TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Unge bliver kaldt abe, neger og terrorist: "Vi er altid udsat for racisme"

Racisme kommer i mange afskygninger, og eleverne på Sydkystens Gymnasium har prøvet en stor del af dem. Nu fortæller de om deres oplevelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
TV 2 Lorry er taget ud på Sydkystens Gymnasium i Ishøj for at snakke med de unge om, hvor meget de oplever racisme i deres hverdag.

"Ræk hånden op, hvis du oplever, at racisme er en del af din hverdag."

Sådan lød det første spørgsmål til eleverne på Sydkysten Gymnasium i Ishøj.

13 ud af 16 elever rækker hånden op.

13 ud af 16 gymnasieelever mener, at racisme er en del af deres hverdag.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry

I uge 35 sætter vi her på TV 2 Lorry fokus på racisme i hverdagen. For vi ved, at racisme forekommer, men der findes ingen opgørelser over omfanget.

Så for at få en idé om, hvor udbredt racisme er, er vi taget til Sydkystens Gymnasium for at snakke med nogle af hverdagens unge eksperter, som gennem hele livet har været skydeskive for racisme. 

I faktaboksen herunder kan du se, hvor mange af eleverne der rakte hånden op til hvert spørgsmål.

Håndsoprækning

3.g-klassen består af 16 elever, hvor størstedelen har en anden etnisk herkomst end dansk.

Spørgsmål 1: Ræk hånden op, hvis du indenfor det seneste år mener, at du er blevet udsat for racisme.
Resultat: 6/16 rækker hånden op.

Spørgsmål 2: Ræk hånden op, hvis du indenfor det seneste år har oplevet racisme – enten rettet mod dig selv eller mod en du kender.
Resultat: 9/16 rækker hånden op.

Spørgsmål 3: Ræk hånden op, hvis du indenfor det seneste år er blevet kaldt navne på grund af din religion eller hudfarve.
Resultat: 6/16 rækker hånden op.

Spørgsmål 4: Ræk hånden op, hvis du oplever eller har oplevet, at racisme har påvirket den måde, du lever dit liv.
Resultat: 7/16 rækker hånden op.

Spørgsmål 5: Ræk hånden op, hvis du oplever, at racisme er en del af din hverdag.
Resultat: 13/16 rækker hånden op.

Spørgsmål 6: Ræk hånden op, hvis du af og til oplever at blive behandlet anderledes på grund af din hudfarve.
Resultat: 6/16 rækker hånden op.

Spørgsmål 7: Ræk hånden op, hvis du har fået racistiske kommentarer rettet mod dig på sociale medier.
Resultat: 5/16 rækker hånden op.

Spørgsmål 8: Ræk hånden op, hvis du føler, at andre antager ting om dig på grund af din hudfarve.
Resultat: 9/16 rækker hånden op.

Spørgsmål 9: Ræk hånden op, hvis du har oplevet, at racisme rettet mod dig har påvirket dit humør.
Resultat: 10/16 rækker hånden op.

Spørgsmål 10: Ræk hånden op, hvis du føler, at du hver dag bliver udsat for racisme.
Resultat: 0/16 rækker hånden op.

Spørgsmål 11: Ræk hånden op, hvis du mener, at du ville kunne leve et bedre liv, hvis der ikke fandtes racisme i Danmark. 
Resultat: 9/16 rækker hånden op.

Abe, neger og terrorist: Eleverne deler deres oplevelser

Udover håndsoprækningen har vi interviewet fire af gymnasieelever omkring deres oplevelser med racisme. 

Og de har meget at fortælle:

- Jeg var i S-toget på vej til Nørrebro, og så kommer der en gammel dame, og hun vælger at sætte sig på det sæde, hvor jeg ligger. Hun siger "fjern dig. Du må ikke ligge i toget, din skide perker." Jeg siger til hende, at der er en masse pladser lige derovre, men hun bliver ved med at ville have min plads, siger Mustafa Üzümcü.

- Jeg har oplevet en del racisme selv, blandt andet på efterskolen. Det var en total dansk efterskole, så jeg blev talt ned til og mobbet på grund af min etnicitet, siger Janfer Andersen.

Jeg er blevet kaldt "terrorist" og "muhamedaner"

— Mustafa Üzümcü

- Jeg har arbejdet i supermarked i fem år, og der har jeg oplevet alle mulige ting. Folk har for eksempel sagt racistiske ord og kastet penge på mig, siger Derya Öztek.

- Jeg kom op og slås med en, fordi han var en racist, der kaldte mig "abe", "neger" og så videre, siger Janfer Andersen.

- Folk siger "skrid hjem til dit hjemland", "hvad laver du herovre?" og "hvorfor er I her?", siger Derya Öztek.

- Jeg er blevet kaldt mange ting. Typisk asiatiske navne, som "Chin Chon", "Ling Ling" og så videre, men jeg er også blevet kaldt "bombe". Jeg forstår det ikke, siger Janfer Andersen. 

- Jeg er blevet kaldt "terrorist" og "muhamedaner", og sådan nogle mærkelige ting, siger Mustafa Üzümcü.

- Jeg er blevet kaldt "abe" og "neger". Jeg er blevet kaldt mange ting, siger Khalila Said Khalid Seif.

- Jeg er en asiat blandt perkere og danskere. Jeg er altid udsat for racisme, siger Janfer Andersen.

"Racisme er bare noget, man lever med"

Udover at blive spurgt ind til deres oplevelser med racisme, så bliver gymnasieeleverne også spurgt ind til, hvordan den konstante risiko for at blive mødt med racisme påvirker dem.

Her lægger de fire elever særlig vægt på, at racisme og risikoen for at blive udsat for racisme er en så integreret del af deres liv, at det ikke længere er noget, de tænker over. De betragter racisme som et vilkår for at bo i Danmark:

- Det er som om, at i nogle andres hoveder vil vi hele tiden noget slemt. De tror, at hver enkelt ting, vi gør, er med en dårlig bagtanke, men det er jo ikke tilfældet. Vi prøver bare at leve vores eget liv. Det er, som om at man skal bevise noget overfor nogle. Det er, som om at hele ens liv foregår i en retssal, hvor man hele tiden skal argumentere for, hvorfor man er uskyldig, siger Khalila Said Khalid Seif.

Derya Öztek (venstre) og Khalila Said Khalid Seif (højre) oplever, at racisme er en del af deres hverdag. Faktisk så stor en del, at de ikke længere lægger mærke til den.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry

- Jeg føler, at racisme er en hverdagsting, fordi det er jo en del af kulturen. Hver dag når man går på stationen, så bliver man kigget lidt skævt på. Jeg føler, at det er en hverdagsting at blive set ned på, siger Janfer Andersen.

- Racisme er bare noget, man lever med. Det er en del af kulturen, så hvis du lever i Danmark, så må du leve med det, siger Mustafa Üzümcü.

Det er ikke fordi, at man er en kamæleon, der kan skifte farve.

— Khalila Said Khalid Seif

- Det er ikke fordi, at man er en kamæleon, der kan skifte farve. Man ser altid sådan ud, så man er hele tiden i risiko for at opleve racisme, siger Khalila Said Khalid Seif.

- Jeg føler, at andres øjne er på mig. Jeg ved ikke, hvad de tænker. Måske tænker de bare, at "hun ser godt ud med det tøj", men på den anden side så kan det også være, de tænker "hvad laver hun her?", siger Derya Öztek.

- Racisme er der bare. Alle er vokset op med det og har kendt det hele deres liv på en eller anden måde. Enten har du oplevet racisme eller været vidne til det, eller også har du selv gjort det, siger Mustafa Üzümcü.

Janfer Andersen (venstre) og Mustafa Üzümcü (højre) mener, at racisme er et vilkår i samfundet.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry

- Jeg havde en periode, hvor jeg ledte efter gamle danskere, så jeg kunne tilbyde dem en plads i metroen eller i bussen, men behøver jeg det? Er der andre, der også gør sådan? Jeg ville gerne give dem et andet indtryk, så de forstår, at jeg ikke er ond. Jeg bidrager også, jeg arbejder også og mine forældre har også arbejde, siger Derya Öztek.

- Nu til dags så tænker man ikke rigtig over det. Racisme er som regel en lille ting, der sker hver dag, siger Janfer Andersen.

- Hvis jeg kunne, så ville jeg ikke ændre det at være sort, fordi jeg synes, at det giver mig nogle personlige styrker, også selvom det ikke er en styrke ude i samfundet, men det giver mig en personlig styrke, som gør, at jeg kan opnå noget, siger Khalila Said Khalid Seif. 

- Alle skal bare bevare håbet omkring alt - også racisme. Det skal nok løse sig, men der skal ikke bare snakkes om problemet, der skal faktisk gøres noget ved det. Det er handlinger, der gør forskellen, siger Derya Öztek.

TV 2 Lorry sætter i denne uge fokus på racisme i hverdagen. Fylder racisme meget i dit liv, så send os gerne din historie til os på adressen racisme@tv2lorry.dk.

En gymnasieklasse i Ishøj om den hverdagsracisme, de oplever på egen krop.
Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Borgmester mindes særligt moment i forbindelse med Abildstrøms teaterflise

Jytte Abildstrøm borgmester på Frederiksberg, Michael Vindfeldt (S), i forbindelse med at Jytte Abildstrøm blev hædret med en teaterflise i sommeren 2024
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Michael Vindfelt, der er borgmester på Frederiksberg, var til stede i sommers, da Jytte Abildstrøm modtog hæder og en flise på Frederiksberg Allé.

Den dag mindes han i et Facebook-opslag.

- Det var tydeligt for alle i september, at Jytte nu var godt oppe i alderen - men stadig knivskarp. Og kæk! Hun kaldte mig således på scenen, overrakte mig sin egen bog og forlangte i den forbindelse til gengæld et løfte om, at Frederiksberg Have skulle omlægges til økologisk by-landbrug! I hendes levetid! Jeg svarede, at haven jo er statens, men at jeg lover, at vi skal have meget mere biodiversitet på Frederiksberg, skriver borgmesteren blandt andet.

- Jytte – dit lys brændte stærkt, så længe vi havde dig på denne jord. God flyvetur, flyvende farmor og ære være Jytte Abildstrøms minde og alle varme tanker til de efterladte.

Jytte Abildstrøm er gået bort i en alder af 90 år.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

FCN henter dansker i USA

Superligaklubben FC Nordsjælland henter den tidligere Silkeborg-spiller Tobias Salquist i MLS-klubben Chicago Fire.

Det oplyser FCN på sin hjemmeside torsdag aften.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

En person fundet død på skib i København

En person er fundet død på et skib ved Oceankaj i Nordhavn i København.

Det skriver Københavns Politi på X.

- Vi er til stede på et skib ved Oceankaj, idet der er fundet en død person på skibet. Der er ingen indikationer på, at der er sket et kriminelt forhold. De pårørende er ikke underrettet, skriver politiet uden at nævne flere detaljer.

Tidligere torsdag lød det fra politiet, at man var gået om bord på et skib for at "undersøge et forhold".

Både betjente og teknikere har været til stede.

På billeder kan man se, at skibet hedder "Alma". På det står der Limassol - en by i den sydlige del af Cypern.

Af skibsovervågningstjenesten MarineTraffics side fremgår det, at "Alma", som er et fragtskib, lagde fra kaj i den litauiske by Klaipeda den 31. december og ankom til København torsdag eftermiddag kort efter klokken 16.30.

Rutedata fra tjenesten viser, at skibet var sejlet nord for Landskrona i Sverige, før det vendte om og sejlede ind mod København.

Det er ifølge MarineTraffic 97,6 meter langt og 15,73 meter bredt.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Let stigning i antallet af fyrværkeriskader

210 personer blev behandlet for fyrværkeriskader i forbindelse med nytåret. Det er en let stigning sammenlignet med tidligere år.

Det viser en indsamling fra alle landets akutafdelinger lavet af Ulykkes Analyse Gruppen fra ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital (OUH). Opgørelsen gælder dagene 31. december 2024 og 1. januar 2025.

Af de 210 skader bliver 42 betegnet som "alvorlige". Året forinden var det 34 af skaderne, der var "alvorlige".

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kombination af sne og vind kan ramme morgentrafik fredag

Fredag morgen kan man muligvis stå op til en blanding af snebyger og vind i store dele af landet.

Det siger Martin Lindberg, som er vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Det kommer til Jylland ud på natten eller sidst på natten, og så breder det sig ret hurtigt mod sydøst, siger han.

Dermed forventer han, at både Fyn og Sjælland vil blive ramt af sne i løbet af fredag morgen.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google