TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

De kastede alt, hvad de havde i hænderne, og flygtede ud af Field's

Mange måtte kaste barnevogne, jakker og fyldte kaffekopper fra sig, da en almindelig shoppingtur i Fields søndag udviklede sig til en tragedie.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: Jakob Melgaard Knudsen

En ung kvinde gik langsomt frem mod indgangen til Politigården i København. Så lænede hun sig ind mod dørtelefonen i porten og sagde med lav stemme:

- Hej, jeg skulle hente min taske. Den lå ude i Fields.

Kort tid efter kom hun tomhændet ud fra indgangen. De kunne ikke finde tasken, og hun fik derfor hverken nøgler, pung eller høretelefoner tilbage. Men det vigtigste var jo, at hun slap væk, konkluderede hun.

Fredag og weekenden over kan man hente sine ting fra skyderiet i Fields på Politigården i København. Her ligger de ejendele, som folk har måttet efterlade, da de flygtede ud af shoppingcenteret søndag eftermiddag.

Det har 160 borgere indtil videre gjort, oplyser Københavns Politi lørdag. De anslår, at der er tale om mellem 800 til 1000 genstande, og det tæller ifølge dem alt, hvad man kunne forestille sig at efterlade på en shoppingtur. Tøj, tasker, nøgler og klapvogne. For da en mand gik til angreb og skød i shoppingcenteret på Amager, handlede det udelukkende om at komme ud derfra.

Måtte smide barnevognen

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

I dagene efter skyderiet har Nina Zohra læst meget på nettet. Hun har haft brug for at vide, om hun virkelig oplevede episoden, som hun husker den.
Foto: Jakob Melgaard Knudsen

38-årige Nina Zohra kom for at hente en barnevogn.

Hun var i Fields for at købe pynt til familiens barnedåb, da hun hørte første skud. Først tænkte hun, at nogen havde tabt noget tungt, men da der lød endnu et skud, tog hun ingen chancer.

- Uden at tænke over det tog jeg benene på nakken med min barnevogn og løb, fortæller hun.

Da de kom til en smal gang, hvor mange mennesker forsøgte at klemme sig ind, var barnevognen ved at vælte. Og så måtte hun tage sit barn op og skubbe barnevognen fra sig.

- Jeg var i overlevelsesmode, jeg tog ham op og sørgede for at støtte hans nakke, og så løb jeg.

Derfor var Nina Zohra også fuldstændig ligeglad med barnevognen – også selvom den havde "kostet en bondegård".

- Jeg var bare glad for at komme ud i live med min søn. Det var det vigtigste, for jeg har også en søn på to og et halvt år, som jeg skulle hjem til, siger hun.

Efterfølgende har Nina Zohra tænkt meget på episoden, siger hun og tænder en smøg. Hun var egentligt holdt op, men de seneste dage er hun begyndt igen.

Var sendt af familien i Jylland

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Bjarne Larsen var sendt af familien i Jylland for at hente deres efterladte sager.
Foto: Jakob Melgaard Knudsen

Bjarne Larsen var kommet for at hente en taske med to jakker i. Han var ikke selv i Fields, da skyderiet skete, men det var hans familie, som bor i Jylland.

Derfor hentede han det for familiemedlemmerne – en mor og to teenagepiger på 16 og 18 år – der var gået i Fields inden Harry Styles' koncert i Royal Arena.

Bjarne Larsen fandt først ud af, at de havde været der, da de ringede og spurgte ham, om han kunne hjælpe. På dagen havde han siddet i sit kolonihavehus og hørt ambulancerne komme kørende.

- Ens første tanke er jo, at der ikke sker sådan noget. Så vi fik da et chok, da de ringede, siger han.

- Det var en grim oplevelse for alle, men det hjalp, at vi fik at vide, at de var i god behold og ikke havde været vidne til noget. Panikken sidder selvfølgelig i dem. Heldigvis har deres mor været meget opmærksom på at tale med dem om det.

Mistede gaven til sin far

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Paulina Mikolajczyk har aldrig nogensinde hørt lyden af skud, men da hun søndag stod i Fields, vidste hun med det samme, at det var det, hun hørte.
Foto: Jakob Melgaard Knudsen

Paulina Mikolajcyk på 22 år stod ved kassen i Victorias Secret, da hun så folk løbe og hørte skud. En medarbejder fik hende gelejdet ind i butikkens baglokale sammen med en stor flok mennesker.

I starten turde hun ikke at ringe til sine forældre. Hun ville ikke bekymre dem. Men da hun efter en halv time kunne høre skud og folk, der skreg uden for baglokalet, valgte hun alligevel at skrive til sin far.

- Man får den tanke, at hvad nu hvis det er min sidste dag i dag, siger hun og fortæller, at hun sendte videoer til ham og bad ham fortælle politiet, at de var der.

Paulina Mikolajcyk blev først lukket ud, da politiet efter halvanden time kom og bankede på døren med beskeden om, at de skulle gå ud med hænderne over hovedet.

Man føler sig hurtigt lidt skyldig over for de tre personer, der døde

— Paulina Mikolajcyk

Siden har episoden fyldt meget i hendes bevidsthed. Hun har været bange og har ikke turdet gå ud.

- I går var første gang, jeg tog ud, og jeg skulle lige tænke over det, siger hun og fortæller, at hun også gik i kirke for at finde en ro.

- Man føler sig hurtigt lidt skyldig over for de tre personer, der døde, for man kunne jo gøre noget, men jeg sad bare inde i baglokalet, siger hun.

Kort tid forinden havde hun været i Matas for at købe en fødselsdagsgave til sin far. Den kunne hun fredag hente – lige tids nok til hans fødselsdag lørdag. Hun hentede også et par sko, en taske og et par shorts, som hun havde købt i tøjbutikken Zara.

Det værste var at blive adskilt

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Foto: Jakob Melgaard Knudsen

Sofie Khajuria skulle hente sin barnevogn. Hun stod ved køledisken i Bilka, da hun måtte spæne afsted.

- Min kærestes familie bor tæt på, og det var umuligt at finde parkering, så vi holdt i Fields og skulle bare ind og købe lidt ind til aftensmaden

Hendes mand stod i den anden ende af butikken med deres andet barn, og derfor blev parret væk fra hinanden. Manden havde Sofie Khajurias telefon, så hun kunne ikke få kontakt til ham i lang tid.

- Det var det værste af det hele, for da jeg kom ud, kunne jeg ikke se dem, siger den 38-årige kvinde.

Efter skudepisoden har det sværeste været at skulle forklare sin fireårige datter, hvad der er sket.

- Jeg har ikke sagt til hende, at der er en, der har skudt folk, men hun fik selv sat ord på, at der var meget politi, så vi har talt om, at politiet kunne hjælpe med at fange en røver, og så er det, den vi kører, siger hun.

De har ikke talt med en krisepsykolog, men de har været opmærksomme på, at det er godt at tale om det, forklarer hun, der har talt meget med familien om det.

Brug for at få sat sidste punktum

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Foto: Jakob Melgaard Knudsen

Charlotte Andersen på 31 år og hendes kæreste stod og pakkede om fra den ene barnevogn til den anden. De flyttede sutteflasker, babytøj og pusletasker.

De havde lige fået den tilbage, efter at den havde stået ved bagindgangen til Bilka siden søndag. Charlotte Andersen måtte løbe ud af vareindleveringen, da folk begyndte at råbe, at der var et skyderi i gang.

- Det har været rart at få det hele lidt på afstand, siger hun.

I begyndelsen læste hun meget om det for at forstå episoden, men nu er hun stoppet med at søge information og venter, til der kommer en konklusion til sidst.

- Det er mest derfor, jeg er her i dag, for vi kunne også have taget herud i weekenden, men det er rart at få sat sidste punktum.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Over 1.000 har fået dobbelt straf på Christiania

Den 6. april i år gravede christianitter Pusher Street op og det blev begyndelsen på enden på den berygtede gade.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere end 1000 mennesker har fået en fordobling af den normale straf, fordi de har besiddet eller solgt hash på og ved Christiania.

Det er sket, efter at Københavns Politi besluttede at indføre en såkaldt skærpet strafzone i området. Zonen blev indført 10. januar i år.

Frem til 4. november i år er der rejst i alt 1689 sigtelser, der er omfattet af strafskærpelsen. Det fremgår af en aktindsigt fra Københavns Politi som Ritzau har søgt.

I politiets operative specialafdeling vurderer chefen, vicepolitiinspektør Simon Hansen, at den dobbelte straf i sig selv har haft en præventiv effekt.

- Vi har hørt, at nogle ikke gider mere, når de har udsigt til mange måneder i fængsel, siger Simon Hansen. Men den dobbelte straf er kun et af flere redskaber, bemærker han.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vejdirektoratet: Sådan bliver juletrafikken

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Skadedyrbekæmper igennem 45 år har ikke oplevet noget så voldsomt før

Man kan helt ufrivilligt give rotterne et godt levegrundlag i kloakken.
Foto: Kim Drud / Rottefængeren Aps

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024. Derfor vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne.

Og det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Psykisk mistrivsel fylder i julen hos Børnetelefonen

Arkivfoto: Noget af det, der også fylder i juledagene, er problemer i kategorien "forholdet mellem barn og forældre". I 2023 udgjorde den kategori 19 procent af henvendelserne i perioden 23. december til 31. december.
Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Børnetelefonen og HØRT forventer at få travlt i juledagene med opkald fra børn og unge, for hvem juledagene sværere at komme igennem.

Børns Vilkår oplever en stigning i andelen af henvendelser, som omhandler psykisk mistrivsel. Fra 2021 til 2023 er andelen steget fra 22,4 procent til 28,8 procent.

Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, som Børnetelefonen og HØRT hører under, oplyser, at spiseforstyrrelser kan være svære at håndtere i julen.

- Der er en del unge, der kæmper med spiseforstyrrelser, og der kan være nogle forventninger om, at der skal spises store mængder mad sammen. Og det kan give anledning til konflikter i nogle af familierne, siger Kjeldahl.

Derudover er der nogle skilsmissefamilier, som vælger at holde jul sammen, men ikke formår at holde den gode stemning, uddyber han.

Rasmus Kjeldahl nævner også, at der bliver åbnet mange øl og flasker med rødvin i julen, hvilket kan få det til at kamme over og føre til omsorgssvigt i familierne.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Resistent hudsvamp fra Asien spreder sig i Danmark

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det begynder som en lille rød plamage på huden, og så vokser det udad i en ringformet zone med skæl på.

Sådan beskriver Ditte Marie Saunte, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og formand for Europæiske Hudlægers Svampeudvalg, en resistent hudsvamp, der er dukket op i Danmark.

Der er tale om svampen "Trichophyton mentagrophytes genotype 8". Den stammer fra Asien, og det første tilfælde af svampen i Danmark blev opdaget i 2018.

Svampen er resistent overfor det mest anvendte svampemiddel. Det gør den svær at behandle. Tilmed spreder den sig hurtigt til store dele af kroppen.

- Nogle patienter vågner om natten på grund af kløe, så det påvirker deres livskvalitet. Og så er det socialt hæmmende, siger Saunte.

Udover det udbredte udslæt, og at den spreder sig hurtigt, er svampen ikke farlig, tilføjer Ditte Marie Saunte. Hun understreger, at de danske tilstande "heldigvis" er et godt stykke fra den epidemi, man ser i Asien.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politiet finder større mængde fyrværkeri i garage

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Nordsjællands Politi har lørdag aften fundet en større mængde fyrværkeri i en garage i Gentofte.

Det oplyser vagtchef Rune Mandrup til TV 2 Kosmopol.

- Der er mere, end den normale forbruger har, og hvad der er lovligt at have, men der ikke tale om hele paller. Nu skal vi have beredskabet herud, så vi kan få registreret det, siger han.

Han oplyser videre, at det ikke har været nødvendigt hverken at evakuere beboere i nærheden eller tilkalde forsvarets ammunitionsrydningstjeneste i forbindelse med fundet.

- Det ligner umiddelbart fyrværkeri til forbrugermarkedet, så der er altså ikke tale om kanonslag eller lignende.

Politiet har hverken sigtet eller anholdt nogen i sagen, men de er i kontakt med ejeren af garagen.

De vil være til stede på adressen nogle timer endnu.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Minister vil skærpe krav til taxachauffører efter flere sager om overgreb

Et nyt klistermærke skal være med til at sikre kundernes tryghed hos Dantaxi.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

Der er behov for at kigge på de krav, der stilles til taxachauffører, og transportminister Thomas Danielsen (V) har derfor indkaldt taxaforligskredsen til en evaluering af den danske taxalov.

Det skriver Ekstra Bladet.

Der har nemlig de seneste år været flere sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder.

Ministeren peger derfor på, at de såkaldte vandelskrav - krav om pålidelighed, etik og integritet - skal tages op til eftersyn.

- Vi skal have væsentligt skærpede vandelskrav. Altså skærpede krav til, hvordan man får et chaufførkort og får lov at køre med mennesker - som jo også nogle gange er mennesker i en sårbar situation af den ene eller anden art. Det kræver en høj etik, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge mediet KøbenhavnLIV har der i hovedstadsområdet været fem sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder, i perioden fra juni 2022 til december 2024.

I starten af december lancerede Dantaxi et klistermærke, som chaufførerne kan køre med, hvis de lever op til en række krav.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google