Johnny undrer sig: Hvorfor er elprisen forskellig i Øst-og Vestdanmark?
Tankstationskæder, supermarkeder og netbutikker har de samme priser, hvor end du bor. Men når det kommer til strømmen i din stikkontakt, er det anderledes. Vi undersøger hvorfor.
Svaret Kort
Elselskaberne køber din strøm i den landsdel, du bor i
Østdanmark er forbundet med Nordens elproduktion, mens Vestdanmark er forbundet med Europas elproduktion
Størrelsen af din elregning handler mere om dit forbrug (og de mange, mange afgifter), end om din geografi
Du tjekker timeprisen på strøm på din mobil.
Din indstilling her i hovedstadsområdet er 'Østdanmark'. Hvis du klikker over på 'Vestdanmark' er prisen en anden.
Det undrer Johnny Lundager fra Søborg, så han har skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os for at finde ud af, hvorfor det er sådan med lige netop prisen på el.
- Når benzinselskaber fra alle mulige forskellige lande koordinerer priserne, er det ulogisk, at der er forskel på strømpriserne i øst og vest, når vi er kunder i de samme strømselskaber, forklarer han, da vi taler sammen.
- Det svarer lidt til, at det er dyrere at trække vejret i København end i Aarhus. Så det vil være interessant at vide, hvorfor prisen på lige netop el er bestemt af, hvor du bor, for det er dybt, dybt mærkeligt, at det er sådan, siger Johnny Lundager.
Det undersøger vi her!
Påvirk vores journalistik
Spørg Os er en del af TV 2 Kosmopols konstante fokus på at række ud i sendeområdet og invitere alle interesserede ind i vores journalistiske fællesskab
Fortæl os, hvad du savner svar på, så vi kan lave journalistik, der betyder noget for dig og andre, der bor og arbejder i hovedstadsområdet
Deltag i ugens afstemning og vær med til at bestemme, hvilket spørgsmål, vi skal kaste os over næste gang. Du finder begge muligheder her i artiklen
To adskilte systemer
Når det kommer til elforsyningen, er Danmark delt op i to regioner: Øst og vest for Storebælt.
Det er historisk betinget, forklarer Jack Kristensen. Han er funktionschef i Andel Energi, der er landets største el-selskab med kunder i begge landsdele.
- Elnettet i Vestdanmark er koblet til det europæiske elnet med Tyskland, Holland og Frankrig, mens Østdanmark er koblet til det nordiske elnet med Sverige, Norge og Finland, siger han til TV 2 Kosmopol.
Indtil for 10 år siden, var der ingen forbindelse mellem de to systemer.
- Så fik vi Storebæltskablet, der forbinder vores to landsdele. Så der er en elektrisk forbindelse, og man kan overføre strøm fra den ene til den anden del af landet, men det er begrænset, hvor meget, det sker, siger Jack Kristensen.
Hvad bestemmer prisen?
Det afgørende for timeprisen på el er udbud og efterspørgsel i et bestemt område på bestemt tidspunkt.
Bliver der produceret meget strøm, og bruger vi ikke så meget af den, falder prisen. Bliver der omvendt ikke produceret så meget strøm og/eller vi bruger meget af den på samme tid, stiger prisen.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Strømmen er den mindste del af regningen
Timeprisen for el svinger døgnet og året rundt, og den er ens for alle i det samme område, i vores tilfælde Sjælland.
Men strømmen udgør kun en lille del af din elregning og dermed af den timepris, der vises inklusiv abonnementer, tariffer, gebyrer og afgifter.
Dit valg af el-selskab og strømtype afgør den ene del af, hvad du betaler oven i selve strømmens pris. Det varierer fra selskab til selskab og type af abonnement.
Den anden del af udgifterne er betaling til det net-selskab, der fører strømmen ud til din stikkontakt og aflæser dit forbrug. De to selskaber Radius og Cerius dækker hele Sjælland, og din bopæl afgør, hvilket af to, du automatisk hører under.
Endelig lægger staten en lang række forskellige afgifter og moms på beløbet, bestemt af dit forbrug.
Forskellen på Øst og Vest
Årsagen til, at kunder i det samme el-selskab oplever forskellige timepriser på den rå strøm er, at den europæiske og den nordiske elproduktion, som forsyner hver af de to landsdele, fungerer på forskellige måder.
- Hvis det blæser meget, er der stor produktion i det vestdanske område, fordi der er mange vindmøller. Vestdanskerne kan så opleve lavere priser end østdanskerne, som ikke har den store vindproduktion, siger Jack Kristensen fra Andel Energi.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Til gengæld har elnettet i Vestdanmark mange flere forbindelser til udlandet, som Tyskland, Holland og England.
- Så selvom landsdelen producerer meget vind- og solenergi, transporteres meget af det ud af landet, og det giver et pres opad på priserne, forklarer Jack Kristensen.
Østdanmark har ikke de samme eksportmuligheder.
- Til gengæld har landsdelen mange solcelleanlæg, og når de producerer store mængder strøm, kan der være så meget produktion, at vi ikke kan komme af med den. Derfor har vi det sidste årstid oplevet, at de østdanske priser har været lidt lavere end de vestdanske, siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Foto: Grafik / Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol
Men hvorfor jævnes det ikke ud?
Selvom elproduktionen fungerer forskelligt i de to landsdele, kan det alligevel være svært at forstå, hvad ens adresse har at gøre med prisen på strømmen, ikke mindst, hvis man er kunde i et landsdækkende energiselskab.
Her handler det igen om, at vi ikke har ét sammenhængende elnet i det her land. Den strøm, der kommer ud af din stikkontakt, er produceret i det elnet, du er dækket af. Det nordiske i øst og det europæiske i vest.
- Det spotmarked for el, som vi køber ind på, er delt op i de samme områder, som elnettet. Den strøm, vi bruger i Østdanmark, køber vi i øst, og den strøm, vi bruger i Vestdanmark, køber vi i vest, forklarer Jack Kristensen fra Andel Energi.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Foto: Grafik / Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol
Pænt ligegyldigt for regningen
Selvom det ofte virker som om, at priserne i Vestdanmark er lavere end her i Østdanmark, har det ikke den store betydning for det, vi betaler som forbrugere i de to landsdele.
- I det store billede er det ligegyldigt, hvor man bor. Forskellen på øst og vest er typisk på få øre, og i den samlede elregning kan forskellen være på 2,5 kroner, siger Jack Kristensen fra Andel Energi.
Forskellen er langt mere markant i Norge.
- Her kan strømmen være næsten gratis i Nordnorge, mens strømmen kan være vældig dyr i Sydnorge. De har helt andre udfordringer i forhold til geografiske områder, end vi har herhjemme, siger han.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Derfor svinger el-prisen
Prisen på el bliver fastsat efter den dyreste produktionspris.
Hvis der ikke bliver produceret (nok) strøm fra vind-, vand- eller solenergi, kommer strømproduktionen fx fra kraftværker, der bruger gas og har lavere effektivitet og/eller dyrere produktion.
Når det sker, stiger prisen på strøm.
Prisen påvirkes også de mange afgifter, abonnementer , tillæg og tariffer, der lægges oven i prisen for den rå strøm
Fra 2023 har net-tariffen, som er prisen på at få transporteret strøm til din bolig, svinget i løbet af døgnet og gennem året.
Hvorfor er det dyrere at bruge strøm kl. 17.00?
Fra klokken 17 stiger behovet for el, da mange laver mad, bruger lys, ser TV, vasker tøj osv.
Elnettet er mest belastet i tidsrummet 17-21, da der skal transporteres meget strøm. Tidsrummet kaldes for ‘spidsbelastningen’ eller ‘kogespidsen’.
TV 2 Kosmopol har tidligere undersøgt, hvorfor prisen på elektricitet er så skiftende. Det kan du læse mere om her.
Kilde: Videnscentret Bolius
Priserne gør os bedre
Efter at Rusland invaderede Ukraine i vinteren 2022, tog elpriserne herhjemme et kæmpe hop, uanset landsdel. Og det har faktisk gjort noget godt for vores forbrug af strøm.
- Man skal - lidt groft sagt - ikke spilde en god krise, og danskerne har virkeligt fået gode energivaner siden krigen i Ukraine, fortæller Jack Kristensen fra Andel Energi.
- Vi får flere og flere, der investerer i varmepumper og elbiler. Det gør os mere uafhængige af andre energikilder og lande, men det stiller også krav til os om at at styre forbruget af strøm og forbruge den klogt, siger han.
Det vigtigste, vi kan gøre som forbrugere, er at bruge strømmen på det rigtige tidspunkt.
- At kunne flytte noget forbrug fra aftensmadstiden (kl. 17-21, red.) til efter kl. 22 og have et godt mønster for lade elbilen, det er noget, der batter og betyder meget mere, end hvor du bor i landet, siger Jack Kristensen.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Guide: Enkle greb til bedre elvaner
Mange elselskaber har apps, der kan hjælpe med at styre elforbruget.
Det uafhængige Videncenter Bolius fremhæver disse enkle råd i hverdagen til at bruge strømmen klogt:
Sluk for apparater, som står på standby. Op til 10 procent af en husstands elforbrug bruges på standbyfunktionen.
Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op, og vask almindeligt tøj i vaskemaskinen ved en lavere temperatur, gerne 15-30 grader.
Undgå at bruge tørretumbler, hvis du har mulighed for at tørre tøjet udenfor.
Afrim fryseren. En tommelfingerregel siger, at en fryser bruger ca. 20 procent mere energi, når der er 2 mm rim i den.
Læg låg på gryderne, når du laver mad, og brug mindre vand, når du koger æg, kartofler m.m. Hvis du koger kartofler i 1-2 dl vand i stedet for at fylde gryden op, reducerer du elforbruget med 30 procent. Det kan også betale sig at have de rigtige gryder til det rigtige komfur. Bunden på gryder og pander skal være plane for at udnytte varmen optimalt.
Hvis du forvarmer en ovn i forbindelse med bagværk eller madretter, kan du overveje muligheden for at lave flere retter, mens ovnen alligevel er varm.
Sluk for lyset, når du ikke bruger det, og brug LED-pærer i alle lamper.
Udnyt dagslyset. Flyt arbejds-, læse- og legepladser hen til vinduet.
De fleste husholdninger kan spare 15-20 procent på elforbruget til lys, uden at det går ud over kvaliteten.
Kilde: Bolius
Fuldstændigt uigennemskueligt
Johnny Lundager, som stillede spørgsmålet, synes stadig, det er dybt mærkeligt og forkert, at prisen for strøm ikke er den samme overalt i vores lille land med stor egenproduktion af strøm.
- Jeg forstår godt, hvad du siger, men jeg opponerer mod, at der er forskel på, hvad en kilowatt time strøm koster i den ene og den anden ende af landet. Det er historiske aftaler fra dengang elprisen var lav, nu betyder prisen meget. De laver lokumsaftaler alle steder i erhvervslivet, de kan slippe afsted med det, og vi er mange, der er trætte af at blive taget ved næsten hver dag, siger Johnny Lundager.
Han køber ikke argumentet om, at vores strøm bliver købt på spotmarkeder, der knytter sig til den landsdel, strømmen bruges i.
Igen sammenligner han med benzinselskaberne, der får deres benzin og diesel fra flere lande, men hvor priserne alligevel er helt ens på alle tanke - med sammenlignelige grader af selvbetjening og placering - over hele landet.
Modsat elpriserne, der kun er ens indenfor landsdelene.
- Det er en til lejligheden opfundet bortforklaring for at fastholde et prisniveau, som ikke afhænger af produktionen, lige som de skyhøje og koordinerede priser på smør og mælk, siger Johnny Lundager.
Han mener også, at staten og elselskaberne bevidst forvirrer kunderne med de mange beløb, der bliver lagt på, når regningen først kommer.
- Min konklusion er, at som forbruger er det et fuldstændigt uigennemskueligt og utroværdigt marked. Det er uforståeligt, hvad du får for pengene, siger Johnny Lundager.
Tak til Johnny Lundager for spørgsmålet!
Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så stil dit spørgsmål i boksen nedenunder:
Spørg Os
Hvad undrer du dig over i hovedstadsområdet? Stil dit spørgsmål her +_