Opioidmisbrug blandt unge: Ordførere kræver handling - minister går ind i sagen

Flere social- og sundhedsordførere kræver resolut handling for at få stoppet den alarmerende udvikling, hvor et stigende antal unge bliver afhængige af opioidpiller.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: Illustration: Louise Heine Cassens / TV 2 Kosmopol

Flere myndigheder skal samarbejde om at få bremset et stigende misbrugsproblem med opioidpiller blandt unge hurtigst muligt.

Det mener flere ordførere på Christiansborg efter, at TV 2 Kosmopol den seneste uge har dokumenteret, hvordan misbrugsbehandlere oplever en stigning blandt unge, der bliver afhængige af de farlige piller.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) går nu ind i sagen og siger i en skriftlig udtaltelse til TV 2 Kosmopol, at hun er bekymret over problematikken.

- Det er dybt bekymrende, at man i kommunerne ser, at børn og unge eksperimenterer med smertestillende medicin, som er købt på gaden, og som både kan give en fysisk og psykisk afhængighed og store sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, udtaler hun.

- Det er derfor vigtigt, at alle samarbejder om at løse problemerne. Her spiller kommunerne via samarbejdet med skoler og politi en central rolle i forhold til at forebygge misbrug og gribe de unge tidligt, før de bliver stofafhængige, siger ministeren.

Dolol, tramadol, opioidpiller - hvad er det?

Dolol er et smertestillende lægemiddel, der bruges mod moderate til stærke smerter.

Midlet kan købes på recept og bliver eksempelvis udskrevet ved stærke rygsmerter, eller hvis man har smerter efter at have fået fjernet visdomstænder.

Det aktive stof i Dolol hedder tramadol. Det er et morfinlignende stof, som findes i en lang række smertestillende midler af opioidtypen, hvoraf Dolol er en af dem.

Tramadol virker ved at dæmpe de impulser fra dit nervesystem, der sender besked til din hjerne om, at noget gør ondt. De mest almindelige bivirkninger er kvalme, svimmelhed og træthed.

Tramadol er også et opioid. Opioider er en gruppe af stoffer, som virker smertestillende. De mest kendte opioider er morfin, kodein, heroin, metadon og fentanyl.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Gentofte Hospital, Medicin.dk

Taskforce, kortlægning og ensartet indsats

Sagen om det stigende misbrug med blandt andet det smertestillende præparat Dolol tager sit udgangspunkt i et opråb fra Misbrugscentret Omega i Greve, hvor behandlere den seneste tid har registreret en større bølge af unge, der er blevet afhængige af opioidpillerne.

- Alle unge i Greve kender til opioidpillerne, og alle kan få fat i dem. Det er et problem, der eskalerer, sagde Christina Ekmann, der er en af misbrugsbehandlerne i Omega, tirsdag.

Siden har flere kommuner i hovedstadsområdet og i resten af landet tilkendegivet, at de også oplever problemet.

Flere af Folketingets social- og sundhedsordførere kræver nu resolut, hurtig og effektiv handling for at få stoppet den udvikling.

- Det er helt afgørende, at vi får sat ind med en ensartet indsats landet over, så vi både kan sikre forebyggelse og hjælpe folk ud af et eventuelt misbrug, siger socialordfører Peder Hvelplund (EL).

Hos SF foreslår socialordfører Theresa Berg Andersen at lade en særligt udpeget ekspertenhed undersøge problematikken.

- En taskforce kunne kigge på, hvad problemerne er inden for det her område. Jeg tror, det handler rigtig meget om forebyggelse, siger Theresa Berg Andersen (SF).

Brigitte Klintskov Jerkel, socialordfører for De Konservative, efterspørger noget lignende.

- Jeg synes, at ministeren skal sætte sig ned og få kortlagt det her. Hvad er omfanget af problemet, og hvad kan vi gøre, siger Brigitte Klintskov Jerkel (K).

Unge kan ikke få den hjælp, de har brug for

Opioider er en række forskellige morfinpræparater, der bruges som medicin imod smerter. Men de bliver også solgt illegalt som narkotika, hvor mange især unge bliver afhængige.

TV 2 Kosmopol kunne onsdag dokumentere, at det er meget let skaffe opioiderne via sociale medier som Snapchat.

Ifølge Torben Vangsted, der er misbrugskonsulent, er et problem, at kommunernes misbrugsbehandling er meget forskellig. Resultatet bliver ifølge misbrugskonsulenten, at unge ofte ikke kan få den hjælp, de har brug for, for at komme ud af et misbrug.

- Mange ungecentre har ikke tilknyttet lægefaglig ekspertise, der kan gribe den unge, forklarer han.

- Kalder på national handlingsplan

Jens Henrik Thulesen Dahl, der er Danmarksdemokraternes sundhedsordfører, mener, at opgaven især ligger hos politiet.

- Vi bliver nødt til at få sat nogle ressourcer af til, at politiet kan efterforske det her problem og få det stoppet, siger han.

Maria Durhuus, der er Socialdemokratiets misbrugsordfører, vil i stedet have indsamlet mere viden om problematikken. Og så peger hun på uddannelse.

- Vi skal ind og kigge på, at lægerne har den uddannelse, som de skal have, og hvordan misbrugsbehandling kan skrues sammen, så det rammer bredest muligt, så vi kan hjælpe flest muligt, siger Maria Durhuus (S).

Sverige har længe haft problemerne inde på livet. I Malmø er opioider den næstmest almindeligste årsag til at søge om hjælp til at komme ud af et misbrug, kun overgået af hash.

Også i USA har man de seneste mange år døjet med en stor misbrugsbølge af opioider. Sådan en vil ordførerne for alt i verden undgå, at Danmark havner i.

- Det her kalder jo på en national handlingsplan, der siger, hvordan man skal håndtere det her, og hvad er det for et beredskab, man er nødt til at have i den enkelte kommune, siger Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).

Socialdemokraternes misbrugsordfører opfordrer til en samlet studietur til epicenteret på Københavns Vestegn.

- Sammen med de relevante ordførere vil jeg arrangere en tur til Greve, så vi kommer ned og taler med de mennesker, som har lavet et opråb på vegne af de unge, og som står i den her hverdag og har noget viden, vi her på Christiansborg ikke har, siger Maria Durhuus (S).

Sundhedsministeriet oplyser til TV 2 Kosmopol, at alle borgere, herunder også unge under 18 år,  har krav på at komme i lægelig stofmisbrugsbehandling inden for 14 dage.

Det betyder dog ikke, at alle kommuner skal have eget misbrugscenter, hvor der tilbydes for eksempel substitutionsbehandling. Kommunerne kan således lave aftaler om behandling i andre kommuner, regioner eller med private institutioner.

Du kan finde flere artikler omhandlende opioidmisbrug blandt unge i vores tema, som du finder herunder:

Tema:

Opioid-piller i skolegården

Link kopieret!

Seneste nyt

FCN besejrer topholdet AGF hjemme i Farum

Superligaens tophold AGF satte tre point til, da holdet fredag aften var på besøg på Right To Dream Park i Farum mod FC Nordsjælland.

Kampen endte 1-0 til hjemmeholdet, efter at Milan Iloski var først over en returbold i kampens overtid og scorede kampens afgørende mål.

FC Nordsjælland rykker med sejren op på fjerdepladsen og er kun ét point efter den førende trio bestående AGF,FC København og FC Midtjylland.

Link kopieret!

Topchef fik mere end tre millioner i fratrædelsesaftale

Arkivfoto. Hillerød Kommune.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Da den tidligere topchef i Hillerød Kommune Lars Mørk i september fratrådte sin direktørstilling i kommunen, kunne han tage 3,3 millioner kroner med sig i fratrædelsesgave.

Det viser en aktindsigt Ekstra Bladet har fået. Ifølge Hillerød Kommune var fratrædelsen et udtryk for et ønske om "en ny profil" på posten.

Link kopieret!

Motorvej lukkes helt på grund af glat føre - lastbiler skal bjærges

Helsingørmotorvejen i sydgående retning fredag aften.
Foto: TV 2

Helsingørmotorvejen spærres i sydgående retning mellem 7 Kokkedal og 10 Hørsholm S på grund af flere uheld på strækningen og det glatte føre, hvor flere busser er havareret.

Der er kødannelser på strækningen, og der forventes først normal trafik sidst på aftenen.

Klokken 21 lyder meldingen fra P4 Trafik, at motorvejen fortsat er spærret, indtil vejhjælp forsøger at få fjernet de lastbiler, som ikke kan komme over bakken.

De er endnu ingen tidshorisont for åbningen. Det forventes dog at være senere i aften.

Link kopieret!

Dansker hyldes på Empire State Building

Empire State Building lyser fredag op i rød-hvide farver. Det sker, efter at danske Victoria Kjær Theilvig tidligere på ugen vandt Miss Universe-konkurrencen. Det fremgår af bygningens hjemmeside.

Link kopieret!

Politi efterlyser 16-årig: Har du set Josefine?

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser fredag aften 16-årige Josefine, som er forsvundet fra sit bosted.

Politikredsen opfordrer samtidig til at man kontakter politiet via 114, hvis man ser hende.

"Vi vil gerne høre fra hende eller om hende", lyder det fra politiet.

Link kopieret!

Hurtigst udsolgt i Europa: Ironman i København slår rekord

Stephen Derrett fra Storbritannien kommer over målstregen som herrernes nummer 1 under Ironman Copenhagen i København søndag den 18. august 2024.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Ironman Copenhagen 2025 melder udsolgt og er den hurtigst udsolgte ironman-stævne i Europa i år.

Det fremgår af en pressemeddelelse fredag aften.

Her udtaler Jacob Nørgaard, som er landechef for Ironman Danmark, at "det er fantastisk, at vi allerede nu kan melde udsolgt til Ironman Copenhagen 2025".

- Interessen har været overvældende, og vi ser frem til at skabe en kæmpe fest i hjertet af København, siger han i pressemeddelelsen.

Ironman i København vil blive afholdt 17. august næste år. 3200 atleter fra mere end 78 lande har tilmeldt sig.

Det fremgår desuden af pressemeddelelsen, at Ironman Copenhagen 2025 er blevet udsolgt 165 dage hurtigere end 2024-udgaven.

/ritzau/

Link kopieret!

Falck har "mandet godt op" i vintervejret

Der har været travlhed hos Falck gennem hele dagen – og i hele landet.

Det oplyser driftsleder i Falck Robin Henriksen til TV 2.

Falck har assisteret ved godt 150 fritrækninger, hvor bilister for eksempel er endt i en grøft eller ikke har kunnet forcere en bakke.

I morges var Falck kaldt ud til mere end 300 tilfælde, hvor biler ikke kunne starte på grund af kulden, mens det har assisteret ved lige under 60 uheld.

Sneen falder fortsat, særligt i Nordsjælland, og det betyder, at der er "mandet godt op" på mandskab i forhold til en normal fredag aften.

Link kopieret!

Biler kan ikke sætte i gang på sneglat motorvej

Helsingørmotorvejen i sydgående retning fredag aften.
Foto: TV 2

Problemerne på Helsingørmotorvejen fredag eftermiddag er endnu ikke forbi.

For selvom vejhjælp er ude for at hjælpe strandede biler videre, kan mange fortsat ikke sætte i gang op ad bakkerne. Det skriver DR P4 Trafik.

Det har blandt andet den umiddelbare konsekvens, at Hørsholm by er presset af trafik, da mange søger udenom motorvejen.

Ifølge P4 Trafik er meldingen her dog, at flere biler ikke kan komme videre fra rundkørslerne på grund af det glatte føre.

Det er særligt i sydgående retning, at problemerne hober sig op.

Link kopieret!

Vej ryddet efter uheld - men køen har vokset sig enorm

Isterødvejen var spærret i begge retninger som følge af et uheld på strækningen.

Der er nu ryddet op efter uheldet, men køen er fortsat massiv, beretter DR.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google