Arbejdstilsynet godkender Region Hovedstadens plan for sikkerhed efter drab

Efter at en psykiater den 21. juli mistede livet på det retspsykiatriske ambulatorium i Brøndby, fik Region Hovedstaden et strakspåbud af Arbejdstilsynet om at sikre de ansattes sikkerhed og trivsel.

Strakspåbuddet mundede mandag den 14. august ud i en række tiltag, som tirsdag nu er blevet vurderet af Arbejdstilsynet.

Og her var svaret klart: Tilsynet godkender Regions Hovedstadens planer.

- Arbejdstilsynet var tilfredse med de tiltag, vi har sat i værk, og de synes, at de kunne høre, at tiltagene lever op til at imødekomme arbejdsforholdene, således at vores medarbejdere kan håndtere både højrisikopatienter og højrisikopatienter, der efterlyses af politiet på en sikker måde, siger Lone Bjørklund, vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, til TV 2 Kosmopol.

Tiltag kan blive ført længere ud

Blåstemplingen betyder, at personalet altid skal bære overfaldsalarmer, og de skal være sammen to og to overalt, når der er såkaldte højrisikopatienter på matriklen.

Man modtager heller ikke længere højrisikopatienter, der er efterlyst af politiet, indtil regionen har talt med politiet om den aftale, parterne har på området. 

Derudover skal personalet også på udvidede kurser i konflikter og afværgeforanstaltninger.

Region Hovedstaden har ligeledes sat gang i et større analyse- og dialogarbejde, hvor medarbejdere og ledelse på alle ambulatorier skal komme med forslag til yderligere tiltag, der kan højne sikkerheden.

Det betyder også, at også nogle af sikkerhedstiltagene i Brøndby, vil kunne blive indført andre steder i psykiatrien.

- Det er klart, at vi har nogle sammenlignelige ambulatorier, hvor vi selvfølgelig kigger på, om det vil være naturligt at indføre de samme tiltag for at højne medarbejdernes sikkerhed og tryghed, siger Lone Bjørklund.

Vicedirektøren kan dog ikke give en garanti for, at de nye tiltag vil sikre, at der ikke sker flere drab på regionens psykiatriske afdelinger.

- Jeg kan garantere, at vores personale kommer til at arbejde med nogle arbejdsgange og nogle retningslinjer, der gør, at de kan håndtere at modtage patienter i Retspsykiatrisk Ambulatorium, som er vurderet som værende højrisikopatienter. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå at komme til at stå i en lignende situation, siger hun.

Formand for Sind: Der skal følge penge med

Nye tiltag er godt, men der skal også følge penge med, mener formanden for Sind - Landsforeningen for psykisk sundhed.

Mia Kristina Hansen har selv oplevet et drab i psykiatrien, da hun arbejdede på bostedet Lindegården - og bagefter prøvet at leve op til det, hun mener, er underfinansierede politiske løfter. 

- Hvis ikke man er nok, hvis ikke kapaciteten er tæt, og hvis ikke man har mulighed for at gøre det, der skal til for at hjælpe dem, der kommer på ambulatoriet, så er det jo ligesom at tisse i bukserne.

- Så varmer det nu og her, men på sigt, så hjælper det jo ikke, siger Mia Kristina Hansen. 

En anden udfordring er, at flere medarbejdere efter sådan en episode havner i en form for chok -tilstand. Især nye opgaver og rutiner skaber utryghed, mener hun. 

- Jeg tror ikke, at nogen kan forestille sig, hvordan det er, uden man har prøvet at opleve det.

Derfor er det ifølge Mia Kristina Hansen meget vigtigt, at der bliver skabt stabilitet og tryghed. Også omkring mulighederne for at løse nye arbejdsopgaver.

- Så der skal flere ansatte, der skal flere ressourcer og der skal større kapacitet til. Ellers bliver det på længere sigt lige så farligt igen, siger hun. 

Udvalgsformand: Jeg skal være den første til at investere mere

I Region Hovedstaden mener formand for regionens Social- og Psykiatriudvalg, Peter Westermann, at der stadig er en stor opgave i at sørge for bedre sikkerhed for medarbejdere i psykiatrien.

- Derfor har vi også sat gang i et stort arbejde med at inddrage medarbejderne, så de kan komme med forslag til, hvor sikkerheden kan blive forbedret. Og det skal vi som politikere selvfølgelig lytte meget til og være klar til at føre ud i livet.

Men betyder planen også, at vi så har set det sidste drab på ansatte i psykiatrien i Region Hovedstaden?

- Man kan aldrig garantere noget, når det gælder så tragiske hændelser. Men vi har i hvert fald nedbragt risikoen med det, vi allerede har gjort. Og vi vil nedbringe den yderligere med de tiltag, der kommer på baggrund af at vi spørger medarbejderne. 

I har sat gang i flere tiltag for at minimere eller forbygge risikoen for vold. Men der står ikke noget om, at der skal tilføjes flere penge og ansatte til psykiatrien, selvom Sind efterspørger det. Og nu har I så snart budgetforhandlinger. Vil du give flere penge til området?

- Jeg skal være den første til at investere mere eller bede om, at vi investerer mere i psykiatrien. Det gør vi også i Region Hovedstaden. Vi har gjort det de sidste to år. Der har psykiatrien været det område, vi har sat flest penge af til. Men det er også vigtigt at sige, at med de stramme økonomiske rammer, regeringen har givet os i regionerne, jamen så er det ikke muligt at løfte psykiatrien med bedre normeringer. 

Men hvor meget mener du, der skal til? Nu kommer der jo så budgetforhandlinger om lidt, og du kan jo være med til at drage det i den rigtige retning.

- De tiltag, der nu er sat i værk på Brøndbyøstervej (hvor drabet fandt sted, red.) er ikke noget, der nødvendigvis koster ekstra midler. Men de tiltag, der kan blive nødt til at blive sat i værk som følge af den meget grundige inddragelse, vi laver af medarbejderne, de kan givetvis komme til at koste noget, og det skal vi være villige til at sætte en pulje af til.

Men kan de ansatte gå trygt på arbejde nu?

- De ansatte kan gå lidt tryggere på arbejde end tidligere. Og ja, jeg vil mene, at man ligesom tidligere har kunnet gå trygt på arbejde. Men der sker desværre en hændelse, som den her i sommer, og det er jo en hændelse for meget. Men man skal huske på, at vi behandler tusindvis af patienter, som jo ikke er farlige. Og derfor er det jo ikke i udgangspunktet en farlig arbejdsplads.