Mathias spørger: Hvorfor skal staten vide, hvor jeg er, når jeg kører bil?

OBS: Denne artikel blev første gang publiceret den 2. marts 2022

De sidder i pæle, tunneller og på vejskilte. Stationære kameraer, som scanner bilers nummerplader, overvåger vejene her i hovedstadsområdet som aldrig før.

Men hvorfor bliver vi overvåget? Hvad sker der med den data, som systemet indsamler? Og hvordan ser fremtiden ud for det omfattende overvågningssystem?

Det undrer Mathias Rex Lindberg fra Hareskovby sig over, og derfor har han sendt dette spørgsmål ind til  Spørg Os på TV 2 Kosmopol.

- Jeg undrer mig over, hvad staten og politiet skal bruge alle de nummerpladescannere til, som de har sat op langs motorveje og ind og ud af København, fortæller Mathias Rex Lindberg, der første gang opdagede kameraerne på en køretur hjem til sin kæreste.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Hvad er ANPG?

ANPG står for automatisk nummerplade genkendelse og er et særligt overvågningssystem, der specialiserer sig i registrering af nummerplader. 

Helt konkret fungerer det ved, at såkaldte ANPG-kameraer scanner samtlige forbipasserende bilers nummerplade og gemmer oplysningerne på en server.

Derefter kan politiet hurtigt afgøre, om køretøjet er stjålet, mangler syn eller er knyttet til en anden form for lovovertrædelse. Desuden har flere politibiler også et ANPG-kamera monteret på taget.

- ANPG handler om at genkende nummerplader. Altså at scanne nummerplader og se ’her er der en vogn, der er eftersøgt’. Det er en mulighed for politiet for at være så effektive i deres efterforskning som muligt, sagde den socialdemokratiske justitsminister Nick Hækkerup til TV 2 Kosmopol tilbage i marts 2022.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Hits og No-hits

Systemet sorterer oplysningerne om vores køretøjer i to grupper. De to grupper kaldes ’Hits’ og ’ No-hits’. Oversat til dansk: Skyldig eller uskyldig. Uskyldige køretøjer går altså ikke fri fra systemet, da alt data bliver registreret. 

Det møder kritik fra bilisternes interesseorganisation FDM.

- Der er ingen tvivl om, at kameraerne som udgangspunkt er et rigtig godt værktøj for politiet til at fange forbrydere. Men problemet med dem er, at man registrerer rigtigt mange fuldstændige lovlydige borgere, som ikke har gjort noget galt, og de udgør langt de fleste af dem, der passerer de her kameraer, siger Dennis Lange, som er chefkonsulent i FDM.

(Artiklen fortsætter under kortet...)

Forlænget slettefrist

Oplysninger om 'skyldige' køretøjer bliver gemt i mindst tre måneder og i nogle tilfælde så længe, som politiet ønsker. 

I januar 2022  blev oplysninger om 'uskyldige' køretøjer gemt i 30 dage. Men i februar 2022 blev slettefristen for denne data blevet fordoblet til 60 dage.

- Når vi gør det her, så er det først og fremmest for at skabe tryghed. Så er det for at kunne tage dem væk i vores samfund, som ikke spiller efter reglerne. Dem som begår forbrydelserne, forklarer justitsministeren, Nick Hækkerup.

Men hvorfor er der så et behov for at forlænge slettefristen?

- Når det sker, så er det fordi, at det tager det noget tid, før politiet ved, hvad det er for nogle oplysninger, de skal gå efter i komplekse forbrydelser, svarer justitsministeren.

(Artiklen fortsætter under boksen..)

Står det til FDM er forlængelsen af slettefristen et skridt i den forkerte retning.

- Det er jo den grundlæggende forkerte vej at gå. Vi så i virkeligheden helst, at man gjorde, som man gør i Sverige og Norge, at hvis man bliver scannet, og de kan se, man ikke har gjort noget galt, så bliver det slettet med det samme, siger Dennis Lange.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Hvorfor ikke slette de uskyldige?

Sverige og Norge anvender et lignende system, men vores nabolande sletter, som FDM påpeger, de såkaldte No-hits, altså uskyldige køretøjer, med det samme.

Nick Hækkerup, hvorfor sletter vi ikke også data fra No-hits med det samme?

- Tag nu ham bandetypen, der sælger narko, og som begår kriminalitet og måske ovenikøbet er involveret i skyderier osv. - han låner søsterens bil. Den bil vil så være et No-hit og blive slettet med det samme i Norge og Sverige. I Danmark vil vi efter noget tid kunne bruge det i vores efterforskning til at sige: 'Ham der typen gør altså noget, som ser supermistænkeligt ud. Det skal vi lige have fat i', forklarer Nick Hækkerup.

Fremtiden for ANPG

I dag våger ANPG-kameraer over danske veje i hele landet. Særligt ved grænser og på broer, men der er flest kameraer rundt om København. 

Slettefristen for No-hits er som bekendt blevet forlænget, og systemet har aldrig været mere omfattende, end det er i dag. Formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund mener, at vi skal være kritiske over den måde, vi bruger systemet på herhjemme.

- Det danske ANPG-system er først og fremmest designet til hovedløs masseovervågning af danske bilister, siger Jesper Lund.

Dog gør han sig ingen forhåbninger om, at systemet bliver nedjusteret i fremtiden.

- Politikerne i det her land er tilsyneladende meget glade for ANPG, fastslår han.

Og spørger man justitsministeren, er der også udsigt til, at systemet skal bredes endnu mere ud i fremtiden.

- Vi er i en proces, hvor vi sætter flere faste kameraer op, og hvor vi installerer flere kameraer på politibilerne, siger Nick Hækkerup (S) til os.

(Artiklen fortsætter under billedet...)

Konklusion

ANPG-systemet er altså et værktøj for politiet til at bekæmpe kriminalitet. Dog opsnapper systemet også lovlydige borgere, der ikke har gjort noget, og det møder kritik fra både FDM og IT-Politisk Forening.

Vores spørger, Mathias Rex Lindberg, køber præmissen fra justitsministeriet, men er dog også fortsat forbeholden overfor den måde, vi bruger systemet på herhjemme.

- Det er okay, at politiet bruger det. Men at det så skal gå ud over så mange uskyldige borgere, som ikke har gjort noget, og som bare lever et helt normalt liv, det er jo fuldstændig meningsløst, mener han.

Tak til Mathias for spørgsmålet!

Hvis du også går og undrer dig over noget af bred interesse, som vi kan undersøge journalistisk, så tøv ikke med at sende et spørgsmål ind til TV 2 Kosmopol.