Jonas undrer sig: Hvorfor er reklamer et fravalg og ikke et tilvalg?
I Danmark modtager man som udgangspunkt reklamer i postkassen, medmindre man aktivt fravælger det. Men hvorfor er det ikke omvendt?
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hvert år bliver der husstandsomdelt mellem 57.000 og 100.000 tons papirreklamer. Sådan lyder vurderingen fra Dansk Affaldsforening.
Det er ikke så lidt, og spørgsmålet er, om det overhovedet er nødvendigt.
Jonas Einsbohr fra Hedehusene undrer sig i hvert fald over, hvorfor reklamer er et fravalg og ikke et tilvalg. Derfor har han skrevet til Spørg Os på TV 2 Kosmopol.
- Vi er lige flyttet. I den gamle lejlighed havde vi fravalgt reklamer, og det var ikke noget, vi tænkte over, før vi pludselig fik reklamer igen det nye sted. Det bliver snakket så meget om miljøet, så det undrer mig, at man bare kaster de her reklamer ind, som mange af os kyler ud igen. Vi går jo på nettet, hvis vi har brug for at tjekke tilbudsaviser, fortæller han.
Ugens vinderspørgsmål
8.945 personer stemte, da Jonas Einsbohrs spørgsmål var til afstemning
52 procent eller 4.667 personer afgjorde, at det var hans spørgsmål, vi skulle undersøge
Se på Spørg Os siden, hvad andre har spurgt om og fået svar på
Aktører vil have ja tak-ordning
I dag er det således, at man som udgangspunkt modtager adresseløse forsendelser som for eksempel reklamer, medmindre man aktivt fravælger det.
Det sidste kaldes en nej tak-ordning. Når man tilmelder sig den, modtager man et mærkat, der skal sættes på postkassen. Det er ikke nok, at man selv skriver "nej tak" på en seddel og klistrer den fast.
Jonas Einsbohr mener, det vil være mere miljøvenligt, hvis man vender ordningen på hovedet og i stedet indfører en ja tak-ordning. Så vil man som udgangspunkt ikke modtage reklamer, medmindre man aktivt tilvælger det.
Og det er han faktisk langt fra den eneste, der kan se fornuften i.
I februar opfordrede en række aktører regeringen til at ændre loven til gavn for miljøet, så danskerne fremover skal sige "ja tak" til reklamer i stedet for "nej tak".
Aktørerne tæller blandt andet Dansk Industri, Coop, Dansk Affaldsforening, Forbrugerrådet Tænk og Danmarks Naturfredningsforening.
Hvem er afsendere af opfordringen til regeringen?
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Industri
Coop
Plastic Change
Rådet for Grøn Omstilling
Reklamer Ja Tak
Dansk Affaldsforening
Forbrugerrådet Tænk
Verdens Skove
Ungeklimarådet
Om den nuværende ordning lød det sådan her i opfordringen til regeringen:
- Ordningen er helt ude af trit med en bæredygtig omstilling af det danske samfund, og det bør selvfølgelig ændres.
- Der bliver brugt tid og penge på en hel del reklamemateriale, som aldrig når en interesseret forbruger, men bare ryger direkte i skraldespanden og til tider er et irritationsmoment (...).
Distributionspriser og butiksdød
Ligesom der er adskillige fortalere for en ja tak-ordning, er der også adskillige modstandere.
For eksempel vil Danske Medier gerne beholde den nuværende nej tak-ordning, da man frygter, at en ja tak-ordning vil tage livet af de lokale ugeaviser:
- Ugeaviserne bliver distribueret sammen med reklamerne – så hvis det alene er ugeaviserne, der skal ud, er det klart, at prisen på distributionen vil stige markant, lød det i en pressemeddelelse fra Mads Brandstrup, der er direktør i Danske Medier.
Også Dansk Erhverv er imod en ændring. Organisationen mener, at den nuværende ordning fungerer godt og frygter, at en ja tak-ordning vil føre til butiksdød:
- En ja tak-ordning vil gøre det sværere for små og mindre kendte butikker at komme ud med deres budskab lokalt, og det vil derfor ramme de mindre byer, hvor butikslivet i forvejen har det hårdt, lød det fra organisationen.
Herudover mener Landdistrikternes Fællesråd, at en ja tak-ordning vil være et skridt i den forkerte retning:
- De lokale ugeaviser og tilbudsaviser spiller en væsentlig rolle for butikslivet og sammenhængskraften i de danske landdistrikter og lokalsamfund, har formand Steffen Damsgaard tidligere udtalt.
Skyttegravskrig om reklamer
Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal have en nej tak eller en ja tak-ordning for reklamer har altså udviklet sig til lidt af en skyttegravskrig. I sidste ende er det politikerne, der skal beslutte, hvad der skal ske.
Regeringen har tilbage i 2020 forpligtet sig til at undersøge, om en ja tak-ordning er mulig. Det er fordele og ulemper, der dykkes ned i, og arbejdet pågår stadig, oplyser Erhvervsministeriet til TV 2 Kosmopol.
Erhvervsministeriet har blandt andet henvendt sig til EU-Kommissionen for at få en juridisk afklaring af, om en ja tak-ordning er forenelig med EU-retten.
Da debatten om de forskellige ordninger sidst rasede i februar i år, var der endnu ikke kommet svar fra EU-Kommissionen. Men det er der nu.
I bund og grund lyder svaret, at EU-kommissionen ikke kan afvise, at det kan lade sig gøre, men at de danske myndigheder skal vende tilbage, når der foreligger et konkret lovforslag. Så vil EU-kommissionen tage stilling til det.
Fra Erhvervsministeriet lyder det, at når arbejdet med at undersøge fordele og ulemper ved en ja tak-ordning er færdiggjort, vil der blive indkaldt til politiske drøftelser.
Jonas Einsbohr fortæller, at han er spændt på, om der kommer til at ske noget. Om regeringen fremsætter et lovforslag om en ja tak-ordning, eller om den nuværende nej tak-ordning kommer til at fortsætte.
- Det er jo bare fuldstændig åndssvagt med de reklamer. Jeg har lige spugt på arbejdet, og stort set alle smider dem ud uden at læse dem, fortæller Jonas Einsbohr.
Han har svært ved at forstå, at man ikke kan finde en løsning for de lokale ugeaviser, hvis man indfører en ja tak-ordning.
- Ja, det argument køber jeg altså ikke, lyder det.
Tak for spørgsmålet til Jonas Einsbohr!
