Anibal efter fem år i Danmark: Sådan kan I fastholde international arbejdskraft
International House øger kapaciteten og servicen for at indlemme og fastholde udenlandsk arbejdskraft bedre. Og det er der i den grad brug for, mener borgmestre.
Der kommer flere og flere internationale borgere til København for at arbejde.
Derfor udvider International House, som har ansvaret for at modtage og fastholde den udefrakommende arbejdskraft, til nye og større lokaler, samtidig med at nye digitale løsninger skal lette indrejsen for den stigende internationale arbejdskraft. Derudover ansætter de flere folk.
Det er der i den grad også brug for.
En undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL) viste i januar 2022, at Danmark kommer til at mangle omkring 90.000 personer på arbejdsmarkedet i 2030, hvis den private beskæftigelsesvækst og det offentlige serviceniveau skal opretholdes.
Arbejdsstyrken vil ganske enkelt ikke kunne følge med, hvis ikke der kommer udenlandske hænder til.
Selvom endnu en udenlandsk beskæftigelsesrekord nu er slået, er det altså ikke tilstrækkeligt. Arbejdsmarkedet skriger i øjeblikket på arbejdskraft, og det abonnerer kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard (RV), også på.
- Jeg tror, at alle godt ved, der er en rekrutterings- og fastholdelsesudfordring i hele landet. Vi mangler både hænder, hoveder og hudfarver, når det kommer til højt kvalificeret arbejdskraft, Men faktisk også når det kommer til alle vores velfærdsjob. Vi mangler arbejdskraft alle steder i kommunen, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard til TV 2 Lorry.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvad er International House?
- International House er en offentlig institution, der specialiserer sig i modtagelsen og fastholdelsen af udenlandsk arbejdskraft.
- Formålet er, at den skal give udenlandske jobtagere i Region Hovedstaden og Sjælland den bedst mulige velkomst og start på deres nye liv i Danmark. Det skal den gøre så simpelt for vedkommende som muligt.
- For eksempel ved at hjælpe med alt fra at finde et hjem, lære sit nye kvarter at kende og få en social omgangskreds til at blive registreret i CPR-registreret.
Tallene bag
Første halvdel af 2022 bød på mere end 10.000 nye internationale borgere i København.
De fleste kommer for at arbejde, og det kan ses på det københavnske arbejdsmarked. For den tidligere rekord fra samme periode i 2019 blev slået med 1.100.
Antallet af internationale fuldtidsbeskæftigede steg fra januar til maj med 5.000. Dermed er der i øjeblikket 62.000 internationale borgere i beskæftigelse i København.
De internationale lønmodtagere stod i 2021 for en værdiskabelse på 211 milliarder kroner landet over.
Men hvis det skal fortsætte, skal Danmark blive dygtigere til at fastholde den udenlandske arbejdskraft.
Og vi skal mere på banen, når vi konkurrerer med andre lande i kampen om den hårdt nødvendige udefrakommende arbejdskraft.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) mener, at der kan sættes yderligere ind for at sikre sig, at ægtefæller til arbejdstageren også får et job og en omgangskreds.
- Vi kan hvert fald gøre det endnu bedre. Jeg tror, det især er i forhold til medfølgende ægtefæller. Vi skal sørge for, de også får et arbejde, og at de også falder til. Vi kan se, det er en af årsagerne til, at folk tager hjem igen. Altså at det kun er den ene i parforholdet, der falder til og får job, siger han.
Stå alene med integrationsansvaret
En undersøgelse fra InterNations Expat Insider viser, at Danmark ligger på en 30. plads ud af 52 lande, når man måler på, hvor attraktivt Danmark er at bosætte sig i for internationale medarbejdere i forhold til de resterende lande.
Når man ser på arbejdsvilkår, ligger Danmark nummer et. Dermed er konklusionen, at det sociale halter.
En af dem, der er rejst til Danmark for at arbejde, er Anibal Ferreira fra Portugal. Han flyttede til landet med sin kone for fem år siden for at arbejde i Visma Economics.
De står for et regnskabsprogram, som en lang række virksomheder bruger.
Han mener, at langt de fleste, der kommer til landet for at arbejde, har et stort ønske om at integrere sig i samfundet og forstå kulturen. Men at sproget er en væsentlig faktor for, hvor integreret man kan føle sig. Og at det danske sprog er et sværere et af slagsen.
Her peger han på, at det er vigtigt, at virksomheden man bliver ansat i, hjælper en med ting som blandt andet sprogkurser.
- Da jeg kom, følte jeg, at det var meget op til mig selv at blive integreret. Heldigvis var min arbejdsplads gode til at facilitere nogle løsninger. Men det, man bør gøre, er at lytte på sine udenlandske medarbejdere, når de kommer og siger, de har sådan nogle udfordringer, siger Anibal Ferreira.
Politisk vilje til international rekruttering
Udvidelsen af International House skal understøtte en bred politisk målsætning om at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft.
En aftale der kom i stand i slutningen af juni 2022. Aftaleparterne var foruden regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
Som følge af den politiske målsætning, forventer Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, at der kommer yderligere stigninger i mængden af udenlandske hænder, skriver de en pressemeddelelse.
International House og København står i grove træk for at håndtere 50 procent af alle internationale borgere, som kommer til Danmark for at arbejde.
Men hvis de mange nykommere fortsat skal vælge København og omegn, er det vigtigt, som for eksempel at få et CPR-nummer og en bankkonto, hvor der også er plads til forbedring, mener Jens-Kristian Lütken.
- Jeg tror noget af det, der tiltrækker udlændinge til København, er, at vi har gode skole daginstitutioner, der er en høj grad af tryghed, og det er nemt at flytte hertil som børnefamilie. Der er én indgang (International House red.), når man skal flytte til landet, man får en nem start. Jeg tror, mange oplever, processen går lidt langsomt, men hvis vi sammenligner med nogle af de andre lande lidt længere syd på som Tyskland og Frankrig, er vi ret godt med.
- Det er klart, vi kan lære af nogen, der er de allerbedste for eksempel Estland, som jeg har en dialog med, om hvad kan man gøre for at tiltrække iværksættere. Der er nogen, der er lidt skarpere til det, end vi er, og det skal vi selvfølgelig blive bedre til, siger han.
Samlet set bosætter 70 procent af de højtkvalificerede medarbejdere sig i den danske del af det såkaldte Greater Copenhagen og 53 procent i Københavns Kommune, når de kommer til Danmark.
Greater Copenhagen omfatter Region Skåne, Region Halland, Region Hovedstaden, Region Sjælland og samtlige 85 kommuner i de regioner. Greater Copenhagen er en samarbejdsorganisation for vækst og udvikling.