Akuttelefon har stadig for lange ventetider
Der er stadig massive ventetidsproblemer med akuttelefonen i Region Hovedstaden, og der er foreløbig ikke udsigt til, at regionen når sin målsætning om, at 90 procent af borgernes opkald til akuttelefonen skal være besvaret inden for tre minutter. Selvom det mål, ifølge et ministersvar, skulle have været nået allerede i april i år. Det skriver Kristeligt Dagblad.
I november, 11 måneder efter, at akuttelefonen 1813, der skubbede lægerne væk fra røret og satte sygeplejersker til at visitere, blev lanceret, kom kun 45 procent af de godt 75.000 opkald igennem inden for tre minutter. Det viser en ny opgørelse fra Region Hovedstaden.
Den viser samtidig, at der ikke er sket den store udvikling i ventetidsniveauet, siden akuttelefonen, der håndterer Danmarks mest befolkningstunge regions 1,7 millioner borgere, gik i luften den 1. januar 2014. Og Birgitte Rav Degenkolv, vicedirektør i Den Præhospitale Virksomhed under Region Hovedstaden, som er ansvarlig for den omdiskuterede akuttelefon, vil "helst ikke sige noget om," hvornår det lykkes effektivt at nedbringe ventetiden og nå målsætningen.
"Det korte svar er, at der skal flere læger og sygeplejersker til. Vi mangler 25 procent på nuværende tidspunkt," siger hun.
Lene Kaspersen, medlem af regionsrådet for De Konservative, mener, at det er tid til at få lægerne i front for akuttelefonen igen.
"Jeg synes, det er en skandale, at der stadig er så lang ventetid," siger hun.
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) erkender, at der stadig er et stykke vej, før akuttelefonen er oppe at køre:
"Mange mennesker oplever i dag en god og hurtig service, når de ringer til 1813. I oktober og november fik halvdelen hjælp inden for cirka 2-4 minutter og 90 procent inden for cirka 10-12 minutter. Og vi har modtaget mange positive tilbagemeldinger fra tilfredse borgere. Når det er sagt, så er tiderne stadig ikke gode nok. Der er fortsat borgere, som venter alt for længe," skriver hun blandt andet i en mail.
Regionen har tidligere ifølge Berlingske oplyst, at tre dødsfald "principielt" ikke kan udelukkes at have en sammenhæng med den lange ventetid på akuttelefonen.
Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation, fraråder regionen at "lappe" på det eksisterende akutsystem. Han er ikke kun bekymret for ventetiden, men også for kvaliteten, og mener, at læger er bedre til hurtigt at visitere.
Birgitte Rav Degenkolv siger, at det stadig ikke er lykkedes at få det fornødne mandskab til at håndtere akuttelefonen i de kommende helligdage, men hun vil ikke sige, hvor meget personale akuttelefonen mangler, da det vil være et "øjebliksbillede," der ikke vil være "retvisende" siger hun:
"Vi har ikke helt nok på vagtplanen til jul og nytår, men vi skal nok stå det igennem, men man kan måske forvente lidt mere ventetid."
Udsigten til et nytår uden fuldt bemanding på akuttelefonen får Lene Kaspersen til at komme med en særegen opfordring:
"Hvis folk føler sig rigtigt dårlige, må de ringe 112. For det kan ikke nytte noget, at man skal sidde og vente i timer i en telefon, hvis man er alvorligt syg," siger hun.
Region Hovedstaden oplyser imidlertid til Kristeligt Dagblad, at man kun skal kontakte 112 i akutte og livstruende situationer og understreger, "at hvis man ringer til 112 med spørgsmål, der normalt kan håndteres af Akuttelefonen 1813, kan man risikere at blokere adgangen til 112 for borgere, der reelt er i livsfare."
