Millioner til udskældt IT-system: Nu lyttes der til lægerne
Sundhedsplatformen skulle egentlig spare lægesekretærerne væk. Men nu har Region Hovedstaden sat penge af til at ansætte dem igen.
For meget tid foran computeren og for lidt tid til patienterne. For lange ventetider. Og en nedgang i produktionen. Siden Sundhedsplatformen blev rullet ud i Region Hovedstaden, har læger i regionen kritiseret IT-systemet i stærke vendinger.
Som politikere er vi selvfølgelig ikke tilfredse med, at syge og tilskadekomne borgere skal bekymre sig, om hvorvidt de kan få hurtig udredning og behandling.
Men nu er der måske lys forude. Mandag aften har budgetforligkredsen i Region Hovedstaden, som består af samtlige partier, enstemmigt besluttet at afsætte 42 millioner kroner til at sikre flere behandlinger og lægesekretærer i Region Hovedstaden.
- Som politikere er vi selvfølgelig ikke tilfredse med, at syge og tilskadekomne borgere skal bekymre sig, om hvorvidt de kan få hurtig udredning og behandling, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, Soc.dem.
- Efter vi har indført Sundhedsplatformen, er der nogle af vores hospitaler, hvor lægerne ikke ser det samme antal patienter, som de gjorde tidligere. Vi arbejder både på at løse det med tekniske tiltag, men det handler også om arbejdsgange, hvor lægerne har fået flere opgaver med at registrere. Og hvis det er det, der skal til for at få lægerne væk fra skærmen, er det det, vi må gøre.
Opråb bliver hørt: 22 millioner til flere lægesekretærer
Jeg er blevet læge for at passe patienter. Ikke for at passe en computer eller passe alle mulige andre ting.
Meningen med Sundhedsplatformen var blandt andet, at man kunne spare nogle af lægesekretærerne væk. Men meget af kritikken af det udskældte IT-system er gået på, at Sundhedsplatformen har ført til så meget ekstra registreringsarbejde for lægerne, at de ikke kan nå at behandle det samme antal patienter som før.
TV2 Lorry har tidligere talt med en overlæge på plastikkirurgisk afdeling på Herlev Hospital, Janne Horn, som vurderede, at hun efter Sundhedsplatformen er gået fra at se mellem 13 og 14 patienter på én dag til at kunne se 10.
- Jeg er blevet læge for at passe patienter. Ikke for at passe en computer eller passe alle mulige andre ting. Jeg brænder for mine patienter, sagde hun frustreret, da TV2 Lorry talte med hende tidligere i november.
Den seneste vurdering fra Region Hovedstadens administration viser desuden, at der halvandet år efter Sundhedsplatformen blev indført stadig er tale om en væsentlig nedgang i aktiviteten på flere af regionens hospitaler.
Men nu ser det altså ud til, at lægerne får de hjælpende hænder igen. 22 af de 42 millioner er nemlig sat af til at beholde eller genansætte lægesekretærer.
- Det er et udtryk for, at vi lytter til dem, der siger, at lægerne bruger for meget tid foran skærmen og for lidt tid til at se patienter, og at lægesekretærerne kan spille en vigtig rolle med at sikre en korrekt registrering af forløbene, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, Soc.dem., til TV2 Lorry.
- Vi arbejder på at gøre systemet bedre, men det er en måde, hvorpå lægerne kan se flere patienter.
Men både læger og lægesekretærer har råbt op om det her igennem en længere periode. Hvordan kan det være, I ikke har reageret tidligere?
- Vi har løbende fulgt implementeringen af Sundhedsplatformen og de allersidste hospitaler i regionen gik på i maj 2017. Og der har hele tiden været en forhåbning om, at det handlede om, at vi skulle uddanne læger bedre og lave tekniske tilpasninger. Men vi må også erkende, at mange steder er aktiviteten gået ned, også på længere sigt, og nogle steder har lægerne overtaget nogle opgaver, der ikke giver mening. Men det har taget længere tid at erkende, at det ikke er en børnesygdom i systemet, men at det kræver en mere grundlæggende forandring af den måde, man arbejder.
Kan genoprette mere end 50 stillinger
Det handler om, at lægerne skal have tid til at koncentrere sig om patienterne.
Pengene betyder, at man kan genoprette 50-55 stillinger, hvilket ifølge de Konservatives nye medlem af Regionsrådet, Christoffer Buster Reinhardt, svarer nogenlunde til det antal, man har afskediget efter Sundhedsplatformen er blevet rullet ud.
- Sundhedsplatformen belaster nogle afdelinger meget hårdere end andre. Det handler om, at lægerne skal have tid til at koncentrere sig om patienterne, siger han til TV2 Lorry.
Pengene kommer fra et overskud i budgettet, og det er derfor en midlertidig bevilling i 2018.
- Nu er der kommet råderum, fordi der er luft i budgettet, og derfor vil vi gerne prioritere pengene den vej, lyder det fra Christoffer Buster Reinhardt, Kons.
20 millioner skal nedbringe ventetiden
Politikerne i Region Hovedstaden har desuden afsat 20 millioner kroner til at øge kapaciteten på udvalgte "garantiafdelinger", så patienterne får mindre ventetid til udredning og behandling.
- Vi skal kunne overholde de udrednings- og behandlingsrettigheder, som Folketinget har besluttet. Presset på hospitalerne, efter de har taget Sundhedsplatformen i brug, viser desværre, at vi på nogle området ikke gør det godt nok. Derfor afsætter vi 20 mio. kr. til udvalgte garantiafdelinger, så de kan sætte ekstra personale ind for at nedbringe ventetider til for eksempel behandling af nyresten, nervesygdomme eller knæoperationer, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, Soc.dem.
Sådan fordeler budgetforligkredsen 47 millioner
• Garantiklinikker med et samlet budget på 20 mio. kroner - finansieret med 10 mio. kroner fra bevillingen til behandling på private sygehuse og 10 mio. kroner fra overførte midler på fællesområdet.
• 22 mio. kroner i 2018 til lægesekretærer for blandt andet at understøtte lægernes arbejde med Sundhedsplatformen og sikre øget aktivitet på regionens hospitaler – finansieret via lavere udgifter som følge af momsafregning.
• 5 mio. kroner til videreførelse af bæltefrie afsnit i psykiatrien - finansieret ved lavere afdrag som følge af indfrielse af leasinggæld.
