Biskopper kritiseres for brug af tjenstlige samtaler
Hvor langt rækker præsters ytringsfrihed? Det er spørgsmålet i en aktuel sag i Roskilde Stift, hvor en sognepræst har fået en advarsel fra sin biskop for i en prædiken at kritisere sine præstekolleger og biskop.
Det skriver Kristeligt Dagblad. En række tilsvarende såkaldte decorumsager, herunder sager om ukollegial og illoyal adfærd, kendes også fra landets øvrige stifter, påpeger retsteolog Kristine Garde, der også er bisidder i den aktuelle sag. Det er hendes klare fornemmelse, at der er sket en stigning i antallet af tjenstlige samtaler i de senere år.
"Det hænger både sammen med en generel stigning i klager fra befolkningen som helhed og øgede dokumentationskrav til folkekirkens ledelse. Men i høj grad også, at præstens loyalitetspligt over for bispeembedet er blevet et selvstændigt spørgsmål i langt højere grad end tidligere," siger hun.
At netop loyalitet over for folkekirken som sådan og dermed også dens ledelse er kommet i centrum, bekræfter tidligere sognepræst og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Krarup, som også har været bisidder i flere decorumsager i Ribe Stift.
"Biskopperne udviser med deres handlingsiver manglende respekt for præstens opgave som forkynder af evangeliet i forsøget på at fremstå populære. Det er et stort problem for folkekirken, fordi det sænker loftet for den frie forkyndelse," siger Søren Krarup.
Rent juridisk er der tale om en problematisk udvikling, mener lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.
"Der er en betydelig ytringsfrihed for offentligt ansatte, som vægter langt tungere end den såkaldte loyalitetspligt. Det gælder også muligheden for at ytre kritik af sine kolleger og sin ledelse, og det skal været meget slemt for at kunne føre til en irettesættelse," siger Sten Bønsing, der ikke kender den aktuelle sag fra Roskilde Stift i detaljer, men vurderer, at den skriftlige advarsel for ukollegialitet bygger på et tyndt juridisk grundlag.
Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk