Oversigt

Seneste nyt

Unges nikotinforbrug skudt i vejret – det vil fire kommuner sammen ændre

Ballerup, Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal kommuner har fået støtte fra Sundhedsstyrelsen til udvikle et ryge- og nikotinstoptilbud til børn og unge.

Det skriver Ballerup Kommune i en pressemeddelelse.

Tilbuddet sker på baggrund af tal, der viser, at brug af røgfrie nikotinprodukter er stigende hos børn og unge.

Ifølge pressemeddelelsen er andelen af børn og unge, der bruger de røgfrie nikotinprodukter, steget fra 9,1 procent i 2020 til 13 procent i 2023.

Blandt 15-29-årige bruge 35,9 procent i 2023 mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt – svarende til 400.000 personer.

De fire kommuner vil med midlerne fra Sundhedsstyrelsen udvide tilbud om rygestop, opkvalificere medarbejdere samt arbejde med forskellige kommunikationsstrategier på sociale medier for at få unge til at droppe nikotinen.