Faldende tilslutning til sygeplejerske- og pædagoguddannelsen i hovedstaden: ”En kritisk situation”
Nye tal for studieoptaget på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne i Region Hovedstaden viser faldende tilslutning. På det ene af hovedstadens to campusser er blot halvdelen af pladserne besat.
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Manglen på sygeplejersker og pædagoger i hovedstadsområdet står over for dystre fremtidsudsigter.
De kommende år vil færre og færre færdiguddannede pædagoger og sygeplejersker dimittere i hovedstadsområdet.
Det viser tallene for studieoptaget på Københavns Professionshøjskole, der står for de af samfundet efterspurgte velfærdsuddannelser i Region Hovedstaden.
Ser man på pædagoguddannelsen, som ikke bare er den største på skolen men Danmarks største uddannelse, er årets optagetal 1.102. Det er 50 færre end sidste år, og 264 færre end for fire år siden.
Det efterlader Københavns Professionshøjskole med hele 873 ledige studiepladser på pædagoguddannelsen.
Vi er ikke i nærheden af at leve op til vores dimensionering her i hovedstadsområdet
Ikke i nærheden af dimensionering
Det høje antal ledige pladser viser, hvordan behovet for pædagoger slet ikke står mål tilslutningen, påpeger Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole, der kalder situationen kritisk.
- Vi er ikke i nærheden af at leve op til vores dimensionering her i hovedstadsområdet, så jeg ser meget frem til, at politikerne på Christiansborg går i gang med arbejdet for en ny og stærkere pædagoguddannelse, udtaler han.
Alene på uddannelsen i Carlsbergbyen er 580 af de 770 studiepladser ledige for holdet med studiestart til vinter.
Skidt ser det også ud for sygeplejerskeuddannelsen. Her er optagetallet faldet med seks procent i forhold til sidste år, og et fald på næsten 22 procent i forhold til 2019.
Her er det især professionshøjskolens uddannelse i Hillerød, der har svært ved at tiltrække sygeplejerskestuderende.
- Vi har 329 studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød, og det er pt. kun halvdelen, der er fyldt op. Det er ikke sandsynligt, at vi kan få så mange ind via efteroptaget, lyder det fra Randi Brinckmann, dekan for det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole.
Den positive nyhed er dog, at læreruddannelsen i hovedstadsområdet går en smule frem – i hvert fald sammenlignet med sidste år. Der er dog fortsat mange ledige pladser på uddannelsen, og årets studieoptag er da også en del lavere end i 2021.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kritisk med langsomme men sikre konsekvenser
Natten til fredag er i alt 61.382 ansøgere blevet optaget på en videregående uddannelsesinstitution. Og nok er det tal en stigning på to procent i forhold til 2022, men set over de seneste ti år er der tale om det næstlaveste antal ansøgere.
Ser man på Københavns Professionshøjskole, har 5.006 ansøgere fået tilbudt en studieplads på de forskellige uddannelser. Det er et fald på 3,2 procent i forhold til sidste år, og et fald på hele 11 procent sammenlignet med præ-coronakrisen i 2019.
- Vi står med langt over 2.000 ledige studiepladser, som vi ikke har fået fyldt op med motiverede og engagerede ansøgere. Det er ikke nogen ny situation, men den er kritisk og får langsomt, men sikkert konsekvenser for kvaliteten i daginstitutioner og bosteder, skoler og sygehuse, udtaler Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole.
Optag på velfærdsuddannelser er stabiliseret på meget lavt niveau
Hovedstadsområdet er dog ikke helt retvisende for uddannelsestilslutningen på velfærdsområdet.
For ser man på hele landet, så er et generelt fald på de fire store velfærdsuddannelser er med årets optag nogenlunde stabiliseret.
I hvert fald for tre af de fire store velfærdsuddannelser – nemlig sygeplejerske, socialrådgiver og lærer.
Men for pædagoguddannelsen er der sket yderligere et fald i årets optagelsestal.
Fem procent færre er blevet optaget i år. Konkret betyder det, at 187 færre er blevet optaget på pædagoguddannelsen sammenlignet med sidste år – og 25 procent færre end antallet for 2016.
- Vi står overfor en decideret velfærdskatastrofe, og den løser ikke sig selv. Det skal blive mere attraktivt at blive og være pædagog, så vi kan sikre pædagoger nok til børnene de kommende år, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL, pædagogernes fagforening.
I år er der blevet optaget 11.647 personer på de fire velfærdsuddannelser. Det er et fald på en procent fra sidste år, hvor der samlet optaget 11.812 ansøgere. Det et samtidig 15 procent lavere end i 2019.
- Det bekymrer os, at vi oven på sidste års meget markante fald på alle fire velfærdsuddannelser ikke rigtig ser, at udviklingen vender i år. Når det yderligere falder på pædagoguddannelserne, så er det grund til ekstra bekymring, fordi uddannelsen havde et stort fald sidste år og den generelt i flere år bare er faldet og faldet, siger Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler, ifølge Ritzau.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Disse uddannelser optager flest nye studerende
I alt bliver 61.382 ansøgere 28. juli tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse.
Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om årets optag.
Se her, hvilke 15 uddannelser der har optaget flest:
Pædagog: 3968 (-187).
Sygeplejerske: 3351 (+28).
Civilingeniør: 3297 (+328).
Diplomingeniør: 2928 (+4).
Erhvervsøkonomi: 2500 (-42).
Folkeskolelærer: 2253 (-24).
Socialrådgiver: 2075 (+18).
Finansøkonom: 1921 (uændret).
Markedsføringsøkonom: 1801 (+67).
Medicin: 1784 (+24).
Jura: 1725 (+97).
Bygningskonstruktør: 1204 (+43).
Fysioterapeut: 1099 (+8).
Datamatiker: 1044 (+149).
Professionsbachelor i Finans: 986 (+27).
Tallene er på tværs af landet og på tværs af uddannelsesinstitutioner.
Kilder: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Hovedstadens gymnasier fører til universiteterne
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) mener, at der er grund til at være "meget forsigtig optimist".
- For lærer, socialrådgiver og sygeplejerske ser det ud til, at vi har stoppet blødningen - at faldet er stoppet. Det skal man selvfølgelig være varsom med at konkludere, men det ser ud til, at vi er lykkedes med det for nu.
- Når det så er sagt, er det på baggrund af nogle meget lave tal - og også for lave, siger til Ritzau.
Tilbage på Københavns Professionshøjskole efterlyser rektor Stefan Hermann, at der for alvor bliver gjort op med den forestilling, at der skal gå en lige linje fra gymnasiet til universitetet frem for en velfærdsuddannelse.
- Her i hovedstadsområdet mærker vi ganske klart, at hovedsporet fra gymnasierne går direkte til universitetet. Det er kun 23 procent af hovedstadsregionens ansøgere med en stx-baggrund, der søger ind på Københavns Professionshøjskole. Det er den laveste andel i landet, siger han.
