Her ansætter de ny overlæge - og en af de otte ved bordet er patient

Overvejer du at søge en stilling som overlæge eller leder på Sjællands Universitetshospital, skal du være klar til, at en patient eller pårørende sidder med ved jobsamtalen.

For eksempel 70-årige Jonna Kielstrøm, der selv er mave-tarm-patient på hospitalet. Siden 1. januar har hun været med til at interviewe tre ansøgere.

- Det har været meget spændende. For mig har det været forfærdelig vigtigt at vælge nogen, som ikke blot har en fantastisk faglig dybde, men også har den menneskelige del, siger hun og fortsætter:

- Som patient har jeg oplevet nogle situationer, hvor lægen gør lige præcis, hvad der står på papiret, han skal, men glemmer mennesket. Det skaber utryghed.

Jonna Kielstrøm er én af i alt seks patienter og pårørende, som er med i universitetshospitalets nye ansættelsesudvalg.

Som det første sted i landet har Sjællands Universitetshospital - tidligere Køge og Roskilde Sygehus - nemlig indført, at en patient eller pårørende skal sidde med til jobsamtalen, når hospitalet skal ansætte ledere eller mellemledere.

Og det er der en ganske særlig grund til, siger hospitalets vicedirektør, Beth Lilja:

- Vi gør det, fordi vi ønsker at skabe et hospital, hvor man som patient og pårørende kan mærke, at det for alvor er til for dem. 

En kirurg skal kunne bruge kniv og gaffel

Beth Lilja var den allerførste, der blev mødt af en patient, da hun søgte jobbet som vicedirektør. Siden er ordningen gjort permanent.

- De fleste, der har prøvet at være patient eller pårørende, føler ikke altid, at den måde, vi har tilrettelagt tingene på, er tilrettelagt på deres præmisser. Og så hjælper det, at vi inviterer dem ind, hvor der bliver taget beslutninger. Deres stemme tæller ligeså meget som de andres, siger hun.

Patientrepræsentanterne bliver udvalgt blandt de, som allerede er aktive i hospitalets patientforum. Eneste krav er, at de skal kunne se ud over deres eget sygdomsforløb, og at de i forbindelse med deres egen karriere har været med til ansættelsessamtaler før.

Jonna Kielstrøm havde eksempelvis personaleansvar hos teknologivirksomheden IBM, inden hun gik på pension, og altså nu er med til at interviewe læger.

I udvalget får de lov til at sige, hvad de mener om kandidaten - på lige fod med medarbejderrepræsentanten - men i sidste ende er det ledelsen, der bestemmer, hvem der skal ansættes.

Spørgsmålet er derfor, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at have patienter med til samtalen.

Er det ikke klinisk faglighed, der er det vigtigste?

- Det er klart, at når vi skal ansætte en overlæge i kirurgi, så er det en, der skal kunne bruge kniv og gaffel godt og fornuftigt, og som kan operere patienterne ordentligt. Men dem er der jo mange af. De skal kunne noget mere; blandt andet skal de kunne kommunikere med patienterne, siger Beth Lilja.

Hvorfor kan fagpersonerne i udvalget ikke selv stille de spørgsmål, som man må forvente, at patienterne har?

- Det tror jeg også godt, at de kan. Men der bliver bare et andet fokus, og talen bliver anderledes, når der er en patient eller pårørende med. Det kan vi se. 

"Man sparer tid ved at give tid"

TV 2 var med, da Jonna Kielstrøm torsdag skulle til sin femte ansættelsessamtale - der skulle findes en overlæge til kirurgisk afdeling i Roskilde.

Af hensyn til jobkandidaten måtte TV 2 ikke være med til selve samtalen, men få minutter forinden fortalte Jonna Kielstrøm, hvad hun ville spørge ind til.

- Det vigtigste er at finde ud af, om han er god til at lytte, og god til at inddrage patienter og pårørende, så de føler sig respektfuldt behandlet, siger Jonna Kielstrøm.

Ud over selv at være patient har hun været pårørende til både sin mor og svigermor. Og desværre har der ikke været lutter gode oplevelser med personalet.

- Når lægerne og plejepersonalet har travlt, så glemmer de at fokusere på mennesket og giver ikke klar og tydelig besked. Det gør patienten utryg - både med sit nuværende sygdomsforløb, men også med, hvad der skal ske fremover, siger hun.

- Jeg tror i stedet, man sparer tid ved at give tid i første omgang. Jeg har også oplevet, at plejepersonalet har talt hen over hovedet på patienten, og det er fuldstændig forkert. Når vi er med i samtaleudvalget, så håber jeg, at vi kan ansætte nogle gode ledere, som kan påvirke de andre i afdelingen. 

Otte personer med til samtale

Til torsdagens samtale deltog otte forskellige deltagere - ud over kandidaten:

Jonna Kielstrøm, en ledende oversygeplejerske, en souschef, en lægesekretær, en repræsentant for Yngre Læger, to overlæger på afdelingen samt en ledende overlæge. Hver med sit fokus.

Efter mødet diskuterede de kandidatens svar, og her fik Jonna Kielstrøm det første ord. Voteringen kan du se i videoen øverst.

- Jeg fik indtryk af en ansøger, der har patienter og pårørende i fokus, og som lægger meget vægt på kommunikation. Han er en behagelig person, som spreder nærvær i den måde, han kommunikerer på. Jeg kan godt sige god for ham, ud fra det jeg ser, fortalte hun rundt om bordet.

De andre nikkede.

Nogle timer efter blev han ansat.

Ifølge Beth Lilja kommer det nye initiativ ikke til at skabe et perfekt hospital med det samme, men patientinvolveringen er et vigtigt bidrag.

- Det er jo ikke den eneste ting, der skal til for, at vi får et supergodt hospital, men det er én af mange ting, der tilsammen skal gøre, at det er en anderledes oplevelse at være patient eller pårørende hos os, siger hun.

Ordningen blev gjort permanent den 1. januar og får opbakning fra Overlægeforeningen. Også Rigshospitalet har siden november 2015 involveret unge patienter, når de har skullet ansætte personale til deres ungdomsmedicinske videnscenter.