Skal der metaldetektorer i retspsykiatrien? "Nej tak", siger sygeplejersker

Venstre og Konservative i Region Hovedstaden vil have metaldetektorer ved retspsykiatriske afdelinger. Personale synes, det er en dårlig ide.

I 32 år har Ken Strøm Andersen har arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien.

Han har både erfaring fra retspsykiatrien og den almindelige psykiatri, hvor han arbejder nu.

Han er en blandt mange, der i længere tid har råbt op om forholdene i psykiatrien. Alligevel falder et nyt forslag om metaldetektorer i retspsykiatrien ikke i god jord hos den erfarne sygeplejeske.

- Jeg bliver marginalt træt, for det bliver den der typiske med, at nu skal man gøre noget, og så bliver det noget praktisk, siger Ken Strøm Andersen til TV 2 Kosmopol.

Som Jyllands-Posten kunne fortælle tirsdag ønsker Konservative og Venstre i Region Hovedstaden, at man indfører metaldetektorer i retspsykiatrien.

Forslaget kommer, efter at en overlæge blev dræbt på Psykiatrisk Center Glostrup i juli

- Der skal være øget tryghed i retspsykiatrien, og det vil vi gøre ved at foreslå metaldetektorer ved indgangene. Vi vil også se på, om vi kan adskille retspsykiatrien fra den generelle psykiatri rent fysisk, siger Christoffer Buster Reinhardt, der er gruppeformand for De Konservative i Region Hovedstaden, til TV 2 Kosmopol.

- Det er patienter, der er farlige for medarbejderne og det omgivne samfund i øvrigt, og der er vi altså nødt til at sætte sikkerheden for medarbejderne og andre patienter højere, end vi gør i øjeblikket, mener Randi Mondorf, der er medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden for Venstre.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Det er Venstre og Konservative i Region Hovedstaden, der har foreslået at at få metaldetektorer på de retspsykiatriske afdelinger.
Det er Venstre og Konservative i Region Hovedstaden, der har foreslået at at få metaldetektorer på de retspsykiatriske afdelinger.
Foto: Katrine Angel / TV 2 Kosmopol

Beslutningen skal være medarbejdernes

Hos Dansk Sygeplejeråd er man ikke udelt begejstrede for idéen om, at der muligvis skal være metaldetektorer på retspsykiatriske afdelinger i fremtiden.

- Man skal først og fremmest huske på, at vi er i et sundhedsvæsen, og der skal vi pleje og behandle, og der må vi ikke sætte for mange forhindringer for den personalegruppe. Samtidig skal vi gøre, alt hvad vi kan for at øge sikkerheden, siger Nicklas Vagner Forsman, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd i kreds Hovedstaden.

Han mener, at beslutningen skal være op til personalet på gulvet.

- Det er fint, at man forsøger at imødekomme medarbejderne på sikkerhed, men det er kun medarbejderne, der kan fortælle, hvornår og hvordan de føler sig sikre. Og det er ikke sikkert, at en metaldetektor vil skabe sikkerhed for de her medarbejdere.

Men hos personalet er det noget helt andet end metaldetektorer, de efterlyser. 

- Vi har brug for noget andet, hvis vi skal være trygge i vores arbejde. Så har vi brug for nogle flere kompetencer og en bedre normering, så vi kan handle bedre og sammen med patienterne, mener Ken Strøm Andersen.

I Region Hovedstaden mener både de konservative og Venstre dog godt, at man kan begge dele.

Ville det ikke give bedre mening at bruge pengene på bedre og mere behandling, så de ikke bliver så syge, så de ender ud i at gøre skade på folk?

- Jeg synes ikke, at det er enten eller. Det er både og. Det handler også om, at vi skal styrke psykiatrien generelt, og det har vi også gjort over flere omgange, siger Christoffer Buster Reinhardt og fortsætter: 

- Men jeg synes også, at man bliver nødt til at sige, at vi ikke kan gardere os mod alt, men jeg synes, vi som minimum kan sikre, at folk ikke har våben med ind, når de kommer i retspsykiatrien.

Men den køber den mangeårige psykiatrisygeplejerske ikke.

Hvis en metaldetektor kunne forhindre bare et enkelt angreb eller overfald, er det så ikke bedre end ingenting?

- Det kan du sige, men vi snakker også om ressourcer i psykiatrien. Og vi er jo enige om, at et mindre dødsfald eller en hændelse mindre er bedre, men det går ikke mod metaldetektorer. Jeg tror ikke, det løser noget som helst, siger Ken Strøm Andersen.

Modtog strakspåbud

Mandag præsenterede Region Hovedstaden tre nye tiltag, der skal øge sikkerheden for de ansatte.

Personale skal altid bære overfaldsalarmer, og de skal være sammen to og to - nu overalt - når der er såkaldte højrisikopatienter på matriklen. 

Man vil også stoppe for modtagelse af højrisikopatienter, der er efterlyst af politiet, ligesom man vil udvidede kurser i konflikter og afværgeforanstaltning.

Udmeldingen kom efter, at Arbejdstilsynet tildelte det retspsykiatriske ambulatorium i Brøndby et strakspåbud i forlængelse af det overfald, der 21. juli kostede en 66-årig psykiater livet og kvæstede yderligere to medarbejdere, den ene særdeles alvorligt.

Inden Region Hovedstaden implementerer tiltagene fuldt ud, venter den på en endelige godkendelse fra Arbejdstilsynet på regionens tilbagemelding på strakspåbuddet.

Derudover har Region Hovedstaden - efter drabet i juli - sat gang i et større analyse- og dialogarbejde, hvor medarbejdere og ledelse i alle ambulatorier skal komme med forslag til yderligere tiltag, der kan højne sikkerheden.

Sikkerheden på de psykiatriske centre skal være bedre - og det skal metaldetektorer hjælpe med. I hvert fald hvis det står til Venstre og Konservative i Region Hovedstaden. Men det er ikke en god løsning - lyder det fra personalet i psykiatrien.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik