Unge bliver kaldt abe, neger og terrorist: "Vi er altid udsat for racisme"

"Ræk hånden op, hvis du oplever, at racisme er en del af din hverdag."

Sådan lød det første spørgsmål til eleverne på Sydkysten Gymnasium i Ishøj.

13 ud af 16 elever rækker hånden op.

I uge 35 sætter vi her på TV 2 Lorry fokus på racisme i hverdagen. For vi ved, at racisme forekommer, men der findes ingen opgørelser over omfanget.

Så for at få en idé om, hvor udbredt racisme er, er vi taget til Sydkystens Gymnasium for at snakke med nogle af hverdagens unge eksperter, som gennem hele livet har været skydeskive for racisme. 

I faktaboksen herunder kan du se, hvor mange af eleverne der rakte hånden op til hvert spørgsmål.

Abe, neger og terrorist: Eleverne deler deres oplevelser

Udover håndsoprækningen har vi interviewet fire af gymnasieelever omkring deres oplevelser med racisme. 

Og de har meget at fortælle:

- Jeg var i S-toget på vej til Nørrebro, og så kommer der en gammel dame, og hun vælger at sætte sig på det sæde, hvor jeg ligger. Hun siger "fjern dig. Du må ikke ligge i toget, din skide perker." Jeg siger til hende, at der er en masse pladser lige derovre, men hun bliver ved med at ville have min plads, siger Mustafa Üzümcü.

- Jeg har oplevet en del racisme selv, blandt andet på efterskolen. Det var en total dansk efterskole, så jeg blev talt ned til og mobbet på grund af min etnicitet, siger Janfer Andersen.

- Jeg har arbejdet i supermarked i fem år, og der har jeg oplevet alle mulige ting. Folk har for eksempel sagt racistiske ord og kastet penge på mig, siger Derya Öztek.

- Jeg kom op og slås med en, fordi han var en racist, der kaldte mig "abe", "neger" og så videre, siger Janfer Andersen.

- Folk siger "skrid hjem til dit hjemland", "hvad laver du herovre?" og "hvorfor er I her?", siger Derya Öztek.

- Jeg er blevet kaldt mange ting. Typisk asiatiske navne, som "Chin Chon", "Ling Ling" og så videre, men jeg er også blevet kaldt "bombe". Jeg forstår det ikke, siger Janfer Andersen. 

- Jeg er blevet kaldt "terrorist" og "muhamedaner", og sådan nogle mærkelige ting, siger Mustafa Üzümcü.

- Jeg er blevet kaldt "abe" og "neger". Jeg er blevet kaldt mange ting, siger Khalila Said Khalid Seif.

- Jeg er en asiat blandt perkere og danskere. Jeg er altid udsat for racisme, siger Janfer Andersen.

"Racisme er bare noget, man lever med"

Udover at blive spurgt ind til deres oplevelser med racisme, så bliver gymnasieeleverne også spurgt ind til, hvordan den konstante risiko for at blive mødt med racisme påvirker dem.

Her lægger de fire elever særlig vægt på, at racisme og risikoen for at blive udsat for racisme er en så integreret del af deres liv, at det ikke længere er noget, de tænker over. De betragter racisme som et vilkår for at bo i Danmark:

- Det er som om, at i nogle andres hoveder vil vi hele tiden noget slemt. De tror, at hver enkelt ting, vi gør, er med en dårlig bagtanke, men det er jo ikke tilfældet. Vi prøver bare at leve vores eget liv. Det er, som om at man skal bevise noget overfor nogle. Det er, som om at hele ens liv foregår i en retssal, hvor man hele tiden skal argumentere for, hvorfor man er uskyldig, siger Khalila Said Khalid Seif.

- Jeg føler, at racisme er en hverdagsting, fordi det er jo en del af kulturen. Hver dag når man går på stationen, så bliver man kigget lidt skævt på. Jeg føler, at det er en hverdagsting at blive set ned på, siger Janfer Andersen.

- Racisme er bare noget, man lever med. Det er en del af kulturen, så hvis du lever i Danmark, så må du leve med det, siger Mustafa Üzümcü.

- Det er ikke fordi, at man er en kamæleon, der kan skifte farve. Man ser altid sådan ud, så man er hele tiden i risiko for at opleve racisme, siger Khalila Said Khalid Seif.

- Jeg føler, at andres øjne er på mig. Jeg ved ikke, hvad de tænker. Måske tænker de bare, at "hun ser godt ud med det tøj", men på den anden side så kan det også være, de tænker "hvad laver hun her?", siger Derya Öztek.

- Racisme er der bare. Alle er vokset op med det og har kendt det hele deres liv på en eller anden måde. Enten har du oplevet racisme eller været vidne til det, eller også har du selv gjort det, siger Mustafa Üzümcü.

- Jeg havde en periode, hvor jeg ledte efter gamle danskere, så jeg kunne tilbyde dem en plads i metroen eller i bussen, men behøver jeg det? Er der andre, der også gør sådan? Jeg ville gerne give dem et andet indtryk, så de forstår, at jeg ikke er ond. Jeg bidrager også, jeg arbejder også og mine forældre har også arbejde, siger Derya Öztek.

- Nu til dags så tænker man ikke rigtig over det. Racisme er som regel en lille ting, der sker hver dag, siger Janfer Andersen.

- Hvis jeg kunne, så ville jeg ikke ændre det at være sort, fordi jeg synes, at det giver mig nogle personlige styrker, også selvom det ikke er en styrke ude i samfundet, men det giver mig en personlig styrke, som gør, at jeg kan opnå noget, siger Khalila Said Khalid Seif. 

- Alle skal bare bevare håbet omkring alt - også racisme. Det skal nok løse sig, men der skal ikke bare snakkes om problemet, der skal faktisk gøres noget ved det. Det er handlinger, der gør forskellen, siger Derya Öztek.

TV 2 Lorry sætter i denne uge fokus på racisme i hverdagen. Fylder racisme meget i dit liv, så send os gerne din historie til os på adressen racisme@tv2lorry.dk.