TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Slut med "gøglernumre": Hvem skal erstatte Alternativets superstar?

Københavns Kommunes kultur- og fritidsborgmester hedder ikke længere Niko Grünfeld. Men hvem, den nye borgmester bliver, tør eksperterne ikke spå om.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
David Trads & Noa Redington
Foto: Thomas Lekfeldt & Nils Meilvang / Ritzau Scanpix

Hos Alternativet i Københavns Kommune skal man nu igang med at blive enige om, hvem der skal være ny kultur- og fritidsborgmester i landets største kommune, København.

Der er ikke som sådan nogen oplagt kandidat. Ingen af de andre medlemmer har gjort sig bemærket, for det er Niko Grünfeld, der er partiets superstar i København. Han er ikke bare et stort navn, men også en af grundlæggerne af partiet.

— David Trads, Politisk kommentator

Det står klart efter at partiets tidligere borgmester på området, Niko Grünfeld, har trukket sig fra sin post efter en lang række uheldige sager om blandt andet dyrt indkøbte kontormøbler og falske CV-oplysninger.

Men hvem, der bliver ny borgmester af partiets øvrige medlemmer i Borgerrepræsentationen, er umuligt at spå om.

- Der er ikke som sådan nogen oplagt kandidat. Ingen af de andre medlemmer har gjort sig bemærket, for det er Niko Grünfeld, der er partiets superstar i København. Han er ikke bare et stort navn, men også en af grundlæggerne af partiet, siger journalist og politisk kommentator David Trads til TV 2 Lorry.

Det eneste, der indtil videre er sikkert, er, at Niko Grünfeld fortsætter i Borgerrepræsentationen - men borgmesterposten kan der godt få flere dage, før partiet får styr på.

- Vi ved, at den nye borgmester kommer fra samme parti, men derudover kan det blive hvem som helst af partiets politikere på rådhuset i København. Jeg vil ikke blive overrasket, når beslutningen kommer, for ingen af dem fremstår som en mere tydelig kandidat end de andre, siger David Trads.

Den mest erfarne af Alternativts øvrige medlemmer af Borgerrepræsentationen er 46-årige Kåre Traberg Smidt. Foruden ham tæller gruppen Badar Shah, Fanny Broholm, Franciska Rosenkilde samt Kim Hjerrild, der er suppleant for Jakob Gorm.

Alternativets medl. af Borgerrepræsentationen. Øverst fra venstre: Franciska Rosenkilde, Jakob Gorm (Fravær), Badar Shah. Nederst fra venstre: Kåre Traberg Smidt, Kim Hjerrild (Suppleant), Fanny Broholm.
Foto: Københavns Kommune

David Trads' forklaring på, hvorfor Niko Grünfeld måtte gå af som borgmester:

En kombination af flere ting:

1: Han snyder om sit CV - og så bliver han ved med at snyde, efter han er blevet opdaget. Dermed bliver han til grin, og det er det værste man kan blive som politiker.

2. Han forbryder sig mod bæredygtighed, som er et af de punkter, partiet går meget højt op i. For Alternativet handler det om at genbruge, og så skal man ikke købe nye kontormøbler for 130.000 kroner.

3: Han håndterer krisen utroligt ringe og får ikke svaret ordentligt på kritikken. Kombinationen af de tre punkter gør, at han traf det rigtige valg ved at fratræde sin stilling som kultur- og fritidsborgmester.

Men alderen taget i betragtning gør ikke valget om en kommende borgmester nemmere at spå om.

- Jeg forudser, at det bliver svært for gruppen at blive enige. Det er ikke en harmonisk gruppe, og de har tidligere været uenige om, hvilken borgmesterpost, man skulle vælge efter det overraskende flotte resultat ved sidste års kommunalvalg, siger David Trads og tilføjer:

Hvis jeg skal være helt ærlig, så kender jeg ikke rigtigt nogle af de andre. Så det bliver en overraskelse for os alle, når den nye borgmester bliver udpeget.

— Noa Redington, Politisk kommentator

- Der er stor forskel på at være almindeligt medlem af Borgerrepræsentationen som de øvrige uerfarne politikere fra partiet er, til pludselig at skulle være borgmester - ikke mindst økonomisk, siger han.

Ukendt borgmester på vej

Også politisk kommentator Noa Redington er enig i, at det er stort set umuligt at spå om navnet på den kommende borgmester.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så kender jeg ikke rigtigt nogle af de andre. Så det bliver en overraskelse for os alle, når den nye borgmester bliver udpeget, siger han.

Ifølge Noa Redington kan Niko Grünfelds beslutning om at trække sig som borgmester dog vise sig at være det bedste for partiet.

- De andre partier godter sig nu over, at Alternativet har haft en høj cigarføring og så selv haft en svær start i livet som politisk parti i København. Det bliver måske godt med en frisk start, for Niko Grünfeld har haft det rigtig svært, siden han blev valgt, og han har ikke fået bokset ordentligt igen - så det har været svært for københavnerne at tage situationen seriøst, siger han.

Ny kandidat skal vise andre sider af partiet

Emil Husted, der er adjunkt på CBS og har skrevet ph.d. om Alternativet  og den organisatoriske transformation fra at være en bevægelse til et veldefineret parti er enig i, at det kan blive en fordel for partiet at få en anden borgmester end Niko Grünfeld.

Nu har man en mulighed for at vælge en mere ukendt kandidat, der ikke er forurenet af alle de aspekter, og som kan vise en anden side af partiet Alternativet for at komme fri fra de negative historie.

— Emil Husted, Adjunkt, CBS 

- Det er oplagt nu at finde en, der er mindre forurenet af sagerne. Den dråbe, der fik bægeret til at flyde over, er ikke nødvendigvis detaljerne i de seneste ugers specifikke sager - men mere et resultat af, at man i sin tid valgte at gå med posten som kultur- og fritidsborgmester frem for den tungere post som beskæftigelses- og integrationsborgmester, siger han.

Beslutningen om valg af borgmesterposten har ifølge Emil Husted været med til at tegne et billede af Alternativet som et parti, der udelukkende er for den kreative klasse - og ikke et, der kæmper for de svageste borgere i samfundet.

- Mange havde glædet sig til, at man skulle tage en tung borgmesterpost. Men siden han blev borgmester, har Niko Grünfeld haft et image af at være en del af den kreative-klasse, som blev personificeret af vilde fester og dick piks, som kom oven i hatten, siger han og tilføjer:

De har aldrig været tættere på politisk indflydelse i Folketinget, så derfor er der nu ikke brug for flere gøglernumre. Nu skal det til at fungere.

— David Trads, Politisk kommentator

- Nu har man en mulighed for at vælge en mere ukendt kandidat, der ikke er forurenet af alle de aspekter, og som kan vise en anden side af partiet Alternativet for at komme fri fra de negative historier.

Heller ikke Emil Husted tør pege på en oplagt kandidat, men han nævner Badar Shah som en kandidat, der kan give partiet en frisk start, da han samtidig har stor opbakning i andre kredse af samfundet som på eksempelvis Nørrebro.

Og ifølge politisk kommentator David Trads er der også behov for noget helt andet nu.

- De har godt nok borgmesterposten på Fanø, men posten som kultur- og fritidsborgmester i København er den fineste position Alternativet nogensinde har haft i samfundet. De har aldrig været tættere på politisk indflydelse i Folketinget, så derfor er der nu ikke brug for flere gøglernumre. Nu skal det til at fungere, siger han.

Ved kommunalvalget i november kom Niko Grünfeld ud på den anden side som den store sejrherre. TV 2 Lorry fulgte ham på valgaftenen. Se med her:

 
Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Over 1.000 har fået dobbelt straf på Christiania

Den 6. april i år gravede christianitter Pusher Street op og det blev begyndelsen på enden på den berygtede gade.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere end 1000 mennesker har fået en fordobling af den normale straf, fordi de har besiddet eller solgt hash på og ved Christiania.

Det er sket, efter at Københavns Politi besluttede at indføre en såkaldt skærpet strafzone i området. Zonen blev indført 10. januar i år.

Frem til 4. november i år er der rejst i alt 1689 sigtelser, der er omfattet af strafskærpelsen. Det fremgår af en aktindsigt fra Københavns Politi som Ritzau har søgt.

I politiets operative specialafdeling vurderer chefen, vicepolitiinspektør Simon Hansen, at den dobbelte straf i sig selv har haft en præventiv effekt.

- Vi har hørt, at nogle ikke gider mere, når de har udsigt til mange måneder i fængsel, siger Simon Hansen. Men den dobbelte straf er kun et af flere redskaber, bemærker han.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vejdirektoratet: Sådan bliver juletrafikken

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Skadedyrbekæmper igennem 45 år har ikke oplevet noget så voldsomt før

Man kan helt ufrivilligt give rotterne et godt levegrundlag i kloakken.
Foto: Kim Drud / Rottefængeren Aps

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024. Derfor vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne.

Og det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Psykisk mistrivsel fylder i julen hos Børnetelefonen

Arkivfoto: Noget af det, der også fylder i juledagene, er problemer i kategorien "forholdet mellem barn og forældre". I 2023 udgjorde den kategori 19 procent af henvendelserne i perioden 23. december til 31. december.
Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Børnetelefonen og HØRT forventer at få travlt i juledagene med opkald fra børn og unge, for hvem juledagene sværere at komme igennem.

Børns Vilkår oplever en stigning i andelen af henvendelser, som omhandler psykisk mistrivsel. Fra 2021 til 2023 er andelen steget fra 22,4 procent til 28,8 procent.

Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, som Børnetelefonen og HØRT hører under, oplyser, at spiseforstyrrelser kan være svære at håndtere i julen.

- Der er en del unge, der kæmper med spiseforstyrrelser, og der kan være nogle forventninger om, at der skal spises store mængder mad sammen. Og det kan give anledning til konflikter i nogle af familierne, siger Kjeldahl.

Derudover er der nogle skilsmissefamilier, som vælger at holde jul sammen, men ikke formår at holde den gode stemning, uddyber han.

Rasmus Kjeldahl nævner også, at der bliver åbnet mange øl og flasker med rødvin i julen, hvilket kan få det til at kamme over og føre til omsorgssvigt i familierne.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Resistent hudsvamp fra Asien spreder sig i Danmark

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det begynder som en lille rød plamage på huden, og så vokser det udad i en ringformet zone med skæl på.

Sådan beskriver Ditte Marie Saunte, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og formand for Europæiske Hudlægers Svampeudvalg, en resistent hudsvamp, der er dukket op i Danmark.

Der er tale om svampen "Trichophyton mentagrophytes genotype 8". Den stammer fra Asien, og det første tilfælde af svampen i Danmark blev opdaget i 2018.

Svampen er resistent overfor det mest anvendte svampemiddel. Det gør den svær at behandle. Tilmed spreder den sig hurtigt til store dele af kroppen.

- Nogle patienter vågner om natten på grund af kløe, så det påvirker deres livskvalitet. Og så er det socialt hæmmende, siger Saunte.

Udover det udbredte udslæt, og at den spreder sig hurtigt, er svampen ikke farlig, tilføjer Ditte Marie Saunte. Hun understreger, at de danske tilstande "heldigvis" er et godt stykke fra den epidemi, man ser i Asien.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politiet finder større mængde fyrværkeri i garage

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Nordsjællands Politi har lørdag aften fundet en større mængde fyrværkeri i en garage i Gentofte.

Det oplyser vagtchef Rune Mandrup til TV 2 Kosmopol.

- Der er mere, end den normale forbruger har, og hvad der er lovligt at have, men der ikke tale om hele paller. Nu skal vi have beredskabet herud, så vi kan få registreret det, siger han.

Han oplyser videre, at det ikke har været nødvendigt hverken at evakuere beboere i nærheden eller tilkalde forsvarets ammunitionsrydningstjeneste i forbindelse med fundet.

- Det ligner umiddelbart fyrværkeri til forbrugermarkedet, så der er altså ikke tale om kanonslag eller lignende.

Politiet har hverken sigtet eller anholdt nogen i sagen, men de er i kontakt med ejeren af garagen.

De vil være til stede på adressen nogle timer endnu.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Minister vil skærpe krav til taxachauffører efter flere sager om overgreb

Et nyt klistermærke skal være med til at sikre kundernes tryghed hos Dantaxi.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

Der er behov for at kigge på de krav, der stilles til taxachauffører, og transportminister Thomas Danielsen (V) har derfor indkaldt taxaforligskredsen til en evaluering af den danske taxalov.

Det skriver Ekstra Bladet.

Der har nemlig de seneste år været flere sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder.

Ministeren peger derfor på, at de såkaldte vandelskrav - krav om pålidelighed, etik og integritet - skal tages op til eftersyn.

- Vi skal have væsentligt skærpede vandelskrav. Altså skærpede krav til, hvordan man får et chaufførkort og får lov at køre med mennesker - som jo også nogle gange er mennesker i en sårbar situation af den ene eller anden art. Det kræver en høj etik, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge mediet KøbenhavnLIV har der i hovedstadsområdet været fem sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder, i perioden fra juni 2022 til december 2024.

I starten af december lancerede Dantaxi et klistermærke, som chaufførerne kan køre med, hvis de lever op til en række krav.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google