Fødegang som forvandlet - nu nynner hun fødselsdagssang hver dag

Efter flere år med et intenst arbejdspres og jordemødre, der flygtede fra faget, melder flere hospitaler om forbedringer.

Line Grøn Steensgaard har været jordemoder på Herlev Hospital i fem år. For hende gør det en stor forskel, at hun kan have vagter i flere forskellige afdelinger.
Foto: Laura Kongsmark Schuldt

Når hun stiller et fødselsdagsflag og lune boller på en bakke og bærer anretningen ind på fødestuen, tager Line Grøn Steensgaard nu ofte sig selv i at nynne en fødselsdagssang for forældreparret og deres nyfødte.

For den 29-årige jordemoder er det i dag blevet et frirum at gøre "morgenbakken" klar til familierne. Her kan hun få en pause og slå tankerne fra efter en hektisk fødsel, fortæller hun, da TV 2 møder hende under en arbejdsdag.

De små pusterum var der langt fra tid til, da hun for fem år siden stod som nyuddannet på fødeklinikken.

Både i 2018 og i 2021 fik Herlev Hospital et påbud fra Arbejdstilsynet om, at arbejdspresset udgjorde en "sundhedsmæssig risiko for jordemødrene".

Der var blandt andet et eksempel på en jordemoder, der havde tisset i bukserne, fordi hun ikke kunne nå på toilettet, på fejlmedicinering af gravide kvinder, og på kvinder i fødsel, der blev sendt til andre hospitaler, fordi jordemødrene havde for travlt.

Siden har området været under stor politisk bevågenhed, og der blev på Finansloven afsat flere penge til området.

I dag melder både Jordemoderforeningen og fire andre hospitaler, TV 2 har været i kontakt med, at det går bedre på fødegangene. De fortæller blandt andet, at det for første gang i lang tid er muligt at rekruttere og fastholde jordemødre, men også at der nogle steder forsat er udfordringer.

På Herlev Hospitals afdeling for Graviditet og fødsel har de nu alle stillinger besat og ingen vikariater.

I 2018 manglede de omkring 40 procent af deres jordemødre. I dag mangler de ikke længere jordemødre og har heller ingen vikarer ansat. Og ifølge chefjordemor på afdelingen, Vibeke Spring Lafrenz, har sommeren i år været den bedste i seks år.

- Sommeren er vores højsæson og den travleste tid, men vi har kunnet få det til at hænge sammen, og folk har kunnet holde deres ferie, fortæller hun.

Skulle vente længe

En lignende melding kommer fra et andet hospital i Hovedstaden, Hvidovre Hospital. De oplever, at jordemødrene trives bedre, og at deres sygefravær er faldet, fordi de nu kan rekruttere, fortæller chefjordemor Katrine Hornum-Stenz.

- Vi mangler stadig nogle få, men vi har masser af ansøgere, så vi regner med at kunne ansætte dem, vi skal, og så har vi for første gang haft en sommer, som har været rigtig fin, siger hun.

Hos Jordemoderforeningen oplever de også, at billedet er ved at vende, så flere fødselsafdelinger ikke længere mangler hænder, og de tror især, at det skyldes, at der er blevet forhandlet en bedre løn til jordemødrene.

Det var en hovedbanegård, man konstant var i

— Charlotte Bækgaard, koordinerende jordemor på Herlev Hospital

Da TV 2 besøger Herlev Hospital har personalet fra morgenstunden været igennem to fødsler. Alligevel er der ro i de ansattes personalestue. Her stikker flere jordemødre hovedet ind for at se på en stor tavle, der viser, hvor mange fødende der er ankommet til hospitalet. Fra morgenstunden er der kommet fem ind.

Ifølge personalet er det en ekstra hektisk dag, og derfor må der også ringes efter ekstra personale.

- Vi må prøve at høre, om hun kan have mulighed for at komme ind 45 minutter før sin vagt, lyder det fra den koordinerende jordemor, Charlotte Bækgaard i telefonen.

Charlotte Bækgaard oplever, at de på afdelingen har gjort meget for at forbedre trivslen.
Foto: Laura Kongsmark Schuldt

Som den der har overblikket i afdelingen, er det hendes telefon, der ringer, når kvinder kommer ind for at føde. Og det er hendes opgave at vurdere, hvor længe de fødende kan vente, når de kommer ind på hospitalet.

Det var særligt i modtagelsens venteværelse, at de på Herlev Hospital for bare et år siden var "ekstremt pressede". De gravide kom til at vente længe, mens jordemødrene pressede sig selv for at få de fødende hurtigt til, fortæller hun.

- Det var en hovedbanegård, man konstant var i. Man havde svært ved at få pause eller nå på toilettet, fordi man løb fra fødsel til fødsel, fortæller Charlotte Bækgaard med alvor i stemmen.

Siden har hun oplevet, at afdelingen har gjort meget for at undgå, at det samme sker igen. Blandt andet ved dagligt at holde såkaldte 'time outs', hvor alle mødes og sikrer, at der har været tid til at spise frokost, og at ingen mangler hjælp.

- Vi har fået et bedre flow i dagen, hvor vi får set hinanden i øjnene, siger hun.

Det er den eneste gang, jeg kan huske at have grædt, mens jeg tog imod et barn

— Line Grøn Steensgaard, jordemor

Har ansat flere

Selvom det er en travl dag, er de på afdelingen kommet langt, mener chefjordemor Vibeke Spring Lafrenz.

Sidste år var de 81 jordmødre, herunder 12 vikarer, i afdelingen – i dag er de 103 faste jordemødre, og har ikke længere vikarer ansat, fortæller hun.

Noget af fremgangen, tror Vibeke Spring Lafrenz, skyldes det politiske fokus på området. Eksempelvis fik jordemødrene mulighed for at få mere i løn, hvis de over sommeren tog ekstra vagter, ligesom man politisk valgte at fordele de fødende hospitalerne imellem. Derudover peger hun på, at fødselstallet i øjeblikket er faldende.

Chefjordemor Vibeke Spring Lafrenz.
Foto: Laura Kongsmark Schuldt

Resten, tror hun, skyldes, at de på afdelingen har indført tiltag som en graudate-ordning og supervision af nyuddannede jordemødre, mentorordninger og at jordemødrene ofte går i makkerpar med afdelingens sosu-assistenter, så de har mulighed for at hjælpe hinanden.

Kigger man på afdelingens trivselsmåling, lå den på 3,7 ud af 5 i 2023, mens den her elleve måneder senere nu er på 3,9. Dermed ligger afdelingens trivsel over regionens mål, som er 3,5.

I 2021 var afdelingens trivsel 3,0, og derfor mener chefjordemoderen, at stigningen er en succes.

- Det kan selvfølgelig altid blive bedre, men det er meget flot i forhold til, hvad vi kom fra. Det er jo mange år, det har været hårde, og det tager tid at rykke på de parametre. Men det viser tydeligt, at vi er rykket meget på kun 11 måneder, siger hun.

Udtalelsen bakker hun op med, at tallene fra afdelingens arbejdspladsvurdering også viser, at langt færre jordemødre i afdelingen i dag siger deres job op.

I 2021 forlod 32,9 procent afdelingen – i dag er det faldet til 9,9 procent.

Vibeke Spring Lafrenz fortæller, at hun konstant ansætter nye jordemødre for at undgå, at de kommer ud i en lignende situation, som da de var allermest pressede på afdelingen.

Derudover er hun opmærksom på, at fortællinger om dårlige oplevelser i medierne kan skabe utryghed både hos personale og patienter.

- Vi har fået henvendelser fra fødende, der spørger, om det er sikkert at føde på Herlev Hospital, og der kan jeg kun sige ja. Når nogen fortæller om en dårlig oplevelse, så er det den oplevelse, den fødende har haft, og det vil jeg ikke underkende. Det skaber utryghed, selvom vi måske har født med 100 andre, der har haft en god oplevelse, siger hun.

- Jeg synes, at vi gør et stykke godt arbejde hver dag, og det vil jeg gerne gøre endnu bedre, siger hun.

Det siger Jordemorforeningen og Forældre og Fødsel

Da jordemødrenes arbejdsmiljø var meget i fokus i medierne i 2018-2022, modtog Foreningen Forældre og Fødsel flere beretninger fra fødende, der havde haft dårlige oplevelser.

Den slags beretninger oplever de ikke længere at høre ofte om, fortæller forkvinde Mie Ryborg-Larsen.

De oplever dog, at forløbet op til og efter fødslen stadig kan være præget af travlhed, og at der kan være et pres for, at man skal tidligt hjem fra hospitalerne.

Sus Hartung, kredsforkvinde i Jordemoderforeningen, fortæller, at manglen på jordemødre ikke er så voldsom som tidligere på Region Hovedstadens fødeafdelinger.

- Det er mit indtryk, at det går bedre med at rekruttere til fødeafdelingerne, og at man er kommet videre fra den periode, hvor det stod meget skidt til, siger hun.

Overvejede at forlade faget

Vibeke Spring Lafrenz tror især, at de oplever fremgang på afdelingen, fordi de giver jordemødrene mulighed for et varieret arbejdsliv ved at arbejde i såkaldte delestillinger.

Det betyder, at jordemødrene ikke kun skal arbejde på den travle og intense fødegang i vagter på alle tidspunkter af døgnet, men også kan have en del af deres vagter på eksempelvis barselsafsnittet eller bruge dem på administrativt arbejde eller konsultationer.

Der skal ikke særlig mange vagter til, hvor man ikke har fået noget at spise eller været på toilettet, før man er helt fyldt op

— Line Grøn Steensgaard, jordemor på Herlev Hospital

Netop det at kunne få sine kompetencer i brug på andre måder end kun at tage imod fødsler, har betydet meget for Line Grøn Steensgaard.

Som nyuddannet var hun på fødegangen på alle sine vagter, og det blev for intenst. Hun endte med at blive sygemeldt med stress.

På det tidspunkt var det så hektisk, at det ikke var uvant at møde grædende kolleger på gangen eller at gå fra den ene fødsel til den anden uden nogen form for pause, fortæller hun.

Der var tid til at tage sig af mig, og de tænkte på mine behov

— Maiken Pedersen, førstegangsfødende

Samtidig var det hårdt, at der ikke var tid til meget andet end de allermest akutte opgaver. Særligt husker hun, at hun efter en fødsel havde lovet kvinden, at hun ville komme ind til hende og tage fodaftryk af barnet. Men så snart, hun var gået ud fra stuen, blev hun hevet ind til den næste fødsel.

Line Grøn Steensgaard havde sagt, at hun blev nødt til at gå ind til kvinden, som ventede på hende, men hun fik at vide, at der ikke var nogen andre til at tage fødslen.

- Der havde jeg det virkelig dårligt. Det er den eneste gang, jeg kan huske at have grædt, mens jeg tog imod et barn, fortæller hun.

Til sidst tog hun sig selv i at skynde sig væk fra gangen, fordi hun vidste, at hun straks ville blive hevet ind til den næste fødsel.

Line Grøn Steensgaard mener, at det er vigtigt, at der er fokus på, at de ansatte kan udvikle sig fagligt og få nye opgaver.
Foto: Laura Kongsmark Schuldt

I dag oplever Line Grøn Steensgaard arbejdspresset som et helt andet. Hun har typisk en vagt om ugen på fødegangen, og arbejder ellers både med konsultationer, i modtagelsen og med hjemmefødsler. Noget, der gør en stor forskel for hende.

- Hvis ikke jeg havde haft den mulighed, så tror jeg, at jeg havde forladt faget. For jeg kunne ikke trives med at tage imod fødsler hele tiden, fortæller hun.

Der kan stadig være dage, hvor de ikke er helt nok på arbejde, fortæller hun. Men der er stadig flest dage, hvor de er det antal, de skal være.

- Som jordemor ved man, at nogle dage er travle, men oplever man, at der er flere travle dage end rolige, så er det hårdt. Der skal ikke særlig mange vagter til, hvor man ikke har fået noget at spise eller været på toilettet, før man er helt fyldt op, fortæller hun.

Alle fødestuerne er indrettet, så der også er badekar til den fødende.
Foto: Laura Kongsmark Schuldt

Ingen stue ledig

Det er ikke altid antallet af fødende, der afgør, hvor travl dagen bliver. Hvis der ikke er nogen komplicerede fødsler, kan de typisk håndtere flere, men er der mange førstegangsfødende eller komplikationer, kan få fødsler gøre det travlt.

Da TV 2 passerer barselsgangen, ligger en kvinde i en hospitalsseng. Hun har født, men da der ikke var en ledig stue, ligger hun på gangen, hvor personalet har forsøgt at skabe lidt privatliv ved at stille en skærm op på siden af sengen.

Ifølge personalet skyldes det, at det er en ekstraordinær travl dag med mange fødende, og at stuen derfor er ved at blive gjort klar.

Kort tid efter bliver kvinden og hendes mand flyttet til en stue, som er blevet ledig i mellemtiden.

Michael Rydhof fortæller, at han oplevede, at personalet også var gode til at tage sig af ham, da han på et tidspunkt var ved at blive dårlig under fødslen.
Foto: Laura Kongsmark Schuldt

Lidt længere nede af barselsgangen ligger 24-årige Maiken Pedersen fredeligt i hospitalssengen med sin nyfødte søn ved brystet. Hun er førstegangsfødende og havde derfor frygtet, hvordan det ville gå. Men hun oplevede det som trygt, og at der var en jordemor ved hende hele tiden.

- Der var tid til at tage sig af mig, og de tænkte på mine behov. Jeg følte på intet tidspunkt, at de havde for travlt, fortæller hun.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Ude på barselsgangen viser jordemoderen Christina Bengtsson, at der på en væg hænger en opslagstavle, hvor fødende kan skrive en hilsen til de ansatte. Det har op til flere gjort.

Da de negative fødselsberetninger florerede i medierne, fyldte det meget på afdelingen. Derfor betyder det også meget for hende, når hun på sin arbejdsdag passerer opslagstavlen på gangen.

- Det er simpelthen så rart, for så ved man, at man har gjort et godt stykke arbejde. Det er jo det, vi er her for, siger hun.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV2.dk
Nyt håb for fødeafdelinger landet over
Sygeplejerskerne var opgivende, meldte sig syge og sagde op – nu er alle stillinger besat
'Englemødre' hjælper andre mødre i samme situation: - De skaber en smuk fortælling

Seneste nyt

FCK får grønt lys til at forstærke udfordret tribune

Fra starten af næste sæson må der hoppes løs på den nederste del af B-tribunen i Parken.

Det er i hvert fald planen, efter at FC København har fået grønt lys af de relevante myndigheder til at udføre konstruktionsarbejde og få forstærket tribunen, som normalt huser klubbens mest livlige fans.

Det skriver fodboldklubben på sin hjemmeside torsdag.

- På baggrund af et glimrende samarbejde med Københavns Kommune er vi nu nået videre til den afsluttende fase i projektet på B-tribunen. Det ser ud til, at vi holder tidsplanen, og vi forventer fortsat, at selve konstruktionsarbejdet går i gang i vinterpausen.

- Koordinerede hop er fortsat forbudt, men der er lys for enden af tunnelen, og vi glæder os over, at vi snart kan se en ende på det her komplekse forløb, siger FCK-direktør Jacob Lauesen.

De to tribuneafsnit på B-tribunen bliver forstærket separat, og klubben melder ikke videre om, hvornår den øverste del forventes at være forstærket i en grad, hvor koordinerede hop igen er tilladt.

Link kopieret!

Coop tilbagekalder salater efter fund af listeria

Det skriver dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.

Der er tale om tre forskellige slags snitsalater - snittet grønkål, vintercoleslaw med tranebær og grønkål og nordisk inspireret cæsarsalat.

Det sker, efter at Coops leverandør ved et rutinetjek har fundet listeria.

Link kopieret!

Borgmester reagerer på superstjernes ankomst

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) er begejstret for udsigten til at den spanske fodboldstjerne Andrés Iniesta fremover vil være en synlig og markant figur i FC Helsingør

- Det er stor nyhed - kæmpestor - nyhed, som jeg bare har glædet mig til. For det som følger får ikke bare stor betydning for det lokale fodboldliv. Det går også betydning for vores dejlige kommune, skriver Benedikte Kiær på sin Facebookprofil.

Tidligere på torsdagen blev Andrés Iniesta - sammen med sit spanske firma Never Say Never (NSN) – præsenteret som investor i FC Helsingør. Og det sker sammen med det schweiziske firma Stoneweg.

- Alt det kommer til at få betydning for vores kommune. Der vil komme en masse opmærksomhed på vores smukke hjørne af Danmark, og det vil kaste investeringer af os. Og det vil sikkert også gavne det lokale idrætsliv ude i klubber og erhvervslivet. Meget spændende, lyder det fra borgmesteren.

Link kopieret!

Politistation evakueret tre gange inden for kort tid

Nordsjællands Politi har torsdag haft en travl dag på politistationen i Hillerød.

Det har dog ikke været på grund af røvere og tyveknægte, men på grund af hele tre evakueringer indenfor ganske kort tid.

Evakueringerne skyldtes indlevering af eksplosiver, som borgere i løbet af torsdagen har været forbi politistationen for at aflevere i forbindelse med frit lejde-muligheden, hvor man i hele november anonymt kan aflevere ulovlige våben uden at risikere en sigtelse.

Det gælder dog ikke sprængfarlige sager, som skal aftales på forhånd, så de kan blive afhentet fremfor at borgerne kommer hen til politiet.

Torsdag oplevede personalet på politistationen i Hillerød, at der blev indleveret en håndgranat, en artillerigranat og en panserværnsgranat – og det resulterede altså i tre evakueringer, oplyser Nordsjællands Politi på Facebook.

Foto: Nordsjællands Politi

- Selv om disse eksplosiver umiddelbart kan syne harmløse, kan de være livsfarlige – og vi kan ikke tage nogen chancer. Hver gang skal vores sprængstofseksperter fra EOD vurdere effekterne for at sikre, at ingen udsættes for fare, skriver politiet.

Foto: Nordsjællands Politi
Link kopieret!

Rockere er rykket ud af klubhuse

Rockergrupperingen Hells Angels er rykket ud af deres klubhus på Svanevej i Københavns Nordvestkvarter.

Det oplyser Københavns Politi på X i forbindelse med, at de nu ophæver forbud mod ophold på adressen.

Det samme er tilfældet på Ole Rømers Vej 67 i Taastrup, hvor Hells Angels også er fraflyttet, oplyser Københavns Vestegns Politi ligeledes på X.

Klubhusene har været lukket som følge af den verserende bandekonflikt.

Link kopieret!

18-årig varetægtsfængslet for knivdrab på teenager

En 18-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 14 dage for et knivdrab på en 17-årig dreng i Valby 8. september.

Han blev anholdt af Københavns Politi onsdag og er torsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg.

Den 18-årige er sigtet for med flere knivstik at have dræbt en 17-årig dreng.

Forbrydelsen skete 8. september omkring klokken 02.25 ved Vigerslev Allé og Kulbanevej.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Link kopieret!

Hver fjerde fik bøde i særlig politiindsats

33 personer fik en bøde, da de blev stoppet af nærpolitiet og færdselsstyrelsen på Amager i sidste uge.

Københavns Nærpoliti på Amager gennemførte nemlig en målrettet indsats mod hurtige elcykler, såkaldte Speed Pedelecs, i uge 45, hvor de også så på ulovlige elcykler og modificerede knallerter.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Kosmopol.

Desuden havde politiet særligt fokus på børn, som kørte på de løbehjul og cykler med motor, som man skal være 15 år gammel for at køre på.

Indsatsen fandt sted ved flere skoler, hvor der alle steder blev standset børn på ulovlige elcykler.

"Ved kontakt til forældrene oplevede vi, at der var mange, som ikke var bekendt med lovgivningen på området. Flere forældre oplyste også, at de havde forventet, at deres børns cykler var lovlige, når den var købt direkte på en hjemmeside", skriver politiet.

I uge 45 stoppede politiet i alt 122 el-køretøjer - og heraf fik 33 en bøde.

Herunder 17, der kørte på ulovlig elcykel, seks der kørte på en ulovlig knallert, fem der kørte på el-løbehjul uden hjelm, tre der kørte på el-løbehjul uden lys og to der kørte knallert uden førerret, skriver politiet.

Link kopieret!

Større politiopbud ved lejlighedsbyggeri Nærum


Et større antal betjente er torsdag eftermiddag til stede på en adresse på Nærumgårdsvej i Nærum.

Hos Nordsjællands Politi oplyser kommunikationschef Mikke Thrane, at der er tale om "en politiforretning", men ønsker ikke at oplyse yderligere.

Billeder fra stedet viser, at der er mindst en halv snes politifolk til stede. Politifolkene opholder sig på en svalegang i et lejlighedsbyggeri.

Det er ikke oplyst, om der er foretaget anholdelser på stedet. Ej heller er det oplyst, om politiet er rykket ud på baggrund af en anmeldelse, eller om det har forbindelse til en verserende sag.

/ritzau/

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google