Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale
Regeringen og en række af Folketingets partier har mandag præsenteret en aftale om blandt andet at stille større krav til landbruget og rejse ny skov.
I den nye aftale forpligter partierne sig konkret til at implementere "Aftale om et Grønt Danmark". Den indgik regeringen i juni med organisationer som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.
Gruppen af parter, som altså bestod af regeringen og forskellige organisationer, kaldes den grønne trepart.
Under politiske forhandlinger i efteråret er det desuden kommet på plads, at udledningerne af kvælstof skal sænkes med 13.780 ton.
Se hovedpunkterne i aftalen her:
Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 millioner ton CO2 i 2030 - og potentiale for op mod 2,6 millioner ton.
En CO2-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kroner per ton CO2 i 2030 stigende til 750 kroner per ton CO2 i 2035 med et bundfradrag på 60 procent. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner per ton i 2030 stigende til 300 kroner per ton i 2035.
Tilbageførsel af provenu til landbruget: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032.
Såfremt de planlagte reduktioner ikke realiseres, skal der findes tilsvarende reduktioner på op til 2,2 millioner ton CO2 i 2030 gennem andre tiltag på landbrugsområdet.
Udledningerne af kvælstof skal reduceres med 13.780 ton årligt fra 2027. Bornholm er undtaget, fordi vandområder her i høj grad påvirkes af udledninger fra udlandet.
Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 milliarder kroner.
Rejsning af 250.000 hektar ny skov. Det svarer til et areal på størrelse med Lolland, Falster og Bornholm.
Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inklusiv randarealer.
Et mål om mindst 20 procent beskyttet natur. Rejsning af 80.000 hektar privat urørt skov, 20.000 hektar urørt statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.
Tilskudsordning på samlet godt 10 milliarder kroner frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.
Kilder: Ministeriet for Grøn Trepart og Økonomiministeriet.