Forskere klar med syv anbefalinger: Omfattende undersøgelse giver ny viden om unges syn på opioider
Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Kriminologisk Observatorium på Københavns Universitet.
Her har forskerne undersøgt unges syn og brug af de vanedannede opioider. På den baggrund kommer man nu med syv anbefalinger til, hvad Københavns Kommune – og andre aktører – bør rette fokus på i indsatsen mod unges brug af de opioider og benzodiazepiner.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Rapporten inddrager flere hundrede interviews med unge gennemført på gader, caféer, barer og spillesteder. Det har ifølge projektleder Jacob Fischer Møller givet ny viden om unges syn på stofferne.
- Vi kan for eksempel se, at en del unge ikke opfatter opioider og benzodiazepiner som hårde stoffer, fordi det er receptmedicin i pilleform og derfor opleves som ’safe’, siger han i pressemeddelelsen og fortsætter:
- De unge taler om opioider og benzodiazepiner og ved, hvad det er, men mange får deres viden fra rappere, der romantiserer stofferne, i stedet for myndighederne. Spørgsmålet er, hvem vi foretrækker, oplyser de unge.
I faktaboksen neden for kan du læse om de syv behov, som rapporten konkluderer, at der er behov for.
Der er brug for en bred vifte af tiltag.Her er de syv anbefalinger
Større viden på ungdomsuddannelser om varierende kommunale tilbud
Obligatoriske og proaktive rusmiddelansvarlige på ungdomsuddannelserne
Større anerkendelse og understøttelse af pårørende
Rådgivningstilbud til unge med misbrug uden underretningspligt
National vidensbank med lokal vidensudveksling
Oplysningskampagne i øjenhøjde fra de ‘rigtige’ kommunikationskanaler
Kortlægning af medicineringspraksisser forbundet med opioider og benzodiazepiner