Kim undrer sig: Hvorfor løser man ikke spildevands-problemet?

Da vi i 2019 afslørede, at forsyningsselskabet HOFOR havde fået tilladelse af København og Gentofte kommune til at lukke 290 millioner liter urenset spildevand ud i Øresund, førte det til stor debat – også fordi det viste sig at være en bagatel i forhold til, hvad hovedstadskommunerne leder ud i Øresund hvert år.

Vi har siden da fulgt spildevandsproblemet, som stadig må siges at være aktuelt. Så sent som i denne uge måtte en stribe strande på den nordsjællandske østkyst hejse det røde flag efter overløb af kloakvand i havet, blandt andet i Skodsborg, Vedbæk og den populære Bellevue Strand. 

Heftige regnskyl flere dage i træk var mere, end hvad kloaksystemerne kunne klare flere steder i hovedstadsområdet og i Nordsjælland. Rensningsanlæggene blev fyldt op, og for at aflaste kloaksystemerne blev en del af kloakvandet ledt ud i Øresund.

Ifølge vandselskabet Novafos blev der på bare et døgn udledt 23.250 kubikmeter spildevand ved kysten i deres nordsjællandske kommuner. Det svarer til mere end 23 millioner liter vand.

Det samme skete tilbage i juni måned i år, hvor også hovedstadens kloakker og rensningsanlæg måtte give fortabt, da regnen faldt over København. 

Her måtte Hovedstadsområdets Forsyningsselskab HOFOR erkende, at der var sket overløb to steder i Sydhavnen og fire steder i inderhavnen, med efterfølgende røde badeflag i havnebadene blandt andet på Islands Brygge og ved Fisketorvet.

Situationer som disse har fået Kim Keller fra Kastrup til at stille os følgende spørgsmål.

- Der bliver ved med at fosse urenset spildevand direkte ud i havet, fordi kloakkerne løber over, og ikke kan håndtere de regnmængder, der kommer. Det er lige sket i Københavns havn, og andre steder op langs nordkysten, direkte ud i Øresund. Det kan ikke være rigtig, at man fra politisk side ikke finder en løsning på dette?

For små kloakker

Spildevandet bliver typisk et problem efter massive regnskyl, som vi kender fra skybrud – og dem oplever vi flere af, end vi har været vant til, især om sommeren.

I Københavns kommune er det forsyningsselskabet HOFOR, der står for kloakeringen og hele problematikken omkring spildevand, og de erkender, at de ind imellem er nødsaget til at lukke spildevand ud, fordi kloakkerne og bassinerne simpelthen ikke er store nok, når der kommer så meget tryk på.

- Vi må nogle gange lukke blandingen af regn- og spildevand ud i havnen for at undgå, at vandet presses op i gaderne ved folks boliger, hvor det trods alt gør mere skade. Det meste af det, vi lukker ud, er i øvrigt regnvand, nemlig 90 procent. Resten er spildevand, som jo også er i kloakken, selvom den fyldes af regn, siger pressechef i HOFOR, Astrid Skotte.

Kloakkerne blev bygget for mange år siden, hvor regnen var mere jævnt fordelt.

- De er ikke designet til at rumme de voldsomme regnmængder under skybrud. For at undgå, at vandet presses op i gaderne, lukker vi det ud i havnen, når kloaksystemet ikke kan rumme mere vand. Men vi udbygger hele tiden kloaksystemet, siger Astrid Skotte.

Investerer løbende i ny infrastruktur

Hun fortæller, at 95 procent af regn- og spildevandet fra de københavnske kloakker normalt ender i rensningsanlæggene. Og at det tal gradvist bliver højere.

- Vi investerer godt 20 milliarder kr. over de kommende 15 år i ny infrastruktur, der både vil reducere risikoen for oversvømmelser i byen og overløb til havnen under skybrud. Bl.a. bygger vi tunneler til regnvandet og bygger parker og pladser om, så de kan opbevare regnvand. Det giver mere plads i nede kloakkerne. Enghaveparken er det nyeste eksempel på en plads, der kan rumme regnvand, skriver pressechef i HOFOR, Astrid Skotte.

Vandselskabet Novafoss dækker de ni nordsjællandske kommuner Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommune.

Også her kæmper de med at få de gamle kloaksystemer til at følge med, og investerer millionbeløb løbende i blandt andet bassiner, der kan opbevare regnvand efter skybrud, indtil der igen er plads i kloakkerne.

Jane B. Madsen, der er spildevandschef hos Novafos, fortæller, at der faktisk altid sker overløb i kloakkerne, når der er skybrud.

Både HOFOR og Novafos arbejder med separering af kloakrør, så kloakvand og regnvand kan holdes hver for sig, og der kan passes bedre på kloakvandet. Men det er en langsommelig proces. Jane B. Madsen fra Novafos anslår, at det tager et sted mellem 30 til 50 år, hvis man skal separere kloakrør i en hel kommune.

Går for langsomt

Københavns kommunes seneste spildevandsplan blev vedtaget i 2018 og løber i 10 år. Den er meget grundig og 93 sider lang, hvis man virkelig vil dykke ned i materien.

Planen indeholder desuden en række visioner for spildevandet i København i 2050. De går blandt andet ud på, at København skal være skybrudssikret, kapaciteten af kloakkerne skal forøges og at udledningerne af spildevand ikke skal modarbejde målene for badevandskvaliteten.

Spildevandsplanerne forpligter kommunerne til at reducere antallet og mængden af spildevandsudledninger, og her er et af de benyttede og planlagte tiltag skybrudssikring. 

Mange kommuner bygger bassiner, der forsinker og opmagasinerer store mængder vand for at aflaste kloaksystemet ved store regnskyl.

Men ifølge Det Konservative Folkepartis' Jakob Næsager (K), som er byrådsmedlem i Københavns Kommune, samt medlem af Teknik- og Miljøudvalget, så er viljen der ikke til for alvor at komme problemet til livs blandt hans øvrige 11 udvalgs-kollegaer.

- Det er et stort problem, at der ledes spildevand ud i vores badevand. Der er forskel på badevand og spildevand, og vi synes det er ulækkert at bade i spildevand. Jeg stillede derfor et ændringsforslag til Spildevandsplanen i Teknik- og Miljøudvalget d. 26. april i år om, at Københavns Kommune skal arbejde på at stoppe udledningen af spildevand til havnen.

- Det eneste parti jeg fik opbakning fra, det var Dansk Folkeparti. Så der er ikke politisk opbakning fra de andre partier til at stoppe udledningen af spildevand til København Havn og heller ikke til Øresund, siger han.

Jakob Næsager og Det Konservative Folkeparti mener ikke, at det går hurtigt nok med at få implementeret tiltag, der skal sørge for, at man ikke udleder mere spildevand i havet.

- Nej, vi synes ikke, at vi københavnere skal bade i spildevand i 30 år endnu.

Ifølge Jakob Næsager skal der derfor flere og større forsinkelsesbassiner til.

- Vi har foreslået, at man tager en princip-beslutning om, at man ikke vil udlede mere spildevand. Spildevandsplanen skal indeholde forslag til, at vi laver bedre forsinkelsesbassiner. Dem vi allerede har nu kan slet ikke rumme skybrudende. Derfor kalkulerer man stadig med, at der kommer overløb flere gange om året.

Det skal slutte, hvis det står til Jakob Næsager. 

- Vi har en ambition om, at vi skal have rent badevand. Og vi er, så vidt jeg ved, den eneste hovedstad i verden, hvor man kan bade i havnen. Det ønsker vi ikke at sætte over styr, siger han.

Kan vi roligt hoppe i havet? 

Vi har spurgt Karsten Arnbjerg-Nielsen, som er professor ved Institut for Vand- og Miljøteknologi ved DTU om badende gæster skal være bekymrede for det urensede spildevand, der lukkes ud i havet.

- Ja. Det er derfor man varsler. Når der varsles, er der forhøjet risiko for at komme i kontakt med det her vand, og det er sygdomsfremkaldende. Derfor skal man følge advarslerne, siger han.

Men det er ikke kun det urensede spildevand, man skal være bekymret for, når man tager sig en dukkert. Det rensede spildevand, som også bliver lukket ud i havvandet, kan også gør dig syg.

- Det som man skal huske er, at renseanlægget ikke er en magisk beholder, der fjerner alt det farlige. Renseanlægget fjerner især det, som er farligt for fisk og dyr i vandet – det er ikke de samme ting, som vi mennesker bliver syge af. Derfor er renset spildevand ikke meget bedre at bade i end det urensede, siger Karsten Armbjerg-Nielsen.

Badevandskvaliteten i Danmarks badezoner bliver overvåget nøje, og det er primært efter massive regnskyl og skybrud, at de røde badeflag bliver hejst. Men ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen, så kan strand og badevand også generelt gøre dig syg – spildevand eller ej.

- Man skal ikke lave den slutning at sige, at når de ikke varsler, så er man sikker på ikke at blive syg. For der er forhøjet risiko for at blive syg, når man bader i vand, der ikke har drikkevandskvalitet. Og det har havvand ikke, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Tværtimod. Ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen er der generelt dårlig hygiejne på badestrande – både i vand og sand.

- Det er i princippet også farligt at opholde sig på stranden, for man kan blive syg af den dårlige hygiejne. Man kan ikke forhindre mennesker, fugle og hunde i at skide og tisse, hverken i vandet eller på stranden, siger han.

Øresund er 'enormt' påvirket

En ting er, hvordan badevandskvaliteten påvirkes. En anden er det generelle havmiljø og den måde, spildevandet påvirker fisk, havplanter og den øvrige natur i havet. Ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen, så gør udledningerne af spildevandet her fra hovedstadsområdet ikke den store forskel, for situationen i Øresund er allerede slem.

- Havmiljøet bliver ikke ekstra påvirket, for det er i forvejen enormt påvirket af det rensede spildevand fra Stokholm, Sankt Petersborg, Warszawa og mange flere. Derudover er der hele udledningen fra landbruget som kommer via de store floder. Alle udledninger til  Østersøen skal igennem Øresund. Det kan godt være, at det rensede spildevand er dødt for virus og bakterier i løbet af de første få dage, men der er stadig for meget kvælstof og fosfor i vandet til, at det er godt, siger han.

Med alt det, der ellers bliver lukket ud i Øresund fra andre lande, er udledningen af vores eget spildevand blot en dråbe i havet.

- Det er forsvindende lavt i forhold til, hvad der ellers bliver udledt. Hvis Øresund i forvejen ikke var påvirket fra hele Østersø-regionen, så ville det være skidt at udlede det her vand. Nu er havmiljøet så påvirket, at det ikke tager yderligere skade, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Der skal handles

Det kan godt være, at vores eget svineri er mindre end de andre Østersø-landes, men det gør det ikke nødvendigvis mere rimeligt, at vi ikke finder en bæredygtig løsning på vores eget spildevand.

Da vi vender tilbage til Kim Keller, som stillede spørgsmålet i starten af artiklen, er han ikke imponeret og undrer sig stadig over, at der ikke er større opbakning politisk til at gøre noget ved spildevandsproblemet. 

Han fisker selv i Øresund, og derfor er det vigtigt for ham, at der bliver gjort noget.

- Det ligger mig meget på sinde, at man får løst det her politisk. Man skal have nogle afløb, så der for det første ikke bliver udledt noget spildevand, som ikke er renset. For det andet, at det spildevand, der er, bliver bedre renset med højere kvalitet, siger han.

Han mener, der for meget snak og for lidt handling.

- Det er meget kortsigtet. Politikerne skulle tage at komme i gang.

- Man skal finde ud af, hvordan man vil løse de her problemer, og hvem der vil være med til at løse dem. De står alle sammen og siger, at 'det er noget svineri, og det skal stoppes', men der hjælper ikke, hvis ikke der kommer bedre løsninger, siger Kim Keller.