Frederik undrer sig: Må grønthandlere og andre butikker fylde fortovet, som de vil?

I byen er pladsen knap, så alt fra bazarer til cykelforretninger stiller varerne udenfor. Men fortovet er kommunens, og butikkerne har ikke fri leg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Bazarerne på Frederikssundsvej i København NV får flest københavnere til at klage over, hvor svært det er at komme forbi.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol

Svaret Kort

  • Kommunen bestemmer over fortovet og sætter reglerne

  • Butikkerne bestemmer over arealet mellem butik og fortov

  • Kommunen kontrollerer de butikker, som folk klager over

Det er gang i salget hos grønthandlerne på Frederikssundsvej i Københavns Nordvest-kvarter. Ofte er det svært at komme forbi alle kasserne med frugt og grønt - især hvis man trækker en cykel eller skubber en barnevogn.

Frederik Sonne bor i området. Sammen med sin kæreste har han ofte oplevet at måtte trække ud på cykelstien, når fortovet har været blokeret af kasser og paller.

Derfor har han skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os:

- Jeg undrer mig over de her bazarer, der ligger i Nordvest, særligt koncentreret på  Frederikssundsvej. De fylder det meste af fortovet med deres frugt og grønt. Er det egentlig lovligt?, spørger han. 

Frederik Sonne understreger, at hans spørgsmål ikke er et surt opstød, men bare en undren.

Den undersøger vi her!

Ugens Vinderspørgsmål

  • 39 procent pegede på, at vi skulle undersøge Frederiks spørgsmål, da det var til afstemning

  • Du kan selv stemme på ugens udvalgte spørgsmål her i artiklen

  • Så er du med til at bestemme, hvad vi skal kaste os over næste gang

Hvordan må butikkerne fylde fortovet?

Fortovet foran en butik tilhører kommunen, og derfor er det kommunen, som bestemmer, hvordan og hvor meget udstillingerne foran butikkerne må fylde.

I vores spørgers hjemby, København, skal butikkerne søge tilladelse til at bruge fortovet. Og den får de som regel.

- Så længe man søger, og der er plads til, at man kan komme forbi med en barnevogn, en kørestol eller andet, der kræver plads, så giver vi tilladelse, siger Sine Jochumsen, der er  Enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Der er privat område og kommunalt fortov. De overlapper jævnligt, når der leveres varer i paller.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol

Hvad sker der, hvis en butik stiller varer ud uden tilladelse?

- Så vejleder vi dem om at søge om en tilladelse, og så får den, når de har søgt, siger Sine Jochumsen. 

Hvad må butikkerne? 

Reglerne i København er forholdsvis simple. De går i hovedtræk ud på, at varer og skilte ikke må stå i vejen:

1. De må ikke være til fare for de forbipasserende

2. Varerne skal i de fleste tilfælde stå helt oppe af facaden

3. Der skal minimum være halvanden meters passage.

Du finder Københavns kommunes regler for varer på fortove her.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Tæt på facaden og halvanden meters fri passage - sådan er reglerne for varer på fortovet i hovedstaden.
Foto: TV 2 Kosmopol

Privat vs offentligt område

Kommunen bestemmer kun over fortovene. Mange butikker har også et areal, der er privat, mellem butikken og fortovet. 

Det gælder for eksempel Østens Bazar på hjørnet af Frederikssundsvej og Svanevej. 

Ud mod Svanevej er et stort område hen til fortovskanten privat, men ud mod Frederikssundsvej må kasserne med grønt kun stå i en enkelt stribe langs facaden. 

Der bliver holdet øje med, at reglerne bliver overholdt - men måske ikke på den måde, man lige skulle tro.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Pladsen bliver ofte trang foran bazarerne i Nordvest, når de har fået leverert varer.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol

Hvordan foregår kontrollen?

Københavns kommune har valgt en pragmatisk tilgang, som handler om at lytte og reagere som myndighed der, hvor der er grund til det.

- Vi foretager ca. 700 kontroller om året, og det gør vi på baggrund af de henvendelser, vi får fra Københavns borgere, siger Sine Jochumsen fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

Hvorfor er I ikke mere opsøgende?

- Vi kunne godt gå rundt i Københavns gader og lave kontrol på baggrund af et tilsyn. Men vi gør det på baggrund af de klager, vi får, fordi det er det, der irriterer folk mest, siger Sine Jochumsen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Flest københavnere klager over, at butikkerne i Nordvest og Nørrebro breder sig for langt ud på fortovet.
Foto: TV 2 Kosmopol

Bøvl i to bazartunge bydele

Der er stor forskel på hvilke bydele, der får flest klager over vareudstillinger og reklameskilte på byens fortove. 

Sidste år modtog Københavns Kommune 673 klager om det. 248 af dem var klager over fremkommeligheden i Indre By.

Nørrebro og Nordvest-kvartret toppede listen med tilsammen 277 klager, der især handlede om grønthandlere. 

- Klagerne fortæller, at der står for meget på fortovet, så man ikke kan komme forbi, fortæller Sine Jochumsen, fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune til TV 2 Kosmopol.

Ofte handler det om, at der er en varelevering, der kan genere folk, der skal forbi. 

- Så står der en masse varer, men de står der som udgangspunkt meget kort tid, for de bliver hurtigt fjernet igen, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Nordvest Bazar er en af de butikker, der hver dag skal drible fremkommelighed, udstilling og leveringer - plus privat og offentligt område.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol

Hvad er magtmidlerne?

TV 2 Kosmopol har talt med flere butiksejerne på Frederikssundsvej i Nordvest-kvarteret. 

De har ikke haft lyst til at stille op til interview, men alle fortælle, at de har oplevet at få kontrolforsøg, og at de er i flere tilfælde blevet bedt om at flytte varer, der stod i vejen. 

Det hele er foregået i god dialog, fortæller de.

En sjælden gang i mellem må kommunen dog skrue bissen på overfor butikker, som ikke retter ind.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Hvad sker der hvis en butik gentagende gange ikke har fulgt jeres påbud?

- Så vil de få en politianmeldelse, eller vi kan lave noget, der hedder en fjernelsessag, siger Sine Jochumsen fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Det betyder, at kommunen kan indstille butikkerne til en bøde hos politiet eller fjerne de ting, som butikkerne har stillet op, uden at de har fået lov til det. Det sker virkeligt sjældent.

- Sidste år havde vi tre politianvendelser, og vi har ikke haft nogen fjernelsessager de sidste par år, siger Sine Jochumsen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

I Hvidovre behøver butikkerne ikke at søge tilladelse til at sætter varer ud på fortovet, så længe er der 1,3 meter fri til fodgængerne.
Foto: TV 2 Kosmopol

Friheds-eksperimentet i Hvidovre

I Hvidovre kommune kunne butikkerne godt tænke sig mere af det gadeliv, der udspiller sig hos naboen i København. 

Det har kommunen lyttet til, så i dag skal butikkerne ikke søge om tilladelse, før de stiller varer ud på fortovet. Eneste krav er, at der er 130 cm’s passage for de gående.

Kommunen opfordrer direkte butikkerne i Hvidovre til at stille varer ud på gaden.

- Det har vi gjort, fordi vi oplevede, at der var et ønske, både fra borgerne og de erhvervsdrivende om, at de godt ville lidt mere ud over rampen med deres tilbud til kunderne, fortæller Kristina Young fra Hvidovrelisten, der er formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Hvidovre.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Der er bunker af plads til at sætte varerne ud på fortovet i Hvidovre, og både borgere, butikker og kommunen ønsker mere af det.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol

Hvidovre gav fortovet frit tilbage i 2021 som et forsøg.

Hvad er jeres erfaringer indtil videre?

- Det er gået overordentligt godt. Vi har ikke modtaget en eneste klage, konstaterer Kristina Young fra Hvidovrelisten.

Så alt i alt virker det som om, der er en fin balance mellem praktik og pragmatik ude på fortovene, og at alle gør sig umage med at få det hele til at glide bedst muligt. 

(Få historien på video her. Artiklen fortsætter nedenunder)

Vil stadig undgå Frederikssundsvej

Frederik Sonne, der stillede spørgsmålet, er overrasket over, at vareudstillingerne på fortovene ikke er mere reguleret.

- Det er vel okay, og egentlig ret spændende, at det er så laissez faire, siger han til TV 2 Kosmopol.

Kommunens konstatering af, at fodgængerne kun bliver generet kortvarigt ved  bazarernes vareleveringer, kan han ikke rigtigt genkende.

- Det virker nok mere voldsomt, når man er i det. Vi har i hvert fald ofte valgt at gå en anden vej og bevidst undgå Frederikssundsvej - og det vil vi blive ved med, så længe vi bor her i kvarteret, fortæller Frederik Sonne.

Tak til Frederik for spørgsmålet!

Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så stil dit spørgsmål i boksen nedenunder:

Link kopieret!

Seneste nyt

Det vinterlige vejr fortsætter

Foto: TV 2 Kosmopol

Natten til fredag er der igen mulighed for sne- og sludbyger samt temperaturer under frysepunktet, skriver Vejdirektoratet.

Det betyder risiko for sne- og isglatte veje, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre, lyder opfordringen.

Torsdag har vejr- og vejforholdene været værst på Sydsjælland, men Vejdirektoratet advarer om, at også vejene i TV 2 Kosmopols område kan være glatte, selvom de umiddelbart ser fine ud.

Link kopieret!

Historisk butik lukker i København

Specialforretningen Vesterbro Tømmerhandel lukker efter 137 år. Det skriver mediet Københavnerliv. Ifølge ejeren af butikken, Allan Lundberg, skyldes det et svigtende salg. Butikken har sidste åbningsdag den 21. december 2024.

Link kopieret!

Politikere vil sælge arena, der skulle have været nyt samlingspunkt

Foto: TV 2 Kosmopol

Der var mange planer for arenaen Royal Stage i Hillerød, som åbnede i 2020.

Men dårlig økonomi får nu Venstre til at foreslå, at fonden bag Royal Stage sætter hele eller dele af sports- og kulturkomplekset til salg. Det skriver sn.dk.

- Måske er det bedre bare at trække stikket nu, siger medlem af byrådet, Morten Bille (V), til sn.dk, efter flere andre scenarier har været oppe at vende.

Hillerød Kommune ejer ikke Royal Stage, men bidrager med et årligt tilskud på mere end 25 millioner kroner til driften.

Link kopieret!

Burgerkæde åbner endnu en restaurant

Foto: Sidsel Babenco - TV 2 Lorry

Onsdag den 27. november klokken 10 slår den svenske burgerkæde Max dørene op til kædens tredje restaurant i København.

Den nye Max skal ligge i bunden af beboelsesejendommen Kaktustårnene på Dybbølsbro. Det skriver Ekstrabladet.

Max åbnede sin første danske restaurant på Gammeltorv i København i 2013.

Link kopieret!

Justitsministeren oplevede vold i hjemmet som barn

Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Der skal fra samfundets side gøres mere for børn, som vokser op med fysisk eller psykisk vold.

Sådan lyder det overordnede budskab fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), som tirsdag udkommer med bogen "Der er noget, vi skal tale om".

Peter Hummelgaard, der er valgt i Københavns Storkreds og vokset op på Amager, kommer i bogen også ind på, hvad der politisk ifølge ham bør gøres for at stoppe vold mod børn i hjemmet.

I bogen skriver 41-årige Hummelgaard, at han som barn selv oplevede vold i hjemmet, og at det var faren, som var voldelig.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Hummelgaards far, men det har ikke været muligt.

Link kopieret!

Strømmede til gratis rødvin

Kulden kunne ikke holde kunderne væk fra et glas gratis rødvin.

Der var rigtig mange, der trodsede november-kulden og mødte op foran Restaurant Bouillon på Frederiksberg torsdag eftermiddag for at få fingre i et de 500 glas gratis Beaujolais.

Det er en fransk tradition, at man den tredje torsdag i november fejrer frigivelsen af den helt unge Beaujolais Nouveau-vin, og den tradition er Restautant Bouillon hoppet med på og uddelte gratis vin og ristede kastanjer foran restauranten på Solbjergvej.

- Skål for Beaujolais og skål for kastanjer, lød det fra de fremmødte kvinder, som TV 2 Kosmopol talte med, og som syntes, det var "dejligt at nyde et glas Beaujolais midt på Frederiksberg".

- Det er jo en gammel og virkelig sjov tradition, som jeg har oplevet flere gange i Paris. Folk står gerne og småfryser lidt, men storhygger med venner og familie. Det er en tradition, jeg virkelig kan godt li', og som jeg synes, falder på et lidt tørt sted her i november, der ærligt talt ellers ikke er den mest muntre måned, sagde Bouillon-ejer Torben Klitbo tidligere på ugen til KøbenhavnLiv.

Foto:
Link kopieret!

21-årig udså sig de svageste ofre - nu er han dømt

Midt- og Vestsjællands Politi
Foto: TV 2 Kosmopol

Torsdag idømte Retten i Roskilde en 21-årig mand et års ubetinget fængsel for systematisk at gå efter ældre mennesker, som han svindlede for store beløb.

- En målrettet efterforskning fra politiets side har gjort, at vi nu har fået dømt en af de personer, som vi mener har haft en central rolle i bedragerierne, siger anklager Marutha Thayaphran fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiets efterforskning har vist, at den 21-årige tog ud til de ældre, efter at andre medgerningsmænd over telefonen havde givet sig ud for at være fra banken og overbevist dem om, at de skulle udlevere hævekort og koder. Derefter blev kortene afhentet hjemme hos ofrene for derefter at blive brugt i de nærmeste hæveautomater.

I alt blev 13 ældre svindlet for et samlet beløb på 193.000 kroner. I yderligere tre tilfælde forsøgte svindlerne at snyde penge fra ældre, men de fattede dog mistanke og fik kortet spærret, før der kunne hæves penge på det. Ofrene har været bosiddende i København, Greve, Skovlunde, Hillerød, Slangerup, Herlev, Søborg, Helsinge og Gentofte.

- Der tegner sig et billede af et omfattende svindelnummer. Vi kan se, at den 21-årige forinden havde søgt på "gamle navne kvinder" og "hvor bor der flest ældre. Og på den måde har de så udset sig de svageste ofre, siger Marutha Thayaphran.

Link kopieret!

Knap 300.000 danskere får flere penge

Foto: TV 2 Kosmopol

Ældrechecken bliver øget med omkring 5000 kroner, og det betyder, at 295.000 danskere kan se frem til en større check. Det har Folketinget besluttet, skriver Ekstra Bladet. I alt er der afsat 1,3 milliarder kroner til at hæve ældrechecken.

I år udgør ældrechecken 19.900 kroner.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google