Spørg Os: Må man kaste frøbomber i byen, hvor man vil?

En flok farverige blomster rundt om et vejtræ. Et drys blomster på et goldt hjørne af en befærdet vej. 

Det er ikke kun i byens parker, at der dukker blomster op, når de varme måneder kommer. 

Og det er heller ikke kun kommunen, der sår de vilde blomster, som vi ser flere og flere af i bybilledet. Privatpersoner, der er optaget af biodiversitet, har fanget en ny trend, der vokser over hele verden: De laver eller køber små bomber med blomsterfrø og smider dem på bare pletter i byen. 

Internationalt kaldes det for 'Guerilla Gardening', og her henviser "guerrilla" til, at det ikke nødvendigvis er tilladt at så blomster, hvor man vil.

I har skrevet til os gennem Spørg Os og bedt os opklare, om det egentligt er lovligt at så blomsterfrø på egen hånd rundt omkring i vores hovedstad? Det undersøger vi her!

(Artiklen fortsætter efter billedet)

For en flot og levende hovedstad

Mads Boserup Lauritsen er arkitekt, bybonde og manden bag TagTomat, der skaber fællesskaber omkring det, man i udlandet kalder 'urban gardening'. 

Urban gardening handler om at dyrke planter og grøntsager i bymiljøer, ofte i små haver, på tage, altaner eller i fælles byrum.

Mads Boserup Lauritsen er en af dem, der længe har smidt frøbomber på kedelige pletter i København. Han har faktisk ikke tænkt over, om det egentligt er lovligt, for formålet kommer først:

- Hvis vi nu sammen gjorde en indsats, så kunne vi få et helt fantastisk insektliv og en flot hovedstad, siger han og kigger på en af de frøbomber, der er rullet og klar til at blive kastet i byen. 

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Hvad siger loven?

Men tilbage til spørgsmålet: Er det overhovedet lovligt at så blomsterfrø på egen hånd rundt omkring i byen? I København er svaret ganske enkelt: 

- Der er faktisk ikke nogen regler, så det må man gerne på offentlige arealer, siger Jakob Tamsmark, der er Enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i København. 

Man skal dog huske at tage hensyn til folk med allergi, samt vælge frø der ikke er fra invasive arter. Men gør man det, så er det kun en god ting, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Faktisk støtter hovedstaden op om den autonome tilgang:

- Vi er rigtig glade for, at borgerne i København også er optaget af at skabe bynatur og mere biodiversitet. Vi  kan kun billige, at vi alle sammen hjælper til med at gøre København til en grønnere by, siger Jakob Tamsmark. 

Let at få fat på bomberne

Det er let at få fat på færdiglavede frøbomber i poser eller æsker, der inviterer til at forære væk. Man kan få dem på nettet eller i 'grønne' butikker.

TagTomat  sælger sågar sine færdige frøbomber i museumsbutikken på DAC (Dansk Arkitektur Center), hvor de dekorative æsker ligger side om side med lækre designsager.

Æsken med frøbomber blev endda nomineret til en Danish Design Award i 2016.

Men det er også rimelig ligetil at lave frøbomberne selv. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Få opskriften ganske gratis

En god frøbombe består af jord, ler, blomsterfrø og vand.  

Mads Boserup Lauritsen fra TagtTomat deler opskrift og fremgangsmåde på frøbomberne her. og i faktaboksen nedenunder.

Hans ræsonnement er, at jo flere, der spreder blomster i byen, jo bedre er det for både indbyggere og biodiversitet.  

- Det er jo en fælles indsats, der skal til, for at vi får en blomstrende by, siger Mads Boserup Lauritsen.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Et urbant fænomen 

Det er som sagt ikke kun i København, at begrebet guerilla gardening vinder frem, og byens beboere på egen hånd sår planter og frø på gadehjørner, ved vejtræer og mellem brostenene. 

Mads Boserup Lauritsen peger på Berlin som stedet, hvor borgerne går forrest for at få en grønnere by.

- Især i Tyskland, i Berlin, der er et undergrundsmiljø. Det er helt fantastisk at bevæge sig rundt i nogle af de her gader og stræder.

- Rundt om træerne har man på en eller anden måde lavet en overenskomst mellem bygartnerne og dem, der bor der, om at: I gør bare noget, og så ved driftspersonalet, at de skal lade det stå, forklarer han. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bevægelse for mere biodiversitet

Hos Teknik- og Miljøforvaltningen i København har de ikke nogen tal på, hvor udbredt det er i andre storbyer, men de ser interessen mange steder.

- Vi hører fra vores kollegaer i andre lande, at det her med at borgerne selv går ud og tager et initiativ, det sker rigtig meget, og det gælder også på det grønne område. Og det er kun godt, siger Jakob Tamsmark. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hvorfor ikke bare sprede frøene?

Fidusen ved at pakke frøene ind i en kugle i stedet for bare at drysse dem ud er, at kuglen beskytter frøene mod fugle og vind, mens de venter på at spire. Samtidig har frøene sin egen startjord med, og leret er med til at holde på vandet. 

Tag gerne en vandflaske med og vand dine bomber, når du har kastet dem og igen, hvis du har sået i en tør periode.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Forår er perfekt til frøbombning

Frøbomberne kan laves hele året, men TagTomat anbefaler, at man kaster dem mellem april og august. For at give blomsterne de bedste betingelser, skal man kaste sin frøbombe et sted i byen, hvor de har mulighed for at få godt med både sol og regn.

Tak for spørgsmålet!

Se historien om frøbomberne her:

Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder: