Arne spørger: Hvor demokratiske er partiernes valgforbund egentlig?
En stemme på et bestemt parti kan godt gå til et andet parti i lokalpolitik, hvis partierne er i valgforbund sammen. Vi undersøger her, hvad det betyder.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Den 16. november skal vi i stemmeboksene igen og vælge dem, der skal arbejde for os i byråd, borgerrepræsentation, kommunalbestyrelser og regioner.
Især i lokalpolitik er der tradition for at partierne danner valgforbund, så deres stemmer optælles samlet. Dermed kan en stemme på parti X være med til at styrke parti Y, hvis de er i valgforbund sammen.
Er det lovligt i flg. EU at lave teknisk valgforbund og dermed spild af stemmer?
Det har fået Arne fra Køge til at undre sig:
- Er det lovligt ifølge. EU at lave teknisk valgforbund og dermed spild af stemmer? Det er efter min mening ikke demokratisk.
Det her er et af vores Hurtige Svar på jeres spørgsmål
- Se, hvad vi allerede har svaret på
- Stem på ugens udvalgte spørgsmål
- Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
Kom ind på Spørg Os siden her
Vi har taget Arnes spørgsmål med til Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
EU og valgforbund
Hvis vi begynder med det lovlige, så er det korte svar, at ja, det er lovligt, at partier indgår i valgforbund.
- Der er ingen EU-domme imod valgforbund, og partierne bruger dem også, når der er valg til EU Parlamentet. Det er meget forskelligt, hvordan medlemslandene gennemfører valg. Det blander EU sig ikke i, siger Kasper Møller Hansen.
Udbredt ved lokale valg
Valgforbund er blevet brugt længe ved vores lokale valg ud fra et ønske om at små partiers stemmer ikke går tabt, hvis partiet ikke får stemmer nok til en plads i byrådet, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, forklarer Kasper Møller Hansen
For når to eller flere partier går sammen i et valgforbund, tæller gruppen som ét parti, når stemmerne skal omsættes til pladser rundt om bordet på rådhuset eller i regionsgården.
Idéen med det er, at overskydende stemmer kan puljes og tilsammen skaffe valgforbundet en ekstra plads.
Skal sikre de små partier
Når stemmerne er talt op, fordeles de efter den såkaldt D’Hondtske metode, som er en matematisk model. Den er ikke helt ’fair’ overfor små partier.
- Modellen giver en fordel for de større partier, så muligheden for at indgå i valgforbund er tænkt som plaster på såret for de små partier, så stemmer på dem ikke er helt spildt, hvis de ikke får nok til at komme ind.
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Valgforbundet fungerer som et parti, når det gøres op, hvem der bliver valgt ind, så det er en fordel for det lille parti at gå sammenmed et andet parti for at få større chance for at blive valgt ind, siger Kasper Møller Hansen.
Nu også de store partier
Mens valgforbund var tænkt som alliancer mellem mindre partier for at øge chancen for at i hvert fald ét af dem kom ind, er de store partier også blevet aktive deltagere i det matematiske spil.
- Det er over tid blevet normalt, at de store partier meget gerne vil have små partier med i deres valgforbund, især hvis det lille parti ikke har en jordisk chance for at komme ind, fortæller Kasper Møller Hansen.
Valgforbund og den D’Hondtske metode
- D’Hondts metode går ud på, at man tager partiernes absolutte stemmetal og dividerer dem med en række tal, nemlig 1, 2, 3, 4, 5 og fremefter, indtil alle pladserne i byrådet / kommunalbestyrelsen / regionsrådet er fordelt.
- Valgforbund bliver på det her tidspunkt behandlet som et parti. Så et 'parti’ kan både være et parti og et valgforbund.
- ’Partiet’ med størst stemmetal får den første plads, og herefter divideres dette ’partis’ stemmetal med 2. Er dette halverede stemmetal stadig større end det næststørste ’parti’, får det også plads nr. 2. Er det mindre end det næststørste ’partis’, får det næststørste ’parti’ plads nr. 2, hvorefter dette ’partis’ stemmer halveres, sammenlignes med de øvrige ’partiers’ stemmetal og så fremdeles.
- Når pladserne er fordelt på de forskellige ’partier’, går man videre til at fordele pladserne internt mellem de partier, der er i samme valgforbund, igen efter den D’Hondtske metode.
Forbundet kan være en måde for det lille parti at få en form for indflydelse på det politiske arbejde alligevel.
- Det kan være ved, at det lille parti får nogle af de kommunale ben (lønnede bestyrelsesposer, red.), eller de får lov til at sidde med til partigruppens møder som tak for at levere stemmer til det andet parti, forklarer Kasper Møller Hansen.
Foregår lige nu
Med bare tre måneder til kommunalvalget den 16. november er partierne i fuld gang med at regne ud, hvem de gerne vil i valgforbund med.
Det er altid en fordel for partierne at gå ind i et valgforbund
- De sidder derude nu og laver alle mulige små aftaler. Der er rigtig meget rift om de små partier, som der er virkelig mange af især i København, og som ikke kan komme ind på de måske 300 stemmer, som de kan trække. Men 300 stemmer kan afgøre ret store ting, både flertal og borgmesterposter, og derfor kan valgforbund være ret betydningsfulde for magtfordelingen, forklarer Kasper Møller Hansen.
- På forhånd er svært at forudsige for partierne, hvad det bedste forbund vil være, men det er altid en fordel for partierne at gå ind i et valgforbund, siger valgforskeren.
Er det demokratisk?
For Arne er valgforbund både udemokratiske og stemmespild, men det kommer lidt an på situationen, mener Kasper Møller Hansen.
- Hvis valgforbundene ikke havde været der, så ville mange stemmer går til spilde, fordi de ville gå tabt. Hvis du stemmer på et parti, der er gået med i et valgforbund, har partiet valgt for dig, hvor din stemme trods alt kan gå hen og få indflydelse, siger han.
Statistisk set består de fleste valgforbund af partier, der ligger op ad hinanden politisk, konstaterer valgforskeren. Men man kan også risikere, at ens stemme hjælper et parti, man ikke bryder sig om.
- Man ser underlige valgforbund, som Venstre og Nye Borgerlige, hvor forbundet rækker langt ud over hvad vælgerne mener, deres stemme skal bruges til. Partierne fejer det af med at kalde valgforbundet for et teknisk valgforbund og ikke et politisk, men det er uden betydning, for der er ikke noget 'teknisk' i det; der er kun valgforbund, siger Kasper Møller Hansen.
Går stille med det
Det er de færreste, der inde i stemmeboksen tænker særligt over, hvem der har aftalt at hjælpe hvem, og det er heller ikke noget, valgforbundene selv gør meget ud af at oplyse.
- Partierne gør det ret stille. Reglerne siger, at der skal være seddel et eller andet sted i valglokalet, der fortæller om valgforbund, men forbundene er ikke markeret på stemmesedlen eller i valgboksen, men typisk på en lille A4-side et sted på en væg, fortæller Kasper Møller Hansen
Foto: Casper Christoffersen / Scanpix
Kasper Møller Hansen synes nu ikke, der er noget skummelt over valgforbund og hylder logikken i at forsøge at undgå stemmespild og hjælpe de mindre partier til at få politisk indflydelse.
- Udfordring er bare, at alle partier, også de store, danner de her valgforbund, der gør det svært for vælgeren at forudsige, hvad ens stemme reelt går til, siger Kasper Møller Hansen
- Man kan som Arne godt have ret i, at det er udemokratisk, hvis præmissen er, at min stemme bliver brugt til noget andet, end jeg ville bruge den til, men hvis præmissen er, at min stemme kan gøre noget andet godt, er valgforbund en god ting, siger valgforskeren.
Hvad gør man som vælger?
Hvis man er imod at give sin stemme videre gennem et valgforbund, er der ikke andet at gøre end at finde ud af på forhånd, hvem der går sammen med hvem, og så se på partiets størrelse.
- Som vælger skal jeg være klar over, at hvis jeg stemmer på lille parti, kan min stemme gå videre. Vil jeg ikke det, skal jeg stemme på noget andet for at være helt sikker.
Men det er også værd at tænke over, at hvis der ikke fandtes valgforbund, havde de små partier endnu sværere ved at komme ind i det lokale demokrati, hvor de også har lov til at være, siger Kasper Møller Hansen.
Tak til Arne for spørgsmålet!
