Spørg Os: Hvad er forskellen på et EU-forsvarssamarbejde og NATO?
Onsdag d. 1. juni skal vi til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Indtil da forsøger vi at finde svar på jeres spørgsmål om forbeholdet.
Når der på onsdag d. 1. juni skal sættes et kryds ved enten ja eller nej, bliver der taget et valg om enten at indgå eller at blive udenfor et EU-forsvarssamarbejde.
Gennem Spørg Os har I sendt en masse spørgsmål til os om netop forsvarsforbeholdet, og i dagene op til valget vil vi forsøge at svare så mange af dem som muligt.
Et af de spørgsmål, som går igen, drejer sig om de forsvars- og sikkerhedsalliancer, som vi allerede er en del af.
- Hvad er forskellen mellem EU, NATO og FN?, spørger Jan Præstkjær fra Hvidovre.
Også Winnie Kjeldsen fra Hedehusene har et lignende spørgsmål:
- Der er fredsbevarende styrker i FN. Vi er også med i NATO. Kan vi ikke gøre en tilstrækkelig indsats der?, siger hun.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
HVAD BETYDER FORSVARSFORBEHOLDET?
- Forsvarsforbeholdet er et af de fire forbehold, som Danmark har i samarbejdet med EU. Vi fik de fire forbehold efter en afstemning i 1993.
- Forsvarsforbeholdet betyder, at vi er ikke med til at beslutte, om EU skal iværksætte militære missioner, og vi kan ikke stille med soldater, skibe eller fly til EU-ledede militære missioner i konfliktområder.
- Forsvarsforbeholdet forhindrer derimod ikke Danmark i at deltage i EU’s civile missioner. Det er de missioner, hvor EU udsender for eksempel politifolk eller rådgivere til lande, hvor der er ustabilitet eller konflikt.
Kilde: Udenrigsministeriet
Størstedelen af partierne på Christiansborg anbefaler, at du stemmer ja til at afskaffe forbeholdet. Venstre er et af de partier. De mener nemlig, at der er fordele ved både at være med i et EU-samarbejde og også NATO.
- Det er fordi de to ting komplimenterer hinanden. Det er ikke enten EU eller NATO, siger Jan E. Jørgensen fra Venstre.
Men der er også dem, der mener, at du skal stemme nej.
- Jeg ville meget hellere, at vi indenfor NATO sørgede for at udvikle et stærkere europæisk ben, hvor vi kunne koordinere tingene, men hvor vi europæere selv kan løfte noget mere, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.
Jan E Jørgensen mener dog, at vi får noget ekstra ved at indgå i et forsvarssamarbejde med EU.
EU udfylder nogle opgaver, som NATO ikke gør.
- EU udfylder nogle opgaver, som NATO ikke gør, og derfor er det rigtig, rigtig godt for NATO, at vi også har et forsvarspolitisk samarbejde i EU, siger han.
Formanden for Dansk Folkeparti mener dog, at et engagement i EU kan fjerne fokus fra vores NATO-missioner.
- Et bredt flertal i Folketinget er enige om at bruge 2 % af vores BNP på forsvar. Så er spørgsmålet bare, hvor de skal bruges henne. Skal man sende dem afsted mod EU på missioner og på at opbygge nye militære enheder, eller skal man bruge dem på at styrke alliancen med NATO og briterne og amerikanerne, siger han.
Forskelligt fokus
Ifølge professor på Københavns Universitet, Rebecca Adler Nissen, så er der da også forskel på hvad man får gennem EU og NATO.
- Når der kommer et mandat fra FN om at hjælpe med noget fredsbevarende eller krisestyringsopgaver, så overtager EU typisk en mission efter NATO, når det begynder at blive fredeligt nok, siger professoren i statskundskab.
eg ville meget hellere, at vi indenfor NATO sørgede for at udvikle et stærkere europæisk ben.
- Så man tager sig af de blødere dele af sikkerhedspolitikken, hvor NATO typisk tager sig af den lidt mere hårde del, fortsætter hun.
EU har da også nogle lidt andre interesseområdet end NATO
- Det som EU også har gjort meget af, det er anti-pirateri, hvor vi har missioner udfor Somalias kyst og holder øje med det. Det er også antiterror, og så er det selvfølgelig også en del missioner i Afrika, fordi der har USA ikke helt så mange interesser, mens det for Europa er ret vigtigt, hvordan det udvikler sig i Afrika, slutter hun.
