Svaret Kort
Det er afgørende for, om 'Nej tak'-skiltet skal respekteres, om dit navn står på en forsendelse eller ej
Nej tak-ordningen er målrettet erhvervsmæssige interesser som salg eller branding
Ikke-kommerciel oplysning opfattes ikke som reklame
Har du nogensinde undret dig over, hvordan reklamer fra pizzakæder, ejendomsmæglere og politikere finder vej til din brevsprække, selvom du har en 'Nej tak'-sticker på din postkasse?
Det har Anette Bowring fra Frederiksberg, og derfor har hun skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.
- Vi står snart overfor endnu et valg, EU-Parlamentsvalget den 9. juni. Må uddelere af valgreklamer se bort fra, at modtageren har fravalgt reklamer - og hvorfor i givet fald?, spørger hun.
Anette Bowring er overrasket over, at hun stadig kan få klassiske valgbrochurer ind ad døren:
- Jeg forstår ikke, at der er behov for at promovere sig gennem min brevsprække, når sociale medier og TV er langt bedre platforme. Hvordan kan det lade sig gøre, når jeg er tilmeldt 'Nej tak'-ordningen?, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Det undersøger vi her!
Påvirk vores journalistik
Spørg Os er en del af TV 2 Kosmopols konstante fokus på at række ud i sendeområdet og invitere alle interesserede ind i vores journalistiske fællesskab
Fortæl os, hvad du savner svar på, så vi kan lave journalistik, der betyder noget for dig og andre, der bor og arbejder i hovedstadsområdet
Deltag i ugens afstemning og vær med til at bestemme, hvilket spørgsmål, vi skal kaste os over næste gang
Du finder begge muligheder her i artiklen
Demokratiet vinder altid
Politikere kan dele alle de valgbrochurer ud, som de har lyst til, også direkte i din postkasse.
Politisk materiale er nemlig undtaget for markedsføringsloven, der ellers dikterer, at enhver form for uadresseret post skal respektere 'Nej tak'-ordningen.
- Politisk materiale udbyder ikke nogen vare eller tjenesteydelse, og er altså ikke omfattet af markedsføringsloven og dermed heller ikke vores retningslinjer, siger Frederik Storm Thomsen, der er fuldmægtig ved Forbrugerombudsmanden, til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Hvis det skal ændres, kræver det, at politikerne selv ændrer loven.
Altså skal et flertal af politikerne på Christiansborg gå ind i folketingssalen og vedtage, at politisk aktivitet også skal omfattes af markedsføringsloven.
Det er der ingen som helst tegn på vil ske.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
God markedsføringskik vs Nej tak-ordningen
Forsendelser, der skal respektere en Nej tak-mærkat:
Nej tak-ordningen skal respekteres ved forsendelser af enhver art, som har karakter af en erhvervsmæssig aktivitet, og som ikke er påført navn på modtageren
Retningslinjerne omfatter enhver form for reklame, hvad enten der er tale om egentlige opfordringer til køb eller blot opbygning af omdømme (”branding”) af en virksomhed.
Der kan være tale om tilbudsaviser, salgskataloger, kataloger fra aftenskoler, lokale vejvisere og telefonbøger, lokale- og regionale ugeaviser, daglige gratisaviser samt blade/magasiner. Listen er ikke udtømmende.
Forsendelser, der kan ignorere en Nej tak-mærkat:
Retningslinjerne regulerer ikke forsendelser, der ikke er omfattet af markedsføringslovens anvendelsesområde, dvs. ikke har karakter af en erhvervsmæssig aktivitet.
Der kan fx være tale om statslig, kommunal og regional information (fx tryksager om skat eller lokalplaner), materiale fra politiske partier, indsamlings-, eller oplysningsmateriale fra velgørende foreninger eller sygdomsbekæmpende organisationer samt materiale fra religiøse institutioner, såsom lokale kirkeblade.
I tilsvarende omfang undtages nødvendig information af almen samfundsmæssig interesse, selv om denne gives i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed. Der kan fx være tale om information fra kommunale eller private vandværker om lukning for vandet i en periode.
Kilde: Forbrugerombudsmanden
I clinch med kirken
Theresa Kjær fra Helsingør undrer sig over, at hun ikke kan slippe for det lokale kirkeblad.
- Hvorfor skal jeg påtvinges kirkeavisen, der omdeles, når jeg har meldt mig ud af kirken for mange år siden?, skriver hun gennem Spørg Os.
Theresa Kjær har sågar kontaktet afsenderen, men uden held.
- Kirken vil ikke fjerne mig hos deres omdeler, fortæller hun.
Selvom det lyder ualmindeligt tonedøvt at dele noget ud, som en modtager direkte har frabedt sig, har kirken loven på sin side her.
Det fremgår af reglerne for god markedsføringsskik paragraf 1.2.
Her kan man læse, at et kirkeblad - ligesom en valgbrochure - falder uden for definitionen af 'erhvervsmæssig aktivitet', der handler om at tjene penge eller brande sig.
Derfor kan omdelere af kirkeblade ignorere et 'Nej tak til reklamer-skilt' ved brevsprækken eller på postkassen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Jørns selvforsvar
Efter at vi har fortalt om Anette Bowrings og Theresa Kjærs oplevelser med politikere og kirkeblade, er Jørn Jensen fra Hillerød kommet på banen med sin opskrift på, hvordan man gør det tydeligt for afsenderne, at man ikke ønsker deres tryksager - selvom de er lovligt omdelt:
- Når annoncører, kirker og politikere ikke respekterer stickeren, lægger jeg materialet i UFRANKERET kuvert UDEN afsender og returnerer reklamen med en besked om, at jeg vil have mit skilt respekteret, fortæller han til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Jørn Jensen har sågar designet sin egen sticker til postkassen, der supplerer 'Nej tak' til reklamer-skiltet, for at undgå kirkeblade og brochurer fra Jehovas Vidner.
- Hvis andre vil kopiere den, er de hjerteligt velkomne, siger Jørn Jensen.
Virker det så?
Selvom Jørn Jensen gør, hvad han kan for at signalere, at han ikke ønsker blade og brochurer, er de ikke så lette at slippe af med.
- Mht. virkning af returnering af reklamer så er det lidt blandet. Nogle ignorerer mit svar, og andre lover at holde op. Uanset virkning har de fået en lille straf. Dels får de deres skrammel tilbage, og dels skal de muligvis betale strafporto, medmindre Postnord er i det flinke hjørne, siger Jørn Jensen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Skal vi sælge din bolig?
Endelig finder reklamer fra pizzakæder og ejendomsmæglere, som umiddelbart burde være indbefattet af markedsføringsloven, også vej til din matrikel.
Det er typisk tilbud om den helt gode frokostpizza eller en opfordring til at bruge en lokal mægler til at vurdere eller sælge din bolig.
Forbrugerombudsmanden skrev i 2017 de seneste retningslinjer for god markedsføringsskik, og heri fremgår det, at "markedsføringsloven omfatter enhver handling foretaget i erhvervsøjemed."
Så hvordan er det lovligt?
Eva Ekholm fra Amager er en af dem, der undrer sig over, hvorfor annoncer fra ejendomsmæglere hele tiden finder vej til hendes postkasse, selvom hun har et 'Nej tak-klistermærke' på. Så hun har også skrevet til Spørg Os:
- Hvordan kan det være at man stadig får masser af reklame fra ejendomsmæglere selvom man har nej tak klistermærke på? Er det overhovedet lovligt? Hvordan man får den stoppet?, spørger hun.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Vi har igen rådført os med Frederik Storm Thomsen, der er fuldmægtig ved Forbrugerombudsmanden. Han skærer det ret enkelt ud:
- Det er ikke lovligt. Det er i strid med vores retningslinjer og dermed markedsføringslovens paragraf tre, siger han til TV 2 Kosmopol.
Så næste gang du finder en hilsen fra din lokale ejendomsmægler eller pizzajoint uden dit specifikke navn på i din' Nej tak'-postkasse, har du ret til at kalde omdeleren for en lovbryder og bede vedkommende respektere dit valg.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Hvordan stopper man det?
Du kan selv tage kontakt til den forretning, der sender dig uønskede reklamer og bede dem stoppe eller indskærpe overfor deres mulige omdelere, at de skal respektere 'Nej tak'-stickeren på din postkasse.
Du kan også klage over ulovlig omdeling af reklamer ved at skrive til Forbrugerombudsmanden.
Frederik Storm Thomsen fortæller, de har modtaget den slags klager over ulovlig markedsføring, men at virksomhederne plejer at rette ind, så snart Forbrugerombudsmanden har rettet henvendelse til dem.
- Vi har ikke givet nogle bøder eller straffe endnu på området angående ulovlig distribution af reklamer, siger han til TV 2 Kosmopol.
Hvis en virksomhed ikke retter ind, kan den ansvarlige, ifølge Forbrugerombudsmanden, i værste tilfælde risikere fængselstraf.
Tak til Anette, Theresa og Eva for spørgsmålene - og til Jørn for løsningsforslagene!
Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder:
