstand beskrives som stabil.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 15, og en time senere er ingen endnu anholdt.

- Vi har nogle efterforskningsmuligheder, vi forfølger, siger vagtchef Jesper Frandsen til Ritzau.

Til TV 2 oplyser Københavns Politi, at det endnu er for tidligt i efterforskningen til at sige, om knivstikkeriet kan være banderelateret.

Opdatering klokken 16.23: Københavns Politi oplyser via X, at de fortsat er til stede i krydset, men at der nu er åbnet for trafik.

Link kopieret!

Københavns Politi efterlyser nu også forsvundet 16-årig

Midt- og Vestsjællands Politi har delt billeder af den 16-årige Josefine, som de siden fredag har ledt efter.
Foto: Midt og Vestsjællands Politi

Københavns Politi deler en efterlysning fra Midt- og Vestsjællands Politi, hvor den 16-årige Josefine har været savnet, siden hun fredag forlod sit bosted.

På X spørger Københavns Politi borgere, om de kan hjælpe kollegaerne i den sjællandske politikreds med at finde Josefine.

Søndag oplyste Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Kosmopol, at man fortsat var på bar bund i sagen.

- Vi har afsøgt flere muligheder, men uden held. Vi leder stadig vidt og bredt og har været i kontakt med mange og fået mange henvendelser. Men vi ved stadig ikke, hvor hun er, sagde vagtchefen søndag.

Han oplyste dog, at der var tale om et bosted i Odsherred Kommune, og at andre politikredse også er involveret i eftersøgningsarbejdet.

Søndag ville Midt- og Vestsjællands Politi ikke oplyse, hvor den 16-årige er hjemmehørende.

Link kopieret!

De to kvinder, som omkom i Laos, var fra Roskilde og Greve

Roskilde Gymnasium hvor de to kvinder mødte hinanden.
Foto: Skraafoto.dk / Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Identiteten på de to unge danske kvinder, som døde i Laos i sidste uge, var fra Roskilde og Greve.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Kvinderne på henholdsvis 20 og 21 år var to af i alt seks udenlandske turister, som afgik ved døden af metanolforgiftning. De blev fundet på deres værelser på deres hostel nord for Laos' hovedstad Vientiane.

Kvinderne kendte ifølge Sjællandske Nyheder fra deres gymnasietid på Roskilde Gymnasium.

Link kopieret!

Politi opfordrer borgere til at indlevere våben i mobilstation

Arkivfoto
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Københavns Politi opfordrer på X endnu engang københavnerne til at indlevere våben ved frit lejde-aktionen i november måned.

"Vores mobile indleveringssted ved Station Bellahøj holder åbent alle hverdage fra klokken 13-19", skriver politikredsen, som samtidig kommer med en klar opfordring, hvis det gælder eksplosiver:

"Husk, at det er forbundet med stor fare selv at fragte granater og andre eksplosiver, så ring endelig 1-1-4, så skal vi nok stå for afhentningen, hvor man stadig kan være anonym."

Frit lejde-aktionen løber i hele november.

Link kopieret!

Mand idømt fængsel for voldtægt mod sovende kvinde

En 32-årig mand er mandag blevet idømt fængsel i et år og to måneder for at have forgrebet sig på kvinde, som lå og sov.

Det skriver Vestegnens anklagere på X.

Manden blev dømt for voldtægt. Han har anket dommen.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google