Kommune vil gå forrest: Her er oksekød på plejehjemmet en sjældenhed
I Roskilde Kommune har man skåret kraftigt ned på indkøb af oksekød. Se hvad status er i din kommune.
Foto: Roni Jafar / TV 2 Kosmopol
Millionbøf, oksemørbrad og en god spaghetti bolognese.
Det er nogle af de retter med oksekød, der bliver serveret markant færre af i Roskilde Kommune.
Siden 2019 har kommunen nemlig skåret 40 procent af det totale oksekødsforbrug i daginstitutioner, plejecentre og kommunens øvrige institutioner.
Blandt andet i kantinen på rådhuset:
- Jeg skal have noget salat. Jeg kan ikke se noget oksekød, siger Heba Bachbach, der er byggesagsbehandler i Roskilde Kommune, da TV 2 Kosmopols reporter er med hende til frokost.
Hun spiser frokost på rådhuset fire gange om ugen, og savner ikke oksekødet:
- Det gør, at man bliver en lille smule mere fleksibel.
"Vi skal gå foran"
Mindre oksekød er en del af fødevarestrategien for Roskilde Kommune som virksomhed.
I maj 2021 vedtog byrådet, at der skulle skæres en fjerdedel af den samlede klimabelastning fra det totale madindkøb i 2024.
Og det er altså det, der indtil videre har ført til, at oksekødsindkøbet er faldet markant.
- Vi har en overordnet målsætning om at være klimaneutral som kommunal virksomhed i 2035, og derfor vedtog byrådet en fødevarestrategi, hvor visionen er, at vi skal gå foran, når det kommer til klimaaftrykket på fødevarer, siger Thorbjørn Skjoldager Fangel, der er chefkonsulent i Roskilde Kommune, til TV 2 Kosmopol.
Tal fra Tænketanken Concito viser, at ét kilo oksemørbrad udleder 152 kilo CO2, hvilket svarer til en køretur til Paris i klimaregnskabet.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Så meget er klimaaftrykket i Roskilde Kommune faldet:
Ældreområdet:
På ældreområdet er klimaaftrykket per kilo fødevare faldet med 31 procent siden 2019.
Der er indført én ugentlig vegetardag og især kalve- og oksekødforbruget er reduceret mærkbart.
Skoler
På skoleområdet er klimaaftrykket per kilo fødevare faldet med 10 procent siden 2019.
Dagtilbud
På dagstilbudsområdet er klimaaftrykket per kilo fødevare faldet med syv procent siden 2019.
Kilde: Roskilde Kommune
Men hvis Roskilde Kommune så gerne vil skære ned på klimabelastningen, bør der så ikke indføres fuldt stop på oksekød og andre klimabelastende kødindkøb?
Ifølge kommunens egen forvaltning kunne et krav om ren vegetarisk mad i alle køkkener drastisk skære i kommunens CO2-aftryk for at nå 2035-målsætningen om at blive CO2-neutral.
Men det er ikke noget, kommunens politikere er klar til:
- De her overvejelser tager politikerne stilling til. På ældreområdet er overvejelserne, at det vil have store konsekvenser både socialt og kulturelt, hvis man stoppede med at servere kød på plejecentre. Derudover kan det også have konsekvenser ernæringsmæssigt, siger Thorbjørn Skjoldager Fangel.
Kun én anden kommune måler oksekød
Roskilde er ikke den eneste kommune, hvor der er et politiske ønsker om at blive mere klimavenlige.
TV 2 Kosmopol har været i kontakt med 17 af 34 kommuner i hovedstadsområdet, og her er den overordnede tendens, at der skal mere økologi og mindre kød på bordet i kommunernes institutioner.
Men de færreste har specifikke tal på oksekødsforbruget:
"Egedal Kommune ønsker at være en grøn kommune og bidrage til den fælles grønne omstilling, reduktion af energiforbrug med mere. Egedal Kommune har ikke truffet en formel politisk beslutning omkring reduktion af oksekød", lyder det eksempelvis fra Egedal Kommune.
Der er kun én anden kommune - ud af de 17, der er vendt tilbage med svar - der, som Roskilde, har tal på, hvor meget der er skåret af oksekødsindkøbet. Det er i Furesø Kommune, hvor man siden 2012 har arbejdet med klima, sundhed, madspild og økologi i kommunens køkkener.
"Siden 2017 er andelen af oksekød reduceret med 30 procent, madspildet er blevet minimeret, og maden er blevet sundere i forhold til de officielle kostanbefalinger," oplyser kommunen til TV 2 Kosmopol.
En årsag til at skære på oksekødsforbruget er klima, men økonomien spiller også en rolle i flere kommuner:
"Halsnæs Kommune har ingen opgørelser, hvor vi kan udspecificere udgifterne til indkøb af oksekød. Det er er dog vurderingen, at forbruget er faldet betragteligt, hvilket skyldes en kombination af klimahensyn og stigende priser," oplyser kommunen til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Beboernes ønsker kommer før klimahensyn
Men hvor man i de fleste kommuner har en klimavision eller skal til at vedtage en, så er det ikke tilfældet i Dragør og Vallensbæk Kommuner.
Dragør Kommune oplyser til TV 2 Kosmopol, at de ikke har nogen strategi om et mere klimavenligt fødevareforbrug i kommunen.
Og i Vallensbæk lægger man vægt på beboernes ønsker, frem for klimahensyn:
"Vi tænker mest af alt i beboernes ønsker til menuerne i husene. Medarbejdere (køkkenmedarbejdere) kommer med sunde input og ideer til alternativer, men som det er lige nu, er det beboernes ønsker, der er prioriteret."
Find din kommune i listen herunder og bliv klogere på fødevarestrategien, hvor du bor.
Her er kommunerne svar:
Har jeres kommune en fødevarestrategi eller lignende, som sikrer et mere klimavenligt fødevareforbrug i kommunens virksomheder som plejehjem eller daginstitutioner?
Brøndby:
Brøndby Kommune har ambitioner på madområdet. Vi har valgt at have fokus på økologi, mindre madspild og vare i sæson – ikke på udelukkelse af bestemte varegrupper
Dragør:
Kommunen har ingen fødevarestrategier
Egedal:
Egedal Kommune ønsker at være en grøn kommune og bidrage til den fælles grønne omstilling, reduktion af energiforbrug med mere. Generelt bruges i højere og højere grad grøntsager fremfor kød.
Fredensborg:
Vi arbejder med bæredygtigt forbrug og grønne indkøb, men ikke har konkrete klimamål for kommunens fødevareforbrug.
Frederiksberg:
Frederiksberg Kommune har mange indsatser, der skal bidrage til mindre klimabelastning, og i de kommunale køkkener på plejehjem og i skoler og daginstitutioner er det et opmærksomhedspunkt at gøre indkøbet af mad så klimavenligt som muligt. Det er dog endnu ikke en indsats, som Frederiksberg Kommune på nuværende tidspunkt har eksakte mål for.
Frederikssund:
I Frederikssund Kommunes indkøbspolitik er der opstillet overordnede fokusområder om blandt andet bæredygtige indkøb. Lige nu arbejder en arbejdsgruppen med at komme med konkrete forslag til grønne indkøb af blandt andet fødevarer i løbet af de kommende måneder. Der foreligger derfor endnu ikke - som i Roskilde - en endelig plan med henblik på målbare resultater.
Furesø:
I Furesø Kommune har vi arbejdet systematisk med klima, sundhed, madspild og økologi i vores køkkener siden 2012. Fra 2017 har vi målt effekten af vores økologiomlægning på klima og sundhed. I denne periode er andelen af oksekød reduceret med 30 procent, madspildet er blevet minimeret, og maden er blevet sundere i forhold til de officielle kostanbefalinger.
Gentofte:
Kommunes mad- og måltidspolitik tager afsæt i de officielle kostråd, der understøtter både sundhed og C02-reduktion. Politikken har blandt andet fokus på at anvende de mindst klimabelastende animalske fødevarer som fjerkræ og fisk samt plantebaserede proteinkilder.
Glostrup:
I Glostrup arbejder vi ikke for nuværende med måltal for vores forbrug af oksekød, men da det er relativt dyrt kød, sætter økonomien jo nogle naturlige begrænsninger for, hvor ofte det bliver serveret. Derudover har vi generelt fokus på madspild på vores ældrecentre, i vores dagtilbud, i vores botilbud og i rådhusets kantine.
Greve:
Greve Kommune arbejder ikke med det nu, men kommunens kommende handleplan (som først skal besluttes af politikerne) indeholder et tiltag, som handler om at fremme plantebaseret kost og reducere madspild i Greve Kommune som geografisk enhed.
Halsnæs:
Halsnæs Kommune har ingen opgørelser, hvor vi kan udspecificere udgifterne til indkøb af oksekød. Det er er dog vurderingen, at forbruget er faldet betragteligt, hvilket skyldes en kombination af klimahensyn og stigende priser.
Hillerød:
Vi har ingen fødevarestrategier. Men i vores klimastrategi står der blandt andet: På hele det kommunale område arbejdes der med det sunde måltid. Klimafokus er en del af dette. Indkøb af økologiske fødevarer og introduktion af en mere plantebaseret kost er i gang. Det sker på forskellig vis på de enkelte arbejdspladser i den kommunale organisation, fordi brugerne er forskellige
Hørsholm:
I Hørsholm Kommune er vi ved at være færdige med vores DK2020 klimaplan, der lanceres til september i år. I den sætter vi mål og indsatser for reduktion af drivhusgasser og klimatilpasning. Blandt klimaplanens 7 indsatsområder er ”Kommunen som virksomhed”, der peger på konkrete tiltag for at mindske klimaaftrykket på kommunens ejendomme, herunder indkøb, energiforbrug mm.
Lejre:
Vi har en madpolitik, som blandt andet rummer fokus på økologi. Det er en del af vores klimaplan, at vi skal opdatere politikken med ”fokus på vidensdeling og inspiration om klimapåvirkning af kommunale måltider. Det er vi ikke nået til endnu.
Rudersdal:
Rudersdal Kommune har et overordnet mål om at halvere madspild i offentlige køkkener inden 2030. Det vil bidrage til at at nedsætte klimaaftrykket fra fødevareforbruget. Der arbejdes allerede løbende med at undgå madspild i de kommunale køkkener og reducere klimaaftrykket, fx ved at nedsætte mængden af kød. Der er endnu ikke sat yderligere konkrete mål for reduktion af CO2-udledninger fra kommunens fødevareforbrug.
Vallensbæk:
Vi tænker mest af alt i beboernes ønsker til menuerne i husene. Medarbejdere (køkkenmedarbejdere) kommer med sunde input og ideer til alternativer, men som det er lige nu, er det beboernes ønsker, der er prioriteret.