Fødegang som forvandlet - nu nynner hun fødselsdagssang hver dag
Efter flere år med et intenst arbejdspres og jordemødre, der flygtede fra faget, melder flere hospitaler om forbedringer.
Når hun stiller et fødselsdagsflag og lune boller på en bakke og bærer anretningen ind på fødestuen, tager Line Grøn Steensgaard nu ofte sig selv i at nynne en fødselsdagssang for forældreparret og deres nyfødte.
For den 29-årige jordemoder er det i dag blevet et frirum at gøre "morgenbakken" klar til familierne. Her kan hun få en pause og slå tankerne fra efter en hektisk fødsel, fortæller hun, da TV 2 møder hende under en arbejdsdag.
De små pusterum var der langt fra tid til, da hun for fem år siden stod som nyuddannet på fødeklinikken.
Både i 2018 og i 2021 fik Herlev Hospital et påbud fra Arbejdstilsynet om, at arbejdspresset udgjorde en "sundhedsmæssig risiko for jordemødrene".
Der var blandt andet et eksempel på en jordemoder, der havde tisset i bukserne, fordi hun ikke kunne nå på toilettet, på fejlmedicinering af gravide kvinder, og på kvinder i fødsel, der blev sendt til andre hospitaler, fordi jordemødrene havde for travlt.
Siden har området været under stor politisk bevågenhed, og der blev på Finansloven afsat flere penge til området.
I dag melder både Jordemoderforeningen og fire andre hospitaler, TV 2 har været i kontakt med, at det går bedre på fødegangene. De fortæller blandt andet, at det for første gang i lang tid er muligt at rekruttere og fastholde jordemødre, men også at der nogle steder forsat er udfordringer.
På Herlev Hospitals afdeling for Graviditet og fødsel har de nu alle stillinger besat og ingen vikariater.
I 2018 manglede de omkring 40 procent af deres jordemødre. I dag mangler de ikke længere jordemødre og har heller ingen vikarer ansat. Og ifølge chefjordemor på afdelingen, Vibeke Spring Lafrenz, har sommeren i år været den bedste i seks år.
- Sommeren er vores højsæson og den travleste tid, men vi har kunnet få det til at hænge sammen, og folk har kunnet holde deres ferie, fortæller hun.
Skulle vente længe
En lignende melding kommer fra et andet hospital i Hovedstaden, Hvidovre Hospital. De oplever, at jordemødrene trives bedre, og at deres sygefravær er faldet, fordi de nu kan rekruttere, fortæller chefjordemor Katrine Hornum-Stenz.
- Vi mangler stadig nogle få, men vi har masser af ansøgere, så vi regner med at kunne ansætte dem, vi skal, og så har vi for første gang haft en sommer, som har været rigtig fin, siger hun.
Hos Jordemoderforeningen oplever de også, at billedet er ved at vende, så flere fødselsafdelinger ikke længere mangler hænder, og de tror især, at det skyldes, at der er blevet forhandlet en bedre løn til jordemødrene.
Da TV 2 besøger Herlev Hospital har personalet fra morgenstunden været igennem to fødsler. Alligevel er der ro i de ansattes personalestue. Her stikker flere jordemødre hovedet ind for at se på en stor tavle, der viser, hvor mange fødende der er ankommet til hospitalet. Fra morgenstunden er der kommet fem ind.
Ifølge personalet er det en ekstra hektisk dag, og derfor må der også ringes efter ekstra personale.
- Vi må prøve at høre, om hun kan have mulighed for at komme ind 45 minutter før sin vagt, lyder det fra den koordinerende jordemor, Charlotte Bækgaard i telefonen.
Foto: Laura Kongsmark Schuldt
Som den der har overblikket i afdelingen, er det hendes telefon, der ringer, når kvinder kommer ind for at føde. Og det er hendes opgave at vurdere, hvor længe de fødende kan vente, når de kommer ind på hospitalet.
Det var særligt i modtagelsens venteværelse, at de på Herlev Hospital for bare et år siden var "ekstremt pressede". De gravide kom til at vente længe, mens jordemødrene pressede sig selv for at få de fødende hurtigt til, fortæller hun.
- Det var en hovedbanegård, man konstant var i. Man havde svært ved at få pause eller nå på toilettet, fordi man løb fra fødsel til fødsel, fortæller Charlotte Bækgaard med alvor i stemmen.
Siden har hun oplevet, at afdelingen har gjort meget for at undgå, at det samme sker igen. Blandt andet ved dagligt at holde såkaldte 'time outs', hvor alle mødes og sikrer, at der har været tid til at spise frokost, og at ingen mangler hjælp.
- Vi har fået et bedre flow i dagen, hvor vi får set hinanden i øjnene, siger hun.
Har ansat flere
Selvom det er en travl dag, er de på afdelingen kommet langt, mener chefjordemor Vibeke Spring Lafrenz.
Sidste år var de 81 jordmødre, herunder 12 vikarer, i afdelingen – i dag er de 103 faste jordemødre, og har ikke længere vikarer ansat, fortæller hun.
Noget af fremgangen, tror Vibeke Spring Lafrenz, skyldes det politiske fokus på området. Eksempelvis fik jordemødrene mulighed for at få mere i løn, hvis de over sommeren tog ekstra vagter, ligesom man politisk valgte at fordele de fødende hospitalerne imellem. Derudover peger hun på, at fødselstallet i øjeblikket er faldende.
Foto: Laura Kongsmark Schuldt
Resten, tror hun, skyldes, at de på afdelingen har indført tiltag som en graudate-ordning og supervision af nyuddannede jordemødre, mentorordninger og at jordemødrene ofte går i makkerpar med afdelingens sosu-assistenter, så de har mulighed for at hjælpe hinanden.
Kigger man på afdelingens trivselsmåling, lå den på 3,7 ud af 5 i 2023, mens den her elleve måneder senere nu er på 3,9. Dermed ligger afdelingens trivsel over regionens mål, som er 3,5.
I 2021 var afdelingens trivsel 3,0, og derfor mener chefjordemoderen, at stigningen er en succes.
- Det kan selvfølgelig altid blive bedre, men det er meget flot i forhold til, hvad vi kom fra. Det er jo mange år, det har været hårde, og det tager tid at rykke på de parametre. Men det viser tydeligt, at vi er rykket meget på kun 11 måneder, siger hun.
Udtalelsen bakker hun op med, at tallene fra afdelingens arbejdspladsvurdering også viser, at langt færre jordemødre i afdelingen i dag siger deres job op.
I 2021 forlod 32,9 procent afdelingen – i dag er det faldet til 9,9 procent.
Vibeke Spring Lafrenz fortæller, at hun konstant ansætter nye jordemødre for at undgå, at de kommer ud i en lignende situation, som da de var allermest pressede på afdelingen.
Derudover er hun opmærksom på, at fortællinger om dårlige oplevelser i medierne kan skabe utryghed både hos personale og patienter.
- Vi har fået henvendelser fra fødende, der spørger, om det er sikkert at føde på Herlev Hospital, og der kan jeg kun sige ja. Når nogen fortæller om en dårlig oplevelse, så er det den oplevelse, den fødende har haft, og det vil jeg ikke underkende. Det skaber utryghed, selvom vi måske har født med 100 andre, der har haft en god oplevelse, siger hun.
- Jeg synes, at vi gør et stykke godt arbejde hver dag, og det vil jeg gerne gøre endnu bedre, siger hun.
Det siger Jordemorforeningen og Forældre og Fødsel
Da jordemødrenes arbejdsmiljø var meget i fokus i medierne i 2018-2022, modtog Foreningen Forældre og Fødsel flere beretninger fra fødende, der havde haft dårlige oplevelser.
Den slags beretninger oplever de ikke længere at høre ofte om, fortæller forkvinde Mie Ryborg-Larsen.
De oplever dog, at forløbet op til og efter fødslen stadig kan være præget af travlhed, og at der kan være et pres for, at man skal tidligt hjem fra hospitalerne.
Sus Hartung, kredsforkvinde i Jordemoderforeningen, fortæller, at manglen på jordemødre ikke er så voldsom som tidligere på Region Hovedstadens fødeafdelinger.
- Det er mit indtryk, at det går bedre med at rekruttere til fødeafdelingerne, og at man er kommet videre fra den periode, hvor det stod meget skidt til, siger hun.
Overvejede at forlade faget
Vibeke Spring Lafrenz tror især, at de oplever fremgang på afdelingen, fordi de giver jordemødrene mulighed for et varieret arbejdsliv ved at arbejde i såkaldte delestillinger.
Det betyder, at jordemødrene ikke kun skal arbejde på den travle og intense fødegang i vagter på alle tidspunkter af døgnet, men også kan have en del af deres vagter på eksempelvis barselsafsnittet eller bruge dem på administrativt arbejde eller konsultationer.
Netop det at kunne få sine kompetencer i brug på andre måder end kun at tage imod fødsler, har betydet meget for Line Grøn Steensgaard.
Som nyuddannet var hun på fødegangen på alle sine vagter, og det blev for intenst. Hun endte med at blive sygemeldt med stress.
På det tidspunkt var det så hektisk, at det ikke var uvant at møde grædende kolleger på gangen eller at gå fra den ene fødsel til den anden uden nogen form for pause, fortæller hun.
Samtidig var det hårdt, at der ikke var tid til meget andet end de allermest akutte opgaver. Særligt husker hun, at hun efter en fødsel havde lovet kvinden, at hun ville komme ind til hende og tage fodaftryk af barnet. Men så snart, hun var gået ud fra stuen, blev hun hevet ind til den næste fødsel.
Line Grøn Steensgaard havde sagt, at hun blev nødt til at gå ind til kvinden, som ventede på hende, men hun fik at vide, at der ikke var nogen andre til at tage fødslen.
- Der havde jeg det virkelig dårligt. Det er den eneste gang, jeg kan huske at have grædt, mens jeg tog imod et barn, fortæller hun.
Til sidst tog hun sig selv i at skynde sig væk fra gangen, fordi hun vidste, at hun straks ville blive hevet ind til den næste fødsel.
Foto: Laura Kongsmark Schuldt
I dag oplever Line Grøn Steensgaard arbejdspresset som et helt andet. Hun har typisk en vagt om ugen på fødegangen, og arbejder ellers både med konsultationer, i modtagelsen og med hjemmefødsler. Noget, der gør en stor forskel for hende.
- Hvis ikke jeg havde haft den mulighed, så tror jeg, at jeg havde forladt faget. For jeg kunne ikke trives med at tage imod fødsler hele tiden, fortæller hun.
Der kan stadig være dage, hvor de ikke er helt nok på arbejde, fortæller hun. Men der er stadig flest dage, hvor de er det antal, de skal være.
- Som jordemor ved man, at nogle dage er travle, men oplever man, at der er flere travle dage end rolige, så er det hårdt. Der skal ikke særlig mange vagter til, hvor man ikke har fået noget at spise eller været på toilettet, før man er helt fyldt op, fortæller hun.
Foto: Laura Kongsmark Schuldt
Ingen stue ledig
Det er ikke altid antallet af fødende, der afgør, hvor travl dagen bliver. Hvis der ikke er nogen komplicerede fødsler, kan de typisk håndtere flere, men er der mange førstegangsfødende eller komplikationer, kan få fødsler gøre det travlt.
Da TV 2 passerer barselsgangen, ligger en kvinde i en hospitalsseng. Hun har født, men da der ikke var en ledig stue, ligger hun på gangen, hvor personalet har forsøgt at skabe lidt privatliv ved at stille en skærm op på siden af sengen.
Ifølge personalet skyldes det, at det er en ekstraordinær travl dag med mange fødende, og at stuen derfor er ved at blive gjort klar.
Kort tid efter bliver kvinden og hendes mand flyttet til en stue, som er blevet ledig i mellemtiden.
Foto: Laura Kongsmark Schuldt
Lidt længere nede af barselsgangen ligger 24-årige Maiken Pedersen fredeligt i hospitalssengen med sin nyfødte søn ved brystet. Hun er førstegangsfødende og havde derfor frygtet, hvordan det ville gå. Men hun oplevede det som trygt, og at der var en jordemor ved hende hele tiden.
- Der var tid til at tage sig af mig, og de tænkte på mine behov. Jeg følte på intet tidspunkt, at de havde for travlt, fortæller hun.
Ude på barselsgangen viser jordemoderen Christina Bengtsson, at der på en væg hænger en opslagstavle, hvor fødende kan skrive en hilsen til de ansatte. Det har op til flere gjort.
Da de negative fødselsberetninger florerede i medierne, fyldte det meget på afdelingen. Derfor betyder det også meget for hende, når hun på sin arbejdsdag passerer opslagstavlen på gangen.
- Det er simpelthen så rart, for så ved man, at man har gjort et godt stykke arbejde. Det er jo det, vi er her for, siger hun.