Lotte og Morten har ventet i årevis på at adoptere et barn: ”Det var vores eneste mulighed”
Nyheden om et endegyldigt stop for internationale adoptioner har ramt mange hårdt.
Foto: Privatfoto
En drøm er blevet knust for en familie i Ågerup i Roskilde.
Lotte og Morten Skov Christensen har i fem år ventet på at kunne melde sig som ansøgere til international adoption.
Men tirsdag kom nyheden om, at DIA, landets eneste formidler af internationale adoptioner, har drejet nøglen om. Det er sket efter efter en række sanktioner fra Ankestyrelsen og Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
- Vi er meget berørte af det lige nu. Jeg begyndte at græde, da jeg læste nyheden, siger Lotte Skov Christensen og fortsætter:
- Det var vores eneste mulighed, har vi regnet med længe.
Lotte Skov Christensen fik fjernet sin livmoder på grund af kræft og kan ikke føde sine egne børn. Adoption er derfor den eneste måde, de kan få opfyldt ønsket om at blive forældre på lovlig vis.
Måtte hurtigt tænke i alternativer
Det var tilbage i 2018 at Lotte Skov Christensen fik konstateret livmoderhalskræft. Hun havde mødt sin nuværende mand tre måneder forinden.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Privatfoto
Midt i nyforelskelsen skulle parret pludselig forholde sig til kemo- og strålebehandlinger.
- Det var en ret hæsblæsende tid. Vi fik sat livet og vores fremtid meget i perspektiv. Jeg synes jo, Lotte var helt fantastisk og ville gerne have, at hun blev mor til mine børn, fortæller Morten Skov Christensen.
Derfor var det også et hårdt slag, da lægerne besluttede, at den bedste mulighed for Lotte, var, at de fjernede hendes underliv. På det tidspunkt var hun 30 år gammel.
- Jeg sad i mine forældres have, da jeg fik opkaldet om, at tumoren var så stor, at det bedste ville være at fjerne min livmoder, fortæller Lotte Skov Christensen og fortsætter:
- Det måtte vi jo så bare gøre. Jeg vidste, at ellers ville det koste mig mit liv.
Min stedfar er adopteret fra Korea, så mine to søstre er halvkoreanere. Så vi ville rigtig gerne adoptere et barn, der kunne spejle sig i den nærmeste familie
Den nye situation betød et farvel til drømmen om at blive forældre på normal vis. Og ganske hurtigt begyndte parret at se på muligheden for at adoptere.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Privatfoto
Dengang kunne man stå på venteliste til enten national eller international adoption, ifølge parret, og her faldt valget på international adoption.
- Min stedfar er adopteret fra Korea, så mine to søstre er halvkoreanere. Så vi ville rigtig gerne adoptere et barn, der kunne spejle sig i den nærmeste familie - og havde talt meget om et barn fra Taiwan, siger Lotte Skov Christensen.
- Mine forældres bedste venner har også adopteret fra Colombia, så jeg har også kendt til det hele mit liv. Derfor tænkte jeg, at det kunne vi godt, fortæller Morten Skov Christensen.
Der har de senere år været mange negative historier om international adoption. Var det med i jeres overvejelser?
- Vi ønsker jo ikke at tage et barn fra en anden familie. Så selvfølgelig skal baglandet være hundrede procent i orden. Men det regnede vi med, at DIA kunne stå for at sikre - blandt andet fordi vi kunne se, at alene på de fem år vi havde kigget, der var antallet af lande gået fra 11 til fem, siger Lotte Skov Christensen.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Fem års ventetid
Men de var også godt klar over, at forude ventede en lang ansøgnings- og godkendelsesproces.
Første - og største - udfordring var, at Lotte Skov Christensen skulle være erklæret kræftfri i fem år. Derfor begyndte nedtællingen til oktober 2023, hvor de ville runde den milepæl.
- Det fyldte rigtig meget de første to år. Vi har jo en alder, hvor alle omkring os får børn og spørger til vores planer. Men vi vidste, at vi skulle vente i fem år, før vi overhovedet kunne begynde processen, så vi blev også nødt til at tage en pause fra det, for det var enormt trættende at være i, siger Morten Skov Christensen.
- Vi blev også nødt til at sige til vores omgivelser, at de skulle træde et skridt tilbage, fortæller Lotte Skov Christensen.
Men selvom de forsøgte at sætte tankerne lidt i bero, så brugte de også tiden fornuftigt. De begyndte hurtigt at se på, hvordan de kunne forbedre deres chancer for adoption.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Privatfoto
Det var eksempelvis et krav, at man skulle have været gift i 2,5 år i flere af de godkendte lande. Så ret hurtigt blev de gift, ligesom de også flyttede sammen. Og sidste år købte de en større bolig i Ågerup i Roskilde.
- Det er jo et lille lokalsamfund, hvor vi kunne se nogle gode rammer for at skabe en familie, siger Lotte Skov Christensen.
Klar til at trykke på knappen
I oktober 2023 fik Lotte Skov Christensen sin sidste CT-skanning og et stempel fra lægen om, at hun er rask. Dermed kunne ansøgningsprocessen starte.
- Vi havde jo egentligt været klar i fem år. Men vi blev enige om lige at få december og julen overstået, før vi ville begynde, siger Lotte Skov Christensen.
- Vi vidste, vi skulle lægge meget energi i det. Så vi ville være mentalt klar, og tog beslutningen om at gå i gang som det første i det nye år.
Så da DIA, på et ekstraordinært bestyrelsesmøde, besluttede at nedlægge sig selv i begyndelsen af denne uge, satte det en brat stopper for parrets længe ventede plan.
Indtil mandag formidlede DIA adoptioner fra Filippinerne, Indien, Thailand, Taiwan og Tjekkiet. I december var Sydafrika også på listen, men 14. december meddelte Ankestyrelsen bureauet, at den øjeblikkeligt suspenderede dets samarbejde med den sydafrikanske organisation Impilo.
Det var blandt andet på grund af en række høringssvar fra DIA, som har skabt tvivl om, hvorvidt DIA's formidlingsarbejde i Sydafrika er i overensstemmelse med danske og internationale regler på området, skriver TV 2.
Vores drøm om at blive forældre er så stor, så vi kan ikke gøre andet end at tænke i alternativer
Og på den baggrund besluttede Danmarks eneste formidler af internationale adoptioner sig for at dreje nøglen om.
- Vi er begge to meget kede af det og frustrerede. Hvad kan vi så gøre nu, siger Morten Skov Christensen og fortsætter:
- Men vores drøm om at blive forældre er så stor, så vi kan ikke gøre andet end at tænke i alternativer.
Overvejer alting
Lige nu er planen at skrive sig op til national adoption. De seneste ti år er mellem seks og 40 danske børn blevet bortadopteret om året, men med langt flere på venteliste.
I december 2023 stod 60 familier på venteliste til at adoptere, og Lotte og Morten Skov Christensen forventer kun, at tallet bliver højere de næste par år med nyheden om DIA's lukning.
(Artiklen fortsætter efter oversigten.)
Derfor er surrogasi, altså at få et barn gennem en rugemor, også noget parret har talt ekstra meget om i denne uge. Også selvom det er ulovligt i Danmark.
- Vi har kigget på det i Europa, men det er jo bare ret dodgy. Vi er ret meget inde i reglerne på området, og det er bare risikabelt. Vi ville jo helst gøre det den lovlige vej, siger Morten Skov Christensen.
Følelsen af uretfærdighed
Selvom deres fem års-plan er blevet slået i stykker, så opgiver parret ikke drømmen. De vil have et barn, og de tvivler ikke på, at det nok skal lykkes for dem.
Spørgsmålet er bare hvornår.
- Vi har så meget kærlighed, vi kan øse ud af og give til et barn. Vi vil så gerne være noget for nogen, siger Lotte Skov Christensen.
Håbet, om en politisk løsning, er også stort:
- Vi håber jo, at nogle griber ind og kan ændre noget, efter det her er sket. Betyder den her lukning, at der bliver skubbet til noget i samfundet. Vil en anden instans kunne tage over for internationale adoptioner? Eller vil det på sigt blive rykket mere ved loven for rugemorskab, siger Morten Skov Christensen.
