Carsten undrer sig: Hvad får vi ud af at sortere vores madaffald?

Den grønne biospand har fast plads i køkkenet hjemme hos Carsten Christensen på Amager. Som så mange andre sorterer han sit organiske madaffald.

- Jeg sorterer så meget jeg kan. Det er alt fra dækblade til grøntsager, kartoffelskræller, gulerodsskræller, fortæller den 73-årige pensionerede massør.

Et par gange om ugen tager han turen ned fra femte sal med en fyldt biopose.

- Jeg synes, det er rimelig nemt, og det er også en tilfredsstillelse. Før man begyndte at sortere, ærgrede jeg mig tit over, at man blandede alt muligt sammen.

Sådan er det ikke længere. I dag skal alt det affald, vi producerer i hjemmet, sorteres i en perlerække af kategorier. Dét er godt for miljøet, hører vi. Så langt, så godt.

Men Carsten Christensen har et spørgsmål, og derfor har han kontaktet TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.

- Jeg vil gerne vide, hvad der sker, når skraldebilen har hentet vores madaffald. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at der bliver taget hånd om det. Jeg er bare nysgerrig på at vide, hvordan det foregår.

Lad os dykke ned i biocontaineren og se, hvor vi ender!

Solrød ta’r skraldet

Når skraldebilen har tømt containeren i Carsten Christensens gård, bliver bioaffaldet først kørt til Københavns Sydhavn. Her omlastes bioposer fra hele københavnsområdet over på store lastbiler, som kører af sted med op til 40 tons madaffald hver. Destination: Solrød.

En halv times kørsel mod syd ligger Solrød Bioenergi, som håndterer madaffaldet fra København, Frederiksberg, Hvidovre, Dragør og Tårnby kommuner.

Det er her, skraldet bliver omdannet til værdifuld energi.

- Hele det anlæg, vi står på nu, kører kun på husholdningsaffald. Vi laver lige nu 1.400 kubikmeter biogas i timen. Det svarer til 1.000 liter dieselolie i timen, forklarer driftschef Erik Lundsgaard, mens han viser rundt på stedet.

Hver dag triller lastbiler fyldt med banaskræller og gammelt brød ind gennem porten. På anlægget modtager de dagligt 150 tons bioaffald, men har kapacitet til det dobbelte. 

Det vender vi tilbage til, for nu vil vi videre i processen.

En mikroovn i biocontaineren

Som det første bliver bioposerne fyldt over på et forbehandlingsanlæg, hvor poser og affald bliver slået i stykker, tilsat vand og kværnet sammen til en flydende biomasse. 

Undervejs bliver plastic og andre uorganiske materialer sorteret fra og sendt videre til forbrænding. Af og til må medarbejdere manuelt fjerne uønskede stykker affald, som er for store til anlægget.

- Vi ser nogle ret dårlige sorteringer. Vi har for eksempel fundet en havegrill, en mikrobølgeovn, et cykelhjul, en gryde, en potte, en pande. Det kan godt være, at mikrobølgeovnen står i køkkenet, men den skal ikke med køkkenaffaldet ned på et biogasanlæg, når den skal kasseres, siger Erik Lundsgaard.

- At der ligger en makreldåse, er ikke det største problem. Den får vi sorteret fra, ligesom vi gør med plastic. Men de der store fragmenter ødelægger simpelthen vores maskiner, siger han.

Øllebrød med energi

Driftschefen fremviser en spand med en prøve af den flydende biomasse, resultatet af en tur gennem kværnen. Pulpen ligner en tynd gang øllebrød med små stykker af madvarer svømmende rundt.

- Der kan man faktisk se lidt gulerødder og majs, siger Erik Lundsgaard, mens han tømmer spanden ud i en rist i gulvet.

- Det her er simpelthen det organiske materiale, som er slået i stykker.

På trods af det uappetitlige udseende er pulpen alt andet end værdiløs. Den indeholder nemlig store mængder energi.

- Hvis man har en kubikmeter af det her, er det cirka det samme som 60 til 80 liter dieselolie eller benzin. Det er den energi, der svarer til det her. Det er faktisk en slags brændstof, fortæller Erik Lundsgaard.

Erik Lundsgaard selv har mere end 30 års erfaring med biogas og er ikke i tvivl om, at potentialet er stort. Hans forventning er, at den sorte naturgas i det danske gasnet på sigt vil blive helt erstattet af den grønne biogas.

Biogas kan dække hele gasforbruget

I Danmark har man produceret biogas siden 70’erne, primært af gylle fra landbrugene.

De seneste ti år, i takt med vi er begyndt at sortere mere, er madaffald blevet en del af biogasproduktionen.

I 2023 producerede de danske biogasanlæg gas nok til at dække knap 40 procent af det samlede gasforbrug.

Ifølge Henrik Wenzel, professor i grøn omstilling, giver det rigtig god mening at genanvende den mugne ost og de rådne æbleskrog.

- Det gør en stor forskel. Madaffald i Danmark ender i biogasanlæg, og det vil sige, at madaffaldets energiindhold bliver nyttiggjort. Og så kommer affaldets gødningsstoffer, altså kvælstof, fosfor, og hvad der ellers er godt for landbrugets fødevarer, ud på marken igen. På den måde er genanvendelsen optimal, siger han.

Og selvom langt størstedelen af biomassen i de danske biogasanlæg kommer fra gylle, spiller madaffaldet alligevel en vigtig rolle, forklarer professoren fra Syddansk Universitet. 

- Det er jo sådan, at i nogle lande dyrker man decideret majs og hælder i biogasanlæg. Det har de gjort meget i Tyskland. Men det vil vi undgå i Danmark, fordi det er ikke så klimavenligt at dyrke energiafgrøder som majs for at putte i biogasanlæg. Det vil man bort fra, og der hjælper madaffaldet. 

- Summa summarum er, at madaffald nok er den mest attraktive ressource, vi kan bruge til biogas, siger Henrik Wenzel.

Kom nu, københavnere!

I Københavns kommune kniber det imidlertid med at få borgerne til at sortere deres madaffald. I 2023 endte kun 28 procent af madaffaldet i biospanden, langt fra kommunens ambition på 73 procent.

På biogasanlægget i Solrød modtager de således kun cirka halvdelen af de 40.000 tons madaffald om året, som de har kontrakt på.

- Jeg plejer at være lidt fræk og sige, at københavnerne er dårlige til at sortere, når de bor oven på hinanden. Jeg tror, at ansvarligheden kikser lidt, når man bor i lejlighed og har en fælles gård, siger driftschef Erik Lundsgaard med et smil. 

Det er hans oplevelse, at affaldet fra villa- og parcelhuskvarterer er bedre sorteret end det fra etageejendomme.

- Jeg ved, Københavns Kommune har lavet nogle fremstød for at få københavnerne til at sortere lidt bedre. Jeg håber, vi ser nogle resultater af det, for vi vil meget gerne have det, siger Erik Lundsgaard.

Bakterier gør arbejdet

Og lad os så lige finde ud af, hvad der sker med den energifyldte øllebrød, vi tidligere hørte om.

Efter at været blevet pasteuriseret bliver biomassen fyldt på to store rådnetanke på hver især ni millioner liter.

Erik Lundsgaard fører an op ad trappen på ydersiden af tanken, hvorfra man gennem et lille kighul kan kigge ind på den boblende biomasse. Her er bakterier i gang med at omdanne affaldet til gas. Populært sagt spiser bakterierne det organiske materiale og ”prutter” gassen ud.

- Vi kan se nogle små bobler, hvor metangassen og CO2’en kommer op til overfladen. Trykket fra den produktion sender gassen videre til vores gaslager, forklarer Erik Lundsgaard.

Efter cirka 40 dage ved 42 grader har bakterierne tømt biomassen for gas. Biogassen bliver renset og sendt ud i gasnettet – og ender som strøm, varme, brændstof eller i køkkenet hjemme hos forbrugerne.

Restproduktet i tanken er rigt på vigtige næringsstoffer og kan derfor bruges på markerne som økologisk gødning. På den måde er cirklen sluttet.

"Godt for motivationen"

Fra toppen af rådnetanken, 26 meter oppe og med udsigt over Solrøds marker, ser driftschefen grønt på fremtiden for biogas.

- Fremtiden for biogas er, at det er en voksende sektor. Og jeg tror, at inden for 1-2 år vil alt madaffald, der kan genanvendes, komme igennem et biogasanlæg.

Tilbage på Amager er Carsten Christensen glad for at vide, hans indsats med at sortere sit madaffald rent faktisk betyder noget.

- Det er en stor tilfredsstillelse for mig at vide, at der kommer et godt udbytte ud af det. Så fortsætter jeg som hidtil mit sorteringsarbejde, siger han.

Kom med til Solrød og se, hvad der sker med bioposerne:

Vi siger tak for spørgsmålet til Carsten Christensen!

Hvis du også går og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder. Så kan det være, at det er det, vi sætter til afstemning næste gang.