TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Populært tøjmærke trækker løfte om bæredygtighed tilbage

Selvom Planet Nusa har fjernet påstande om bæredygtighed, er de stadig en "ansvarlig virksomhed, der træffer ansvarlige valg", lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
De to stiftere af Planet Nusa, Mille Skat (til venstre) og Kristine Esmer (til højre).
Foto: Katrine Goeth/Agga Studio

Det københavnske tøjmærke Planet Nusa er blevet så populært, at unge kvinder er villige til at stå i kø i timevis for at få fingrene i en Nusa-trøje eller shorts.

Da sportsmærket havde lagersalg i februar i år, var næsten 3000 mødt op i frostgrader. De første stod der angiveligt allerede fra klokken 05 om morgenen.

Internettet glemmer aldrig, så du vil godt kunne finde noget tilbage fra dengang, men vi har ændret os

— Stine Bo Rosenquist, kommunikationsansvarlig, Planet Nusa

Siden tøjmærket kom frem i 2018, har det lagt vægt på, at det var et bæredygtigt valg.

- Sustainable sportswear (bæredygtigt sportstøj, red.), har der blandt andet stået på mærkets hjemmeside.

Men alle påstande om bæredygtighed er nu forsvundet fra det populære tøjmærkes hjemmeside. Det viser en gennemgang, som Ekstra Bladet har lavet af Planet Nusas markedsføring gennem årene.

Ikke ændret noget

Screenshots, som Ekstra Bladet har taget, viser, hvordan Planet Nusa på sin hjemmeside også skrev, at tøjet var "sustainably made from rescued fishing nets". Det vil sige, at det var bæredygtigt produceret fra genanvendte fiskenet. Disse ord er nu også fjernet.

Men selvom påstandene om bæredygtighed er væk, så er der ikke noget i virksomhedens produktion af tøj, der er blevet mindre ansvarligt.

Det siger Stine Bo Rosenquist, der er kommunikationsansvarlig hos Planet Nusa.

- Det ændrer ikke på, hvordan vi handler eller skaber en ansvarlig tøjproduktion. I stedet for at have en bouillonterning af alle de gode ting, vi syntes, at vi gjorde, så bryder vi det ned og fortæller om det på hver enkelt produkt, siger hun til TV 2.

Sådan har det tidligere lydt på Planet Nusas hjemmeside.
Foto: Screenshot/TV 2

Hun fortæller, at beslutningen skyldes et EU-direktiv, der kom for 12 måneder siden. Direktivet skal undgå såkaldt greenwashing, hvor virksomheder markedsfører sig som bæredygtige, selvom de ikke lever op til det.

Før direktivet har det dog allerede været muligt at klage over virksomheder til Forbrugerombudsmanden, som så har kunnet politianmelde virksomhederne for vildledende markedsføring herhjemme.

Men hvis I var bæredygtige og levede op til reglerne, så ville I vel gerne fortælle om det. Det har I jo gjort tidligere?

- Ja, men det er jo hele måden, man taler om det på. Hvilken virksomhed kan i dag sige, at de er bæredygtige? Vi synes, at vi er en ansvarlig virksomhed, der træffer ansvarlige valg, men vi vil ikke bruge det som markedsføringsgreb mere, siger Stine Bo Rosenquist.

Greenwashing

Grønne udsagn om produkter eller tjenester, som ikke kan dokumenteres, går under betegnelsen greenwashing. 

Ifølge en guide fra Forbrugerombudsmanden må markedsføring om klimatiltag ikke være vildledende, og konkrete udsagn skal kunne dokumenteres. 

Almindelige forbrugere kan anmelde brud på markedsføringsloven til Forbrugerombudsmanden. Også Fødevarestyrelsen og civile sager ved domstolene kan behandle sager om greenwashing.

Inden for Fødevarestyrelsens område kan en vildledende påstand om produkter give en bøde på op til 10.000 kroner til virksomheden. Et brud på markedsføringsloven behandlet af Forbrugerombudsmanden kan give politianmeldelse og større bøder.

Kilde: Forbrugerombudsmanden og Børsen.dk

Afviser vildledende markedsføring

Stine Bo Rosenquist mener dog ikke, at Planet Nusa har lavet vildledende markedsføring ved at skrive "sustainable" på deres hjemmeside.

- Dengang vi brugte det, var det en anden tid. Men skriver vi det i dag, så er det af vildledende karakter, fordi vi ikke er specifikke, siger hun.

Så I har lavet vildledende markedsføring?

- Dengang var det jo ikke på samme måde. Kravene har ændret sig siden dengang. Der er kommet et EU-direktiv om, hvordan man taler om det, og det, synes jeg, er godt, siger hun.

Men vi har jo set virksomheder få bøder for at kalde sig bæredygtige, når de ikke var det. Så der har jo været regler i et længere stykke tid?

- Præcis.

Så har I vel også lavet vildledende markedsføring?

- Altså internettet glemmer aldrig, så du vil godt kunne finde noget tilbage fra dengang, men vi har ændret os, og det, synes jeg, er rigtig vigtigt at få frem. At vi er en virksomhed, der følger med tiden.

Kan I stadig kalde jer bæredygtige?

- Nej, ikke som begreb, men vi tager ansvarlige valg for vores produktion. Eksempelvis har vi en venteliste på vores hjemmeside, så vi kan vurdere efterspørgslen på hvert produkt

Hvis man som forbruger har købt tøj fra jer i troen om, at det var bæredygtigt, kan du så forstå, hvis man føler sig vildledt?

- Jeg synes, at det er ærgerligt, hvis det er det, man sidder med. Jeg kan godt forstå det, men det skal ses i den kontekst, at det er fortsat helt uændret, hvordan vi handler herinde og sætter vores produktion i gang. Vi har ikke ændret noget, så det ville være ærgerligt, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Stine Bo Rosenquist uddyber det med, at Planet Nusa har et lille lager og lader udbud og efterspørgsel bestemme hvor meget tøj, de producerer. Hun fortæller også, at de genbruger overskydende stof til nye kollektioner.

- Det er vigtigt for os at være transparente. Vi vælger at sige, at vi hellere vil være med til at bruge en anden form for kommunikation og være konkrete med, hvordan vores produktion foregår og det enkelte produkt.

Men det handler vel ikke om, at det er noget, I gerne vil, men at virksomheder bliver tvunget snart?

- Jeg synes, at det er sundt og vigtigt, at vi lærer og bliver klogere med tiden, og det vil vi gerne være med til, for jeg synes, at det er en vigtig debat, hvordan vi taler om bæredygtighed, siger hun.

I 2023 havde Planet Nusa 24 kollektioner, hvoraf den mindste kollektion bestod af 9 stykker tøj, og den største bestod af 26 stykker tøj, oplyser hun.

Planet Nusa har også opbygget et community – altså et fælleskab for deres kunder. De har blandt andet åbnet en café og afholder derudover events for deres kunder.
Foto: Planet Nusa

Flere mærker har fået bøder

Der har tidligere været flere eksempler på, at virksomheder er blevet kritiseret for at have markedsført sig som bæredygtige uden at kunne leve op til det. I 2023 havde Forbrugerombudsmanden 146 sager om miljømarkedsføring.

I 2021 anmeldte Tanja Gotthardsen, der er selvstændig rådgiver og researcher hos Continual, webshoppen Zalando til Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring. Det gjorde hun i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk, fordi Zalando havde udstyret tusindvis af produkter med bæredygtighedsikoner og -postulater, som de ikke levede op til.

Det vigtigste, virksomhederne kan gøre, er at lave gode produkter

— Tanja Gotthardsen, selvstændig rådgiver og researcher i blandt andet antigreenwashing hos konsulentfirmaet Continual

Ifølge Tanja Gotthardsen kan stort set ingen virksomheder i dag kalde deres produkter bæredygtige. Det kræver nemlig, at de kan dokumentere, at de ikke påvirker hverken mennesker eller miljø negativt i alle led. Det betyder dog ikke, at der ikke er eksempler på vildledning derude.

- Grundlæggende har mange virksomheder slet ikke været bevidste om, at vi har en vejledning for den her type udsagn i markedsføringen, og mange er stadig ikke bevidste om det, siger hun til TV 2.

Var Planet Nusa blevet anmeldt tidligere, vurderer hun, at det er meget sandsynligt, at tøjmærkets påstande om at være "responsible" og "sustainable" ville kunne have fået dem i klemme hos Forbrugerombudsmanden.

- Det er dog ikke kun ord som bæredygtighed, der kan vildlede. Selv mere konkrete påstande om sociale eller miljømæssige forhold kan skabe problemer, hvis ikke det, der er tale om, er dokumenterbart, siger hun.

Ifølge Tanja Gotthardsen er påstande om, at noget er genanvendt eller kan genanvendes heller ingen garanti for, at noget er bedre for miljøet.

Hun fremhæver genanvendt polyester, som i hovedreglen er lavet af plastikflasker, og hvor der altså ikke er tale om gammelt polyestertøj, der er blevet til nyt.

Det vildleder ikke bare, men kan også sagtens være mere miljøbelastende end almindelig polyester, påpeger hun. Og det vil sandsynligvis ikke blive genanvendt igen. I dag er det under ét procent af alt tøj, som rent faktisk bliver genanvendt til nyt tøj.

- Så det vigtigste, virksomhederne kan gøre, er at lave gode produkter, som målgruppen vil elske og bruge længe. Og som forbruger gælder det om at købe nogle få gode ting, man vil bruge aktivt, siger hun.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV 2
Tøjgigant dropper store størrelser – og det giver mening, siger ekspert
Designer anklager tøjgigant for plagiat
Hans kjole satte sociale medier i brand – selv var han komplet uforberedt

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Over 1.000 har fået dobbelt straf på Christiania

Den 6. april i år gravede christianitter Pusher Street op og det blev begyndelsen på enden på den berygtede gade.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere end 1000 mennesker har fået en fordobling af den normale straf, fordi de har besiddet eller solgt hash på og ved Christiania.

Det er sket, efter at Københavns Politi besluttede at indføre en såkaldt skærpet strafzone i området. Zonen blev indført 10. januar i år.

Frem til 4. november i år er der rejst i alt 1689 sigtelser, der er omfattet af strafskærpelsen. Det fremgår af en aktindsigt fra Københavns Politi som Ritzau har søgt.

I politiets operative specialafdeling vurderer chefen, vicepolitiinspektør Simon Hansen, at den dobbelte straf i sig selv har haft en præventiv effekt.

- Vi har hørt, at nogle ikke gider mere, når de har udsigt til mange måneder i fængsel, siger Simon Hansen. Men den dobbelte straf er kun et af flere redskaber, bemærker han.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vejdirektoratet: Sådan bliver juletrafikken

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Skadedyrbekæmper igennem 45 år har ikke oplevet noget så voldsomt før

Man kan helt ufrivilligt give rotterne et godt levegrundlag i kloakken.
Foto: Kim Drud / Rottefængeren Aps

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024. Derfor vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne.

Og det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Psykisk mistrivsel fylder i julen hos Børnetelefonen

Arkivfoto: Noget af det, der også fylder i juledagene, er problemer i kategorien "forholdet mellem barn og forældre". I 2023 udgjorde den kategori 19 procent af henvendelserne i perioden 23. december til 31. december.
Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Børnetelefonen og HØRT forventer at få travlt i juledagene med opkald fra børn og unge, for hvem juledagene sværere at komme igennem.

Børns Vilkår oplever en stigning i andelen af henvendelser, som omhandler psykisk mistrivsel. Fra 2021 til 2023 er andelen steget fra 22,4 procent til 28,8 procent.

Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, som Børnetelefonen og HØRT hører under, oplyser, at spiseforstyrrelser kan være svære at håndtere i julen.

- Der er en del unge, der kæmper med spiseforstyrrelser, og der kan være nogle forventninger om, at der skal spises store mængder mad sammen. Og det kan give anledning til konflikter i nogle af familierne, siger Kjeldahl.

Derudover er der nogle skilsmissefamilier, som vælger at holde jul sammen, men ikke formår at holde den gode stemning, uddyber han.

Rasmus Kjeldahl nævner også, at der bliver åbnet mange øl og flasker med rødvin i julen, hvilket kan få det til at kamme over og føre til omsorgssvigt i familierne.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Resistent hudsvamp fra Asien spreder sig i Danmark

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det begynder som en lille rød plamage på huden, og så vokser det udad i en ringformet zone med skæl på.

Sådan beskriver Ditte Marie Saunte, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og formand for Europæiske Hudlægers Svampeudvalg, en resistent hudsvamp, der er dukket op i Danmark.

Der er tale om svampen "Trichophyton mentagrophytes genotype 8". Den stammer fra Asien, og det første tilfælde af svampen i Danmark blev opdaget i 2018.

Svampen er resistent overfor det mest anvendte svampemiddel. Det gør den svær at behandle. Tilmed spreder den sig hurtigt til store dele af kroppen.

- Nogle patienter vågner om natten på grund af kløe, så det påvirker deres livskvalitet. Og så er det socialt hæmmende, siger Saunte.

Udover det udbredte udslæt, og at den spreder sig hurtigt, er svampen ikke farlig, tilføjer Ditte Marie Saunte. Hun understreger, at de danske tilstande "heldigvis" er et godt stykke fra den epidemi, man ser i Asien.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politiet finder større mængde fyrværkeri i garage

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Nordsjællands Politi har lørdag aften fundet en større mængde fyrværkeri i en garage i Gentofte.

Det oplyser vagtchef Rune Mandrup til TV 2 Kosmopol.

- Der er mere, end den normale forbruger har, og hvad der er lovligt at have, men der ikke tale om hele paller. Nu skal vi have beredskabet herud, så vi kan få registreret det, siger han.

Han oplyser videre, at det ikke har været nødvendigt hverken at evakuere beboere i nærheden eller tilkalde forsvarets ammunitionsrydningstjeneste i forbindelse med fundet.

- Det ligner umiddelbart fyrværkeri til forbrugermarkedet, så der er altså ikke tale om kanonslag eller lignende.

Politiet har hverken sigtet eller anholdt nogen i sagen, men de er i kontakt med ejeren af garagen.

De vil være til stede på adressen nogle timer endnu.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Minister vil skærpe krav til taxachauffører efter flere sager om overgreb

Et nyt klistermærke skal være med til at sikre kundernes tryghed hos Dantaxi.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

Der er behov for at kigge på de krav, der stilles til taxachauffører, og transportminister Thomas Danielsen (V) har derfor indkaldt taxaforligskredsen til en evaluering af den danske taxalov.

Det skriver Ekstra Bladet.

Der har nemlig de seneste år været flere sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder.

Ministeren peger derfor på, at de såkaldte vandelskrav - krav om pålidelighed, etik og integritet - skal tages op til eftersyn.

- Vi skal have væsentligt skærpede vandelskrav. Altså skærpede krav til, hvordan man får et chaufførkort og får lov at køre med mennesker - som jo også nogle gange er mennesker i en sårbar situation af den ene eller anden art. Det kræver en høj etik, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge mediet KøbenhavnLIV har der i hovedstadsområdet været fem sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder, i perioden fra juni 2022 til december 2024.

I starten af december lancerede Dantaxi et klistermærke, som chaufførerne kan køre med, hvis de lever op til en række krav.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google