TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Ny tendens på hospitaler: Sygeplejersken Sidse mærker tydelig forskel

Det går langt bedre med at rekruttere sundhedspersonale til hospitalerne i Region Hovedstaden.

Sidse Lærke Fauring, sygeplejerske på Bispebjerg Hospital
Foto: Sofie Hansen/TV 2 Kosmopol

Region Hovedstaden har fået 311 flere sygeplejersker, 272 flere læger, 88 flere jordemødre og 25 flere radiografer. Flere bliver ansat og færre siger op - og det er helt nye toner i sundhedssystemet.

Sidse Lærke Fauring er sygeplejerske, og siden hun blev uddannet i sommer, har hun været ansat på neurologisk akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital.

- Det er rigtig godt at være her. Jeg synes, der er kommet en mere positiv stemning og mere stolthed om jobbet, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Efter lang tid med stor mangel på sygeplejersker og negative historier om sundhedsvæsenet, har holdningen til jobbet ændret sig, mener hun. Derfor var hun ikke i tvivl om, hvor hun ville søge job.

- Der er gode oplæringsforløb og rigtig meget tryghed, siger Sidse Lærke Fauring.

Kommer tilbage

Spørger man professor i sundhedsøkonomi ved Vive, Jakob Kjellberg, står sundhedsvæsenet et bedre sted i dag.

- Vi har haft en situation med sygeplejerske-strejke og en covid 19-situation, som gjorde, at mange forlod det offentlige sygehusvæsen og søgte job andre steder. Nu kan vi se, at en række af dem ligeså stille kommer tilbage til det offentlige sundhedsvæsen, siger Jakob Kjellberg til TV 2 Kosmopol.

På afdeling N11 på etagen ovenover Sidse Lærke Fauning er også lederne enige i, at fortællingen om jobbet som sygeplejerske har ændret sig.

Vi mærker roen i hverdagen

— Jeanne Tolvdag Woll

- Stemningen er blevet bedre. Gennem det sidste halvandet års tid kan vi jo tydeligt mærke en forskel. Vi har et godt arbejdsliv her, og det er vi meget, meget glade for, lyder det fra ledende oversygeplejerske Jeanne Tolvdag Woll.

Og det har altså givet flere kolleger.

- Vi mærker roen i hverdagen, og det giver også bedre patientforløb, fordi vi er det antal ansatte, vi skal være, siger hun.

Hendes kollega gennem over 20 år er enig:

- Det er jo dejligt. Vi kan bygge på noget faglighed, fordi vi ikke mangler mennesker hver dag, siger ledende social- og sundhedsassistent Pia Mejer Andersen.

Skal sive ned

At flere vælger job på hospitalerne skyldes anerkendelse af sundhedspersonalets indsats under corona, en lønstigning og mere fokus på at skabe et godt og fleksibelt arbejdsliv, mener de to ledere.

- Det skal jo sive ned og leve ude i afdelingerne. Og det arbejder vi for at sørge for. Vi kan se, at vores medarbejdere bliver, siger Jeanne Tolvdag Woll.

Ledende social- og sundhedsassistent Pia Mejer Andersen og ledende oversygeplejerske Jeanne Tolvdag Woll.
Foto: Sofie Hansen/TV 2 Kosmopol

Dansk Sygeplejeråd ser også positivt på fremtiden, lyder det fra Christian B. Kummerfeldt, der er formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden.

- Jeg synes, det er en positiv udvikling, og jeg håber virkelig, at den vil fortsætte. Noget af det, jeg ser på med stor alvor, er, at vi har næsten 6000 sygeplejersker, der arbejder uden for faget. Lad os prøve at lokke dem tilbage, så har vi sikret sundhedsvæsenet, siger han.

Målrettet arbejde har skaffet flere hænder

Formand regionsrådet i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S), mener, at sundhedsvæsnet i hovedstadsområdet “har det godt.”

- Vi har fået nedbragt ventetiderne rigtig flot. Vi har fået ansat rigtig mange nye medarbejdere, og vi holder på dem, siger han til TV 2 Kosmopol.

Hvordan har I pludselig kunne skaffe dem?

- Vi nedsatte et udvalg ved sidste valg, som skulle arbejde med de her udfordringer. Og det har jo ført til en lang række tiltag, hvor vi arbejder med at gøre vores arbejdspladser mere attraktive, siger Lars Gaardhøj.

Formand regionsrådet i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S), mener, at sundhedsvæsnet i hovedstadsområdet “har det godt.”
Foto: TV 2 Kosmopol

Han nævner, at man eksempelvis nu tager bedre imod nye medarbejdere og arbejder med at nedbringe sygefravær. Derudover har overenskomstaftaler og lønløft til sygeplejersker også bidraget, mener Lars Gaardhøj, der også fremhæver at jobtilfredsheden er steget.

Hvad vil du gøre for at fastholde dem?

- Vi har i de senere år haft stor fokus på at få fat i unge medarbejdere, og holde godt fat i dem, når de bliver ansat hos os. Vi arbejder også med, hvordan vi kan sikre, at erfarne medarbejdere også bliver hos os, selvom de måske endda har mulighed for at gå på pension.

Presset psykiatri

Der er stadig lange ventetider i psykiatrien. Hvad kommer I helt konkret til at gøre for at få bragt dem ned?

- Vi må være ærlige at sige, at vi har en udfordring særligt med psykiatrien - især børne- og ungepsykiatrien. Det har været svært at følge med, og det er det stadigvæk.

- Derfor arbejder vi rigtig meget på, også sammen med kommunerne, at vi kommer til at give tilbud på et tidligere tidspunkt. Altså tidligere opsporing af børn og unge, der har det svært, siger Lars Gaardhøj.

Hvilke udfordringer står sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden over for i det nye år?

- Store overgange går på pension, så det skal vi være opmærksomme på hele tiden. Og så skal en meget spændende ny sundhedsreform rulles ud over de kommende år. Når man laver store fusioner, så koster det også nogle kræfter. Og der skal vi jo selvfølgelig passe på, at vi ikke glemmer patienterne, siger Lars Gaardhøj.

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver 1. januar 2027 lagt sammen til Region Østdanmark.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Stor stigning i antallet af indbrud i varebiler

Arkiv
Foto: Privatfoto

Antallet af anmeldelser om tyverier fra vare- eller lastbiler steg med 20 procent i 2024 sammenlignet med året før.

Det skriver forsikringsselskabet Gjensidige på baggrund af tal fra Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

I alt modtog ladets politikredse 4235 anmeldelser, hvilket svarer til flere end 11 om dagen.

Ifølge Gjensidige viser tallene, at særligt politikredsene omkring København er hårdt ramt. 

Lene Rasmussen, der er skadedirektør i forsikringsselskabet, forklarer, at det særligt er mindre erhvervsdrivende som eksempelvis håndværkere, der får stjålet værktøj fra varebiler.

TV 2 Kosmopol har tidligere beskrevet, hvordan værktøj er i høj kurs hos tyve, der målrettet går efter dette ved blandt andet at bryde ind på byggepladser, og altså ikke blot i  parkerede varebiler.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vild stime: Rødovre taber for 15. gang i træk

Rødovre Mighty Bulls kan slet ikke få det til at fungere på isen, og tirsdag tabte holdet igen i Metal Ligaen. (Arkivfoto).
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

16. november 2024 kunne ishockeyherrerne fra Rødovre Mighty Bulls rejse glade hjem fra Vojens med en flot 4-3-sejr over de forsvarende mestre fra Sønderjyske.

Siden da har Rødovre-holdet dog intet haft at juble over.

Tirsdag tabte man 6-7 på udebane til Odense Bulldogs - Rødovres 15. nederlag i træk i Metal Ligaen - efter en vanvittig afslutning på kampen i overtid.

Efter 33 spillerunder af grundspillet ligger holdet ubehjælpeligt sidst i tabellen med blot 14 point.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Ny metro i problemer: Lever ikke op til forventningerne

(Arkivfoto).
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

M3, også kendt som Cityringen, i Københavns metro indfrier ikke de forventninger til antallet af passagerer, som Metroselskabet har budgetteret med.

Derfor skal kommunale millioner nu gå til en analyse af, hvorfor Cityringen ikke har den forventede passagertiltrækningskraft.

Det fremgår af et punkt på dagsordenen for et kommende møde i Økonomiudvalget i Københavns Kommune.

Her indstiller forvaltningen til, at udvalgets politikere bruger 2,1 millioner kroner på at få lavet en analyse af passagersituationen.

TV 2 Kosmopol har tidligere beskrevet, hvordan Cityringen fem år efter åbningen er langt fra målsætningen om 235.000 daglige passagerer. I september måned lød det fra Metroselskabet, at gennemsnitlige passagertal for hverdage i 2024 var 150.000.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kæmpe fangst af opioider i København: Minister kræver handling

(Arkivfoto).
Foto: Grafik: Louise Cassens/TV 2 Kosmopol

Over to uger i december beslaglagde Toldstyrelsen over 87.500 piller, heraf 80.000 opioider i form af tramadolpiller og resten nært beslægtede piller.

Det får skatteminister Rasmus Stoklund (S) til at bedyre øget kontrol.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

- Opioider hører ikke hjemme i vores unges festmiljøer eller ude i samfundet. Derfor er jeg glad for, at tolderne har fået beslaglagt så mange piller. Det understreger med al tydelighed, at vi som samfund står over for en stor opgave. Det er vigtigt, at pillerne stoppes, før de når ud i samfundet, hvor de ødelægger liv for både misbrugere og pårørende, udtaler Rasmus Stoklund (S).

De mange tramadolpiller blev fundet, da fragtvirksomheden GLS og overleverede en mistænkelig pakke til Toldstyrelsen, mens 7.500 pregabalinpiller blev opsnappet af Toldstyrelsens narkohunde. Begge sager efterforskes nu af Københavns Politi.

TV 2 Kosmopol har i den forgangne uge sat fokus på den massive handel med ulovlige opioidpiller på det sorte marked i serien Pillernes Herre. Du kan dykke ned i historierne her.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Tupperware går konkurs

Selskabet Tupperware Nordic, der står for Tupperware-kædens salg i Norden og har adresse på Frederiksberg, er gået konkurs.

Det viser dagens udgave af Statstidende, skriver TV 2.

I slutningen af oktober blev Tupperwares navn ellers solgt i forsøget på at redde firmaet, men det var altså ikke nok til at holde festen kørende.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kø vokser efter uheld

Der er voksende kø på rute 267 Hillerødvej i retning fra Hillerød mod Helsinge ved Høbjergvej lige før rundkørslen ved Kildevej.

Det skriver P4 Trafik.

Uheldsstedet kan passeres forsigtigt.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Lokale forfærdede efter påkørsel af teenager i Roskilde

I forbindelse med efterforskningen var dele af Roskildes bymidte afspærret mandag.
Foto: Presse-fotos.dk

Ulykken i Roskilde, hvor en 17-årig mandag morgen blev påkørt og slæbt efter bilen i cirka 500 meter, har rystet de lokale erhvervsdrivende og indbyggere i Roskilde.

Det skriver Sjællandske Nyheder, der har talt med flere tirsdag formiddag.

- Det kommer jo tæt på, og man kan ikke lade være med at tænke på, at det kunne have været en af ens egne børn eller børnebørn, siger guldsmed Henrik Enig, hvis forretning ligger tæt på det sted på Blågårdsstræde, hvor den 17-årige pige blev fundet, til avisen.

Flere andre indbyggere udtrykker over for Sjællandske Nyheder lignende forfærdelse.

Tirsdag ved middagstid var meldingen fra Midt- og Vestsjællands Politi, at den 17-årige pige fortsat var i kritisk tilstand.

En 46-årig mand er sigtet i forbindelse med sagen, som politiet betragter som en ulykke. Manden meldte sig selv til politiet mandag aften.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Spor spærret på motorvej

En bil er havareret på Helsingørmotorvejen i retning mod København mellem 5 Brogårdsvej og 3 Kildegårdsvej.

Det højre spor er spærret, og vejhjælp er på vej.

Det skriver P4 Trafik.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google