Massivt læk afslørede problemer med 112-opkald: Nu skrides der til handling
Hvad er omfanget af de såkaldte "køopkald", når der ringes 112? Det skal et kommissorium nu finde ud af.
Foto: Anders Debel Hansen/Ritzau Scanpix
Det kan være et spørgsmål om liv eller død, når en borger ringer 112.
Derfor er det vigtigt, når Hovedstadens Beredskab stiller et opkald videre til regionens vagtcentral, at det når videre til en sundhedsfaglig person i den anden ende.
Men som Berlingske har afsløret den seneste tid, så er det langt fra altid tilfældet, at det sker lige gnidningsfrit. Ifølge mediet forsinkes tusindvis af opkald i forbindelse med viderestillingen fra Alarmcentralen til regionens vagtcentral.
Tirsdag har Regionsrådet vedtaget, at nedsætte et kommissorium, der skal søge at komme til bunds i problemerne med opkald til 1-1-2 i Region Hovedstadens Akutberedskab.
Det skal kommissoriet undersøge
Undersøgelsen skal indeholde en tilbundsgående afdækning af følgende forhold:
Kapacitet og kapacitetsudfordringer
Normalprocedurer og procedurer ved ”køopkald”
Konsekvenser af det høje antal ”køopkald” og konkrete ”køopkald” beskrevet i medierne
Kvalitetsarbejde og læring ved 1-1-2 vagttelefonen
Arbejdsmiljø i Akutbereskabets vagtcentral
Løsninger, herunder både en beskrivelse af, hvad der allerede er gjort, og hvad der yderligere kan gøres (herunder hvad der kræver politisk handling)
Håndteringen af de opståede udfordringer og orientering af politikere og koncerndirektion
DF er skeptiske
Det blev vedtaget ved en afstemning, hvor 38 af de 41 medlemmer af Regionsrådet stemte for. Dansk Folkepartis tre medlemmer var de eneste, der stemte i mod.
Det skyldes, at man ikke mener, der er tale om en uvildig undersøgelse. Det er særlig beslutningen om at sætte 52-årige Mads Koch Hansen i spidsen for arbejdet.
Det ville være mere troværdig, hvis Region Hovedstaden lavede en uvildig undersøgelse
Han er tidligere lægelig direktør for Sygehus Lillebælt og ernærer sig nu som rådgiver og konsulent inden for sundhed og ledelse.
- Efter vores opfattelse skulle vi sikre os, at dem, der undersøger tingene, naturligvis ikke er inde for det samme lille indspiste miljø, hvor alle kender hinanden, og man kender dem, man skal undersøge.
- Det ville være mere troværdig, hvis Region Hovedstaden lavede en uvildig undersøgelse og ikke den sammenblanding, der er præsenteret her, lød det fra Finn Rudaizky på Regionrådsmødet tirsdag aften.
Kun Liberal Alliance bakkede op om DF's bekymring, men endte altså med i sidste ende at stemme ja til forslaget om at nedsætte et kommissorium.
Voldsom stigning i "køopkald"
Kommissoriets opgave bliver helt konkret at lave en redegørelse og bud på konkrete løsninger på de fremførte problemer.
Målet er at at nedbringe antallet af såkaldte "køopkald" markant og sikre borgernes tryghed, når de ringer til Alarmcentralen i akutte situationer.
Hvad er "køopkald"?
Hvis en borger i Region Hovedstaden ringer til 1-1-2, tages opkaldet enten af alarmcentralen i Hovedstadens Beredskab (hovedparten af opkald i regionen) eller i mindre omfang af alarmcentralen ved Rigspolitiet. Hvis den indledende vurdering er, at opkaldet er sundhedsfagligt, vil opkaldet blive viderestillet til vagtcentralen i Akutberedskabet.
Hvis personalet ikke opnår kontakt til vagtcentralen inden for 22 sekunder (for opkald fra Hovedstaden Beredskab) eller 29 sekunder (for opkald fra Rigspolitiet), registreres opkaldet som et "køopkald".
Der er ikke tale om at opkaldet mistes, da personalet ved Hovedstadens Beredskab og Rigspolitiet forbliver på linjen med borgeren og forsøger at opnå kontakt igen. Hvis regionens vagtcentral heller ikke kan modtage opkaldet anden gang, sendes en elektronisk blanket til vagtcentralen med oplysninger om opkaldet, inklusiv adresse og telefonnummer og hvad sagen formodes at dreje sig om.
I akutte tilfælde kontaktes regionens 1-1-2 vagtleder desuden direkte telefonisk bag om vagtcentralen. Vagtcentralen kan på baggrund af den elektroniske blanket straks sende en ambulance afsted – også inden, der er ringet op til borgeren. Der er således etableret faste procedurer i samarbejde med 1-1-2 Alarmcentralen for, hvordan opkald skal håndteres, når der i forbindelse med spidsbelastningssituationer er kø på telefonerne.
Kilde: Region Hovedstaden
"Køopkald" er ikke noget nyt fænomen for Region Hovedstaden, der har monitoreret problemet i "mange år". Det skyldes ifølge regionen selv, at der i nogle tilfælde opstår såkaldte "peak-situation", når der er flere, der ringer ind på samme tid.
Når Region Hovedstaden alligevel finder det nødvendigt at undersøge sagen nærmere, så skyldes det, at der ifølge regionens egne tal er omkring 1.000 flere "køopkald" i juni, juli og august 2021 sammenlignet med samme periode 2019.
Allerede nu er Region Hovedstaden i gang med at se på mandskabsniveauet på vagtcentralen.
Ifølge regionen er der i 2021 frem til 13. september indrapporteret 7 hændelser, der relaterer sig til "køopkald", men ingen af disse vurderes at have haft behandlingsmæssige konsekvenser.
Den tilbundsgående undersøgelse skal dog kigge de konkrete episoder igennem en gang til.
Redegørelsen skal foreligge, så den kan drøftes på det næstkommende møde i Region Hovedstadens forretningsudvalg 5. oktober.
