De er nogle af de mest populære uddannelser, men har alligevel et stort problem: "Vi er rigtig, rigtig langt fra målet"

Hvis man kun ser på listen over de mest populære uddannelser, kan alt virke fint.

De fire såkaldte velfærdsuddannelser – pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer og socialrådgiver – er alle i top syv over uddannelserne med flest nye studerende efter sommerferien.

De første to er endda landets største.

Alligevel advarer både eksperter, fagforeninger og uddannelsesstederne selv om, at der gemmer sig et problem i statistikken.

Antallet af studiesøgende, der i nat fik at vide, at de var blevet optaget på én af de fire uddannelser, er nemlig på laveste niveau i mere end et årti, viser TV 2s beregninger.

- Der er for få, der søger de her store professionsuddannelser. Vi er meget langt fra at optage det antal studerende, som arbejdsgiverne vurderer, at der er behov for. Vi er rigtig, rigtig langt fra målet både på lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne, siger Tobias Høygaard Lindeberg, underdirektør i tænketanken DEA, der fokuserer på uddannelses- og forskningspolitik.

Helt i top

I alt 11.647 fik i nat besked om, at de er optaget på én af de fire uddannelser.

Blandt dem er 22-årige Anna Marslew Fritzen. Hun kom egentlig ind på Copenhagen Business School (CBS) sidste år, men i marts droppede hun ud for i stedet at søge ind på læreruddannelsen i København.

- Jeg er opvokset i en lærerfamilie. Mine forældre er lærere, og mine bedsteforældre var det. Jeg har altid troet, at jeg skulle noget helt andet, men så kom jeg tilfældigvis til at snakke med en lærer om, hvad der driver hende: Børnenes udviklingsproces, og at de bolde, man kaster op ved at formidle nogle fag, bliver grebet, siger Anna Marslew Fritzen.

2253 personer er optaget på landets folkeskolelæreruddannelser. Det er et lille fald i forhold til sidste år, og siden 2011 har optaget kun været lavere én gang. Det var i 2014, hvor 2235 blev optaget året efter den store lærerlockout.

Netop den slags konflikter og negativ omtale får færre til at søge ind på velfærdsuddannelserne, mener Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole.

Han peger blandt andet på sygeplejerskeuddannelsen, der så et stort fald sidste år på bagkant af konflikten, som fyldte det meste af sommeren 2021.

I år er antallet af optagne ganske vist steget en lille smule, men det er stadig langt fra antallet, som kom ind tidligere.

- Vi har en rigtig kritisk situation, for der mangler pædagoger, lærere og sygeplejersker. Det er godt, at flere vil være ingeniører eller it-specialister, men det er rigtig kedeligt, at så få vil være pædagoger og sygeplejersker, siger Stefan Hermann.

For lav løn og for dårlige vilkår

De fire uddannelser fylder også mindre, hvis man ser på det samlede antal optagne på alle videregående uddannelser.

Blandt dem, der fik svar i nat, blev færre end 19 ud af 100 ønsket tillykke med en plads på enten pædagog-, sygeplejerske-, lærer- eller socialrådgiveruddannelserne.

Så lav en andel er ikke set siden senest 2011, viser TV 2s beregninger.

Men hvem bærer ansvaret for den udvikling?

Både formanden for pædagogernes fagforening BUPL, Elisa Rimpler, og Dorthe Boe Danbjørg, der er næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, peger på politikerne.

Løn- og arbejdsvilkår er for dårlige, lyder det fra de to fagforeninger.

- Sidste år var der også omkring 3300, der blev optaget på sygeplejerskeuddannelsen, og næsten lige så mange overvejede det. De ville egentlig gerne være sygeplejerske, men på grund af de løn- og arbejdsvilkår, der er, endte de med at sige nej tak og finde en anden uddannelse, siger Dorthe Boe Danbjørg.

Gør de unge ret i at vælge sygeplejerskefaget fra?

- Vi har en stor udfordring med, at der er for travlt, at der er ikke ordentlige vilkår at yde sygepleje under, og at der er risiko for patientsikkerheden. Derudover har vi også en løn, der ikke svarer til den uddannelse og det ansvar, som sygeplejerskerne løfter hver eneste dag.

Men er det ikke også et problem, at der sidder en repræsentant for faget og siger, at det ikke er værd at uddanne sig til under de nuværende løn- og arbejdsvilkår?

- Det er meget vigtigt at sige, at jeg ikke taler faget ned. Jeg elsker at være sygeplejerske, og jeg er stolt af det. Men vi er nødt til at tale om den løn og de vilkår, der er. Det er ikke mig, der har sagt mit job op, men det er der nogle sygeplejersker, der har gjort. Mange bliver i faget på trods, siger Dorthe Boe Danbjørg.

- Dybt beskæmmende og bekymrende

Ifølge Elisa Rimpler er det svært at besætte ledige stillinger inden for pædagogfaget. BUPL-formanden peger blandt andet på, at det skyldes en for lav løn.

På det private arbejdsmarked ville problemet blive løst ved, at lønnen steg, indtil man havde fundet de hænder og hoveder, man skulle bruge, mener pædagogformanden. Men det er ikke muligt for offentligt ansatte, siger hun og retter dermed pegefingeren mod Christiansborg.

- Vi ved, hvad der skal til for at skabe de bedste betingelser for børn og unge, men politikerne lytter simpelthen ikke. Det går i sidste ende ud over kvaliteten, vi kan give børnene, og det er dybt, dybt beskæmmende og bekymrende, siger Elisa Rimpler.

Uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund (M), mener dog ikke, at det kun er et spørgsmål om arbejdsvilkår og løn. Hun peger dels på, at det er nødvendigt at tale mere stolthed ind i velfærdsfagene, og at et bredt flertal allerede er blevet enige om at nytænke pædagoguddannelsen for at gøre den mere attraktiv.

- Optagelsesfaldet er en bekymrende udvikling, og vi har brug for dygtige pædagoger, for at vores velfærdssamfund kan hænge sammen. På den baggrund er den glædelige nyhed jo så, at vi er i gang. Vi har truffet beslutningen og afsat pengene til det. Nu handler vi, siger Christina Egelund til TV 2.

Men tallene viser, at der stadig er for få, der søger pædagoguddannelsen. Er der ikke andet, I kan gøre?

- Hvis man kigger på læreruddannelsen, blev der for et lille år siden truffet beslutning om en helt ny uddannelse, og der ser det ud til, at faldet er stoppet. Om det alene hænger sammen med, at man får en ny og spændende uddannelse, ved jeg ikke. Men jeg tror, at det er afgørende. Når de unge skal vælge, ser de både på, om det er en god og spændende uddannelse, og om der er en god sammenhæng til arbejdslivet bagefter.

Men kan det ikke også handle om lønnen og jobbet, de kommer ud til efter uddannelsen?

- Hvis vi skal løse det her problem, skal vi forsøge at kravle ind i hovederne på de unge, der skal til at vælge, for at forstå hvorfor de i så høj grad vælger nogle uddannelser fra. Min egen analyse går på, at de kigger på begge dele, siger ministeren.

- Den del af butikken, som jeg har ansvaret for, handler om uddannelse. Og nu har vi besluttet at lave en ny pædagoguddannelse, og vi har besluttet et velfærdsløft af uddannelserne bredt set.