TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Tanja kæmper mod racisme i børnehøjde: "Det er en indsats, vi mangler"

Tanja Skov Carlsen kæmper for at stoppe mistrivsel blandt børn med en kampagne om antiracisme målrettet netop børn. Få råd til, hvordan du tager snakken om racisme med dit barn i artiklen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Tanja Skov Carlsen er en ildsjæl, der med en hjemmelavet kampagne ønsker at gøre en stor forskel for de mindste.
Foto: Morten Bisgaard Christensen/TV 2 Kosmopol

”Alle må være i Danmark” 

Sådan lyder sloganet i en kampagne, som Tanja Skov Carlsen fra Valby selv har stablet på benene. 

Hun kalder selv kampagnen for en hobby, men for andre er det i så fald nok en hobby lidt ud over det sædvanlige. Med kampagnen ønsker hun at gøre en forskel i kampen mod racisme - og det skal være så små børn forstår budskabet.

- Kampagnen går helt konkret ud på at formidle antiracisme i børnehøjde. Men også på at gøre flere klar over, at børn er påvirkede eller nemt kan påvirkes af den racisme, der foregår. Jeg mener ikke, at folk er nok opmærksomme på det. Børn skal lære meget tidligt, at diskrimination er forkert og fællesskab og sameksistens er muligt, siger Tanja Skov Carlsen.

Det havde hjulpet mig enormt meget, for så var det ikke kommet som et stort chok, at jeg kunne blive behandlet anderledes på grund af min hudfarve.

— Nana Othman Nielsen, dansker med anden etnisk herkomst

Hun har i sine unge dage arbejdet som medhjælper i en børnehave. Nu arbejder hun imidlertid med kommunikation. Og i dag forsøger hun altså at bruge sine kvalifikationer lige dér, hvor hun mener, der mangler en særlig indsats.

- Jeg ser ingen systematiske kampagner rettet mod børn, der fortæller, hvor vigtigt det er, og hvordan man skal håndtere, at en person måske siger noget grimt i Brugsen til ens mor, fordi hun har tørklæde på. Eller hvordan Paludan kunne få lov til at stå og sige det, han gør, på åben gade med politibeskyttelse, forklarer hun.

Det er hendes helt egne penge, hun bruger på kampagnen, og hun skønner, at hun i gennemsnit lægger ti timer om ugen i den - ved siden af sit fuldtidsarbejde. 

Kampagnen består primært af oplysning via happenings, bannere, debatter, gode råd og plakater. 

"Alle må være i Danmark"-sloganet båret af børn i forskellige aldre.

Følte sig skyldig

For 46-årige Tanja Skov Carlsen har racisme altid interesseret hende, og hun har altid gået op i at bekæmpe racisme og forsøgt at forstå, hvad racisme går ud på.

Idéen til kampagnen kom til verden, da den danske politiker Rasmus Paludans stiftede det højreorienterede politiske parti Stram Kurs. I den forbindelse stillede han sig op på offentlige gader og delte sine holdninger om, at islam bør forbydes, og at ikke-vestlige borgere bør udvises af Danmark.

- Da stram kurs blev opstillingsberettiget, tænkte jeg, hvem tager sig af, at børn kan gå og frygte, at deres venner, familie eller de selv bliver smidt ud? Men kunne ikke finde nogle, der gjorde noget for især dem, så jeg tænkte, at jeg måtte lave en kampagne, siger hun og fortsætter:

- Jeg følte også, skyld over at cykle rundt i København med min hvide hud - tænkte andre, at jeg var en af dem, der vil smide en masse mennesker ud? Hvordan kunne jeg signalere, at det er jeg ikke og gøre det på en måde, så børn også forstod det?

I dag modtager Tanja Skov Carlsen anerkendende beskeder fra unge, der takker hende for, at hun sætter pris på dem.

Det er manualt arbejde at sprede budsket. Her bliver flyers hængt op på Nørrebro.

Det handler om trivsel

Ifølge Tanja Skov Carlsen er det essentielt at rette fokus mod børn, og hvad diskrimination og antiracisme er helt ned i vuggestuealderen, så de ved, at alle slags mennesker må være og føle sig hjemme i Danmark.

- Det vigtigt, fordi det går ud over deres trivsel, og det er noget jeg ved fra flere fagpersoner, så der skal tages hånd om det. Og jeg mener, at hvis vi skal have et fælles samfund, der hænger sammen, så skal alle føle sig set og hørt, og det er en vigtig samfundsopgave. Etnisk minoriserede børn skal vide, at de har lige så meget ret til at være her, som alle andre, siger hun.

Jeg oplevede meget at blive kaldt sorte sambo, n-ordet og var der en lort pegede de på den og så på mig.

— Nana Othman Nielsen, dansker med anden etnisk herkomst

Tanja Skov Carlsen mener, at det også kan gavne på den lange bane for både børn og samfund.

- Jeg tror på, at det kan være med til at forebygge, at børn selv bliver diskriminerende og hadfulde voksne, forklarer hun.

Få gode råd til snakken her

Hos Hjælpeorganisationen Børns Vilkår har man i samarbejde med fagpersoner lavet en håndfuld gode åd til, hvordan man taler med børn om racisme. Det er også råd, som Tanja Skov Carlsen har delt via sin kampagne.

Læs rådende neden for, samt hvorfor de mener, at man bør tale med børn om racisme og diskrimination fra en tidlig alder. 

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

”Sorte sambo”

Fokus på børn, trivsel og antiracisme er også noget, som bioanalytiker Nana Othman Nielsen selv kunne have ønsket sig, da hun var barn. Hun er født i Somalia, kom til Danmark i 1996 som 8-årig, og har en far af dansk herkomst.

I dag er hun 33 år gammel, og har hele sit liv boet på Østerbro i København. Hun fortæller, at hun lige fra barnsben var udsat for racisme i sin hverdag.

- Jeg oplevede meget at blive kaldt sorte sambo, n-ordet og var der en lort på jorden pegede de på den og så på mig og sang "We are family - I got all my sisters with me". Tonen var grim i folkeskolen, hvis man var af afrikansk herkomst, beretter Nana Othman Nielsen.

Hun tror på, at det kunne have gjort en forskel og været en styrke, hvis det var noget, der var blevet italesat, da hun var barn.

- Det havde hjulpet mig enormt meget, for det første, var det ikke kommet som et stort chok, at jeg kunne blive behandlet anderledes på grund af min hudfarve. Det andet aspekt er også, at jeg havde været bedre klædt på, når jeg mødte de her mennesker, der kom med racistiske tilråb, forklarer Nana Othman Nielsen og fortsætter:

- Jeg ville have været bedre rustet og robust til at håndtere det, og ville i en tidligere alder kunne sige fra, men ingen tog snakken med mig.

Siden Nana Othman Nielsen kom til Danmark, har hun oplevet racisme i sin hverdag.
Foto: Privatfoto

En snak de majoriserede danskere glemmer

Tanja Skov Carlsen håber, at hun med kampagnen kan gøre voksne forældre opmærksomme på vigtigheden af, at de får talt med deres børn om hudfarver og fordomme.

- Mange brune forældre fortæller, at de skal have en snak med deres børn om, at de kan risikere, at de bliver kaldt nogle ting eller bliver behandlet anderledes end deres hvide venner, når de går rundt i samfundet. Det har jeg som hvid mor ikke skulle, og jeg ved, at mange hvide ikke tænker over, at det er sådan, siger hun.

Jeg har flere gange oplevet på en legeplads i Fælledparken, at en pige for eksempel siger ”Se der går en brun dreng”

— Nana Othman Nielsen, dansker med anden etnisk herkomst

Nana Othman Nielsen taler tit med sin 6-årige søn om hudfarve, så han er bedre rustet til hverdagen. Hun fortæller, at han også har været udsat for kommentarer baseret på hans hudfarve.

- Jeg har flere gange oplevet på en legeplads i Fælledparken, at en pige for eksempel siger ”Se der går en brun dreng”. Og i børnehaven har et barn sagt ”Du har mørk hud” og ”Min hudfarve er pænere end din” og “dine krøller er grimme”, siger hun. 

Hun mener, at det bunder i en manglende snak hos især flertallet med leverpostejsfarvet hår.

- Jeg tror det skyldes, at mange forældre ikke får talt med børnene om, at det ikke er okay at tale grimt om race. Men jeg kan godt forstå, at det ikke er noget, hvide danske familier nødvendigvis tænker over, men det skal der ændres på, siger hun.

På TV 2 Lorry sætter vi fokus op racisme i hverdagen. I videoen neden for kan du se et indslag med om den hadefulde retorik og racisme på sociale medier og i den digitale debat.

En gymnasieklasse i Ishøj om den hverdagsracisme, de oplever på egen krop.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Netop afgjort: Robert Hansen kommer ikke ud til jul

Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Robert Hansen skal være varetægtsfængslet hen over julen. Det rapporterer eb.dk fra et retsmøde i Københavns Byret. Han sigtes for vold.

- Jeg synes, det er en ærgerlig og unødvendig ting, at Robert han skal sidde varetægtsfængslet hen over jul og nytår, siger skuespillerens forsvarsadvokat, Erbil Kaya, til Ekstra Bladet. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Over 1.000 har fået dobbelt straf på Christiania

Den 6. april i år gravede christianitter Pusher Street op og det blev begyndelsen på enden på den berygtede gade.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere end 1000 mennesker har fået en fordobling af den normale straf, fordi de har besiddet eller solgt hash på og ved Christiania.

Det er sket, efter at Københavns Politi besluttede at indføre en såkaldt skærpet strafzone i området. Zonen blev indført 10. januar i år.

Frem til 4. november i år er der rejst i alt 1689 sigtelser, der er omfattet af strafskærpelsen. Det fremgår af en aktindsigt fra Københavns Politi som Ritzau har søgt.

I politiets operative specialafdeling vurderer chefen, vicepolitiinspektør Simon Hansen, at den dobbelte straf i sig selv har haft en præventiv effekt.

- Vi har hørt, at nogle ikke gider mere, når de har udsigt til mange måneder i fængsel, siger Simon Hansen. Men den dobbelte straf er kun et af flere redskaber, bemærker han.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vejdirektoratet: Sådan bliver juletrafikken

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Skadedyrbekæmper igennem 45 år har ikke oplevet noget så voldsomt før

Man kan helt ufrivilligt give rotterne et godt levegrundlag i kloakken.
Foto: Kim Drud / Rottefængeren Aps

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024. Derfor vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne.

Og det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Psykisk mistrivsel fylder i julen hos Børnetelefonen

Arkivfoto: Noget af det, der også fylder i juledagene, er problemer i kategorien "forholdet mellem barn og forældre". I 2023 udgjorde den kategori 19 procent af henvendelserne i perioden 23. december til 31. december.
Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Børnetelefonen og HØRT forventer at få travlt i juledagene med opkald fra børn og unge, for hvem juledagene sværere at komme igennem.

Børns Vilkår oplever en stigning i andelen af henvendelser, som omhandler psykisk mistrivsel. Fra 2021 til 2023 er andelen steget fra 22,4 procent til 28,8 procent.

Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, som Børnetelefonen og HØRT hører under, oplyser, at spiseforstyrrelser kan være svære at håndtere i julen.

- Der er en del unge, der kæmper med spiseforstyrrelser, og der kan være nogle forventninger om, at der skal spises store mængder mad sammen. Og det kan give anledning til konflikter i nogle af familierne, siger Kjeldahl.

Derudover er der nogle skilsmissefamilier, som vælger at holde jul sammen, men ikke formår at holde den gode stemning, uddyber han.

Rasmus Kjeldahl nævner også, at der bliver åbnet mange øl og flasker med rødvin i julen, hvilket kan få det til at kamme over og føre til omsorgssvigt i familierne.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Resistent hudsvamp fra Asien spreder sig i Danmark

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det begynder som en lille rød plamage på huden, og så vokser det udad i en ringformet zone med skæl på.

Sådan beskriver Ditte Marie Saunte, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og formand for Europæiske Hudlægers Svampeudvalg, en resistent hudsvamp, der er dukket op i Danmark.

Der er tale om svampen "Trichophyton mentagrophytes genotype 8". Den stammer fra Asien, og det første tilfælde af svampen i Danmark blev opdaget i 2018.

Svampen er resistent overfor det mest anvendte svampemiddel. Det gør den svær at behandle. Tilmed spreder den sig hurtigt til store dele af kroppen.

- Nogle patienter vågner om natten på grund af kløe, så det påvirker deres livskvalitet. Og så er det socialt hæmmende, siger Saunte.

Udover det udbredte udslæt, og at den spreder sig hurtigt, er svampen ikke farlig, tilføjer Ditte Marie Saunte. Hun understreger, at de danske tilstande "heldigvis" er et godt stykke fra den epidemi, man ser i Asien.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google